Yazidierne føler sig fanget mellem frygt og hjemlængsel på bjerget

Over 10.000 yazidier bor stadig i telte på Sinjar-bjerget efter at være blevet drevet på flugt fra deres hjem for halvandet år siden. Nu er IS fordrevet fra mange af deres byer, men de færreste er vendt tilbage til deres gamle hjem, der i mange tilfælde ligger i ruiner. Foto: Nikolaj Krak

Befrielsen af vores by er et skridt i den rigtige retning. Men hvis vi igen skal kunne bo i byen, skal vi føle os trygge. Det gør vi ikke, når der stadig er arabere i og omkring byen.
Ali Elias, yazidi

I halvandet år har Ali Elias og hans familie siddet på Sinjar-bjerget i Irak på flugt fra Islamisk Stat. Efter alt, hvad der er sket, tvivler han på, at de igenkan bo sikkert i Sinjar-regionen. Alligevel vil han ikke flytte væk. Sinjar er vores skæbne, forklarer præst

Egentlig var det dette øjeblik, den 41-årige yazidi Ali Elias og hans familie havde ventet på.

For halvandet år siden blev deres hjemby i Sinjar-regionen i Nordirak indtaget af de brutale ekstremister i Islamisk Stat (IS), der tvang familien på flugt op på Sinjar-bjerget. Mange vil nok huske billederne på tv af desperate yazidier, der fra toppen af bjerget blevet hevet op i nødhjælpshelikoptere.

Siden har Ali Elias, hans kone og seks børn boet i et hvidt telt på bjerget med håbet om en dag at kunne vende tilbage til deres hjem.

Nu er IS fordrevet fra adskillige byer i Sinjar. Alligevel er situationen langt fra den, Ali Elias har siddet med sin familie aften efter aften og drømt om under teltdugen.

”Det er ødelagt. Der er ikke andet end en ruin tilbage,” siger han.

Den tætbyggede arbejdsmand med et bredt overskæg er lige kommet tilbage fra familiens hjemby Wardiya, hvor han kunne konstatere, at familiens hus er smadret. Før krigen boede der omkring 1000 yazidi-familier i byen. Nu er størstedelen af deres huse forvandlet til ubeboelige bunker af murbrokker.

”Det er ikke til at vide, om det er IS, der har smadret det, eller om det er blevet ødelagt af kampene for at befri byen. Men sikkert er det, at jeg ikke kan tage min familie tilbage,” siger han.

Det er dog ikke kun det ødelagte hus og de nærliggende kampe, der stadig udkæmpes i området, der holder yazidier som ham væk. Mere grundlæggende har de seneste halvandet års rædsler næret en udtalt mistro til deres sunni-muslimske, arabiske naboer og fået dem til at tvivle på, at Sinjar igen kan blive et sikkert sted at bo for dem.

”Befrielsen af vores by er et skridt i den rigtige retning. Men hvis vi igen skal kunne bo i byen, skal vi føle os trygge. Det gør vi ikke, når der stadig er arabere i og omkring byen. Vi har haft problemer med dem længe. Da IS kom, blev problemerne blot endnu tydeligere. Mange arabere samarbejdede med IS, ja nogle var ovenikøbet værre end IS,” siger Ali Elias.

Den 41-årige Ali Elias tvivler på, at han igen kan bo i sikkerhed med sin familie i sit hjemland. Alligevel har han ingen planer om at flytte væk fra Sinjar. Foto: Nikolaj Krak

Han og hans familie er blandt de 200.000 yazidier, der måtte flygte i begyndelsen af august 2014, da IS erobrede et stort område af Irak. Blandt andet indtog IS Sinjar-regionen, der i generationer har været kernelandet for yazidierne. Her har IS forfulgt yazidierne så brutalt, at EU netop har stemplet det som et decideret folkedrab.

Det var skrækkelige dage, erindrer Ali Elias. Først havde han og familien besluttet at blive boende i deres hjem, fordi flere af deres arabiske bekendte prøvede at overbevise dem om, at der ikke ville ske dem noget.

