Bøtten er forlængst vendt i Irland, hvor de økonomiske kurver igen går opad efter finanskrisen. I 2014 var væksten på over fem procent og sidste år på syv procent. Opsvinget er dog langtfra tilstrækkeligt til at mildne vreden i den irske befolkning, som ser med skepsis og skuffelse på det samfund, de voldsomme nedskæringer under krisen har efterladt - og det også vil præge parlamentsvalget i dag.
Der er udsigt til et dramatisk valg, hvor de store etablerede partier vil blive vejet og fundet for lette. Op mod 28 procent af vælgerne spås at stemme på en uafhængig kandidat eller et lille parti.
”Det er interessant, at så mange mennesker vedholdende har sagt, at de vil stemme på en uafhængig kandidat. Rigtig mange vælgere siger, at de er lede og kede af politikerne - at det er én surdej det hele,” siger Muiris MacCarthaigh, der forsker i irsk politisk ved Belfast Universitet i Nordirland.
Han peger på, at det er de jævne vælgere, især uden for Dublin, der ikke gør sig nogen forhåbninger om at få del i den økonomiske vækst. Det er dem, hvis huspriser faldt til det halve mellem 2007 og 2013 og stadig kæmper med gælden. Dem, der er fyret fra deres faste jobs og i stedet ansat på løse kontrakter med dårligere vilkår. Og dem, der i titusindvis har demonstreret mod en delvis privatisering af vandforsyningen og højere vandafgifter.
De føler sig som syndebukke for den finanskrise, der forgyldte nogle andre, og som de ansvarlige kun i ringe omfang - efter deres mening - er blevet straffet for.
”Som situationen tegner, er der bekymring for, at uanset hvilken koalitionsregering, der bliver dannet, vil den være afhængig af et meget stort antal uafhængige kandidater for at opnå flertal. Det er ensbetydende med en meget ustabil regering og formentlig et snarligt nyvalg,” siger Muiris MacCarthaigh.
De to partier, der siden 2011 har dannet regering - Fine Gael og Labour - argumenterer for, at de skal have lov til at fortsætte den økonomiske politik, der nu resulterer i høj vækst. Over for står oppositionspartierne Fianna Fáil og Sinn Fein, der kritiserer regeringen for ikke at varetage opsvinget godt nok. Men en stor del af deres traditionelle vælgere ser altså denne gang ud til at foretrække en kandidat, der slet ikke er medlem af et politisk parti.
I modsætning til i Danmark, hvor uafhængige kandidater nærmest ingen chance har for at blive valgt, er det intet problem i Irland.
Alle kandidater vælges i kraft af deres personlige stemmer - der findes ikke partilister - og man sætter som vælger ikke blot ét kryds, men prioriterer sine kandidater på stemmesedlen, så en stemme overføres til en anden kandidat, hvis førstevalget ikke har fået nok.
Det stærke fokus på økonomi har også betydet, at mere værdipolitiske temaer har fyldt forholdsvis lidt i valgkampen. Det gælder for eksempel spørgsmålet om abort, som stadig er et af de mest kontroversielle spørgsmål i Irland, hvor abort er forbudt, undtagen hvis moderens liv er i fare.
En gruppe katolske biskopper har opfordret vælgerne til at udfritte deres lokale kandidater om deres holdning til abort, og grupper, der arbejder for en udvidet adgang til abort, har forsøgt at skabe debat om emnet.
”Man har forsøgt at få abortdebatten til at fylde meget, men det er ikke lykkedes,” siger en udenlandsk diplomat i Dublin.
Ifølge Muiris MacCarthaigh har den katolske kirke som institution tabt megen indflydelse i det irske samfund, og den har ikke været synlig i valgkampen, når undtages abortspørgsmålet. Abort er også det eneste moralske anliggende af betydning, som partierne har udtalt sig om.
”Labour og Sinn Fein har erklæret, at de vil presse på for en mere liberal abortlovgivning, hvis de kommer i regering. De andre store partier er mindre interesserede i at tage spørgsmålet op. Det er stadig et følsomt emne,” siger han.