Det vakte voldsomt postyr i Israel, da premierminister Benjamin Netanyahu i november forsøgte at få gennemført en lov, der skulle definere Israel som en stat for det jødiske folk. Uenighederne om Israels jødiske identitet blev så store, at de gav det sidste skub til en i forvejen splittet regering og fik Netanyahu til at udskrive valg.
Men det kunne være gået langt værre end blot en væltet regering. Det mener Avrum Burg, tidligere formand for det israelske parlament, Knesset, og parlamentariker for Arbejderpartiet.
Ifølge ham var lovforslaget en så grov provokation, at det havde potentiale til at føre Israel ud i en decideret voldelig konflikt. Forslaget om en jødisk stat udstiller et grundlæggende problem i Israel:
”Det var et forsøg på at ekskludere arabere og liberale, sekulære jøder fra samfundet. Vi kommer helt sikkert til at se flere forsøg. Problemet er, at vi efterhånden har så mange ekskluderede grupper i landet, at det ikke kan hænge sammen,” siger han.
”Der vil uundgåeligt komme en revolution i Israel. Krudttønden er fuld, og tændstikken er allerede tændt. Det er blot et spørgsmål om, hvem der er idioten, der får det hele til at eksplodere. Her er reelt potentiale for blodsudgydelser. Især i spørgsmålet om forholdet mellem jødedommen og staten,” siger Avrum Burg.
Han mener, der er brug for en grundlæggende ny politisk tænkning i Israel. Derfor har han under den nuværende valgkamp meldt ud, at han støtter det halvt kommunistiske, halvt arabiske og gennemført antizionistiske parti Hadash.
Det vil være synd at sige, at den beslutning er blevet forbigået med tavshed i Israel. At en person med en så prominent zionistisk fortid som Avrum Burg kan finde på at melde sig ind i et parti som Hadash har skabt forargelse. Ikke nok med, at han er søn af Yosef Burg, en af den nationalreligiøse politiske bevægelses grundlæggere. Han har også besiddet nogle af de mest fremtrædende zionistiske positioner som formand for Verdens Zionistorganisation og den vidtforgrenede organisation Det Jødiske Agentur.
”For at sige det mildt er det heller ikke, fordi Hadash er et perfekt parti,” indrømmer Avrum Burg med henvisning til den arabiske nationalisme, der har sat sit tydelige aftryk på partiet.
Men det er den mest brugbare politiske platform i øjeblikket til at imødegå landets store udfordringer:
”Hadash er det eneste parti, der aldrig har gået på kompromis med idéen om et jødisk-arabiske fællesskab. At den nuværende orden, hvor et jødisk flertal undertrykker andre grupper, skal erstattes af et samfund baseret på lighed for alle,” siger han.
Dermed antyder han også, hvad han mener er hovedproblemet for Israel i dag: At det er et splittet samfund, og at den manglende enhed er ved at flå landet i stykker indefra.
Israel har altid været opdelt i forskellige grupper med modsatrettede interesser såsom jøder og arabere, religiøse og sekulære, europæiske jøder og orientalske jøder. Men oven i de traditionelle splittelser mener Avrum Burg, at landet er blevet splittet i fire endnu mere uforsonlige grupper. Splittelsen handler om selve forståelsen af, hvad Israel er for en nation.
”Det er fire grupper, der tilsammen ikke udgør nogen enhed. Man taler ikke sammen på tværs af disse skel,” siger han.
Den første gruppe kalder Avrum Burg for territorialisterne, der ser selve det geografiske landområde som den organiserende idé for Israel, hvilket man blandt andet ser i bosætterbevægelsen. Den anden gruppe er de religiøse, der mener, at Gud er den ultimative autoritet i Israel, og at Israel bør være et slags præstestyre. Den tredje gruppe ser staten som det grundlæggende for Israel. I denne gruppe hører man folk tale om den glorværdige stat og om at ofre sig for staten. Og den sidste gruppe er ifølge Avrum Burg dem, der ser demokrati og menneskerettigheder som de bærende idéer for Israel.
Det er den sidste gruppe, han selv er en del af, og det er ifølge ham en gruppe, der bliver stadig mindre.