Men da et hold IS-krigere kom kørende ind i byen bag på nogle ladvogne og krævede, at yazidierne skulle omvende sig til islam, forstod Ali Elias, hvor det bar hen. Han samlede sin familie om natten, og sammen med de fleste andre af byens yazidier flygtede de de omkring 15 kilometer op på Sinjar-bjerget.

De var heldige at slippe levende derop. Mange blev angrebet af IS under flugten, og langs den stejle, snoede vej op ad bjerget står stadig i stribevis af udbrændte bilvrag, som yazidier måtte efterlade under den hektiske flugt.

”En håndfuld familier blev tilbage i vores by, fordi deres arabiske venner lovede at passe på dem. Men de blev svigtet, og vi har siden fundet ud af, at dagen efter, at vi flygtede, blev familierne taget til fange,” siger han.

Da kurderne erobrede den ene side af Sinjarbjerget og gjorde det muligt for yazidierne at flygte længere væk, valgte over 10.000 alligevel at blive på bjerget. Foto: Nikolaj Krak

Over 5000 yazidier blev dræbt de dage i august, mens endnu flere blev taget til fange og siden har levet en slavetilværelse i det ekstremistiske, selvudråbte kalifat.

På trods af de forfærdelige ugerninger, der blev begået, valgte i tusindvis af yazidier at blive boende oppe på Sinjar-bjerget blot få kilometer fra IS. I de første måneder havde de ikke andre muligheder, da IS kontrollerede alle sider af bjerget. Men da kurderne siden erobrede den ene side af bjerget og gjorde det muligt for yazidierne at flygte længere væk, valgte over 10.000 alligevel at blive på bjerget.

”Sinjar er mit hjemland. Jeg ønsker ikke at bo nogen andre steder,” lyder Ali Elias' enkle forklaring.

Derfor gør han som tusindvis af andre yazidier og bliver boende på bjerget uden en klar tro på, at han igen vil kunne opbygge en ny og tryg tilværelse i Sinjar.

Forklaringen på, hvorfor så mange bliver boende i Sinjar på trods af håbløsheden, ligger i yazidiernes religiøse fortællinger, lyder det fra den 64-årige, hvidklædte yazidi-præst Mam Jirdo, der også bor som flygtning på bjerget.

”Livet her er hårdt. Vi bor i telte og har kun de helt basale ting. Det er ikke noget rigtigt liv,” siger Mam Jirdo. Foto: Nikolaj Krak

Han forklarer, at yazidiernes religiøse leder for 1000 år siden fik en guddommelig befaling om at tage til Sinjar. Fortællingen minder om den bibelske historie om profeten Jonas, der et par tusinde år tidligere fik en befaling fra Gud om at tage til Nineve, der ligger få kilometer fra Sinjar. Ligesom Jonas nægtede at tage af sted og senere blev slugt af en fisk, afviste yazidi-lederen også, fordi området var fuld af fjendtligsindede arabere.

Men han blev lovet, at klipperne i Sinjar var så hellige, at yazidierne altid ville finde beskyttelse og aldrig blive fordrevet helt derfra.

Derfor tog han afsted, og siden har Sinjar været yazidiernes skæbne på godt og ondt, og området er i dag for yazidier, hvad Saudi-Arabien med Mekka og Medina er for muslimer. Det er her, yazidierne har boet i generationer, og det er her, mange af deres helligdomme ligger.

”Men livet her er hårdt. Vi bor i telte og har kun de helt basale ting. Det er ikke noget rigtigt liv,” siger Mam Jirdo.

Det er langtfra første gang, at yazidierne bliver forfulgt og forsøgt fordrevet fra Sinjar. Igennem historien har de været genstand for stribevis af forfølgelser og forsøg på at blive tvangsomvendt til islam.

”Vi har altid været omringet af krigeriske regeringer, der ikke accepterer andet end deres egen religion og idéer,” siger han.

Men yazidierne har ikke andet valg end at blive boende, understreger Mam Jirdo. Én ting er dog sikkert, og det er, at de ikke kommer til at bo sammen med deres arabiske naboer igen, siger han:

”Hvor mange gange endnu vil de begå massakre imod os? Vi kommer aldrig til at stole på dem igen.”