At Israel i dag er nået til et punkt, hvor landet er splittet i uforsonlige retninger, kan langt hen ad vejen bebrejdes zionismen, mener Avrum Burg. Det er adskillige år siden, han første gang vakte heftig debat i Israel ved at skrive en artikel, hvor han erklærede, at zionismen er død.
”Det er mere præcist at sige, zionismen er udløbet,” siger han i dag.
Efter terrorangrebet i København har man ellers hørt Netanyahu understrege den zionistiske ideologi ved at opfordre alle Europas jøder til at flytte til Israel for at bo i sikkerhed.
Men zionismens berettigelse ophørte principielt, da landets første premierminister, David Ben-Gurion den 14. maj 1948, kunne erklære staten Israel for en realitet, mener Avrum Burg.
”Vi har opnået et fantastisk resultat med zionismen. Den var det stillads, der hjalp os fra en tilværelse i eksilet til en suverænitetstilværelse i egen stat. Men nu, hvor staten er bygget, kan vi ikke bruge stilladset længere. Det er kunstigt, at vi efter snart 70 år stadig tager udgangspunkt i zionismen, som om vi er en ny nation,” siger han.
Problemet med zionismen er, at den i sit udgangspunkt er diskriminerende. Den siger, at jøder står over andre. Og det er umuligt at bygge et demokrati på en grundidé, der diskriminerer både etnisk og religiøst:
”Tragedien er, at hele idéen med et demokrati i Israel slår revner. Det er blevet til et flertalsstyre, der ikke respekterer minoriteterne,” siger han.
Zionismen har ifølge Avrum Burg ført til en situation, hvor Israel ikke længere hænger sammen på en naturlig og holdbar måde. I stedet er det krige og trusler, der limer landet sammen:
”Hvis vi ikke havde truslen fra vores fjender, både de reelle trusler og dem, der kun lever i vores fantasi, vil problemerne med det israelske utopia dukke op med det samme. Vi kan ikke forvente af vores fjender, at de fortsætter med at gøre os den tjeneste at holde sammen på vores nation,” siger han.
Hvad skal så skabe sammenhængen i samfundet?
”Israel skal eksistere i kraft af sin mangfoldighed. Mit håb er, at Israel bevæger sig væk fra en jødisk, nationalistisk platform og over til et demokratisk, individorienteret grundlag, der har menneskerettigheder som centrum,” siger han.
I stedet for at lade et enkelt jødisk narrativ være det dominerende bør israelere anerkende, at der er mange forskellige fortællinger i spil om nationen. Og at fortællingerne i nogle tilfælde er modstridende som for eksempel den jødiske og palæstinensiske fortælling om landet.
For at det kan lade sig gøre, mener Avrum Burg, at Israel i større grad skal begynde at lade sig inspirere af EU. Her forsøger man at skabe sammenhold og stadig bevare mangfoldigheden af kulturer.
”Israel er opbygget efter en amerikansk model som en smeltedigel, der forsøger at ensrette identiteter. Det har været en stor fejl. Da jøder levede i diasporaen spredt over hele verden, var jødedommen multikulturel. Vi kan ikke blive ved med at undertrykke den oprindelige mangfoldighed,” siger han.
Avrum Burgs drøm om et mere demokratisk Israel har dog lange udsigter. I øjeblikket bevæger landet sig i den modsatte retning, mener han.
Israel er ifølge ham på vej ind i sin tredje store fase. Den første fase gik fra oprettelsen i 1948 og godt 30 år frem. Her var Israel et spirende demokrati og primært et socialistisk og sekulært land. Det var David Ben-Gurions store projekt om statsdannelsen, der var magneten, der skabte sammenhæng i landet.
Energien omkring statsdannelsen begyndte at tage af i 1977, da den mere højreorienterede Menachem Begin blev premierminister. Han præsenterede israelerne for et nyt projekt, der samlede nationen omkring selve landet, om territorierne i Det Hellige Land. Israel ændrede sig i retning af at blive mere kapitalistisk, religiøst og nationalistisk.
Men nu er energien omkring territorierne også ved at løbe ud, siger Avrum Burg og tilføjer, at det meget vel kan være et tegn på, at bosætterbevægelsen endegyldigt har sejret.
I stedet er Israel på vej ind i en fase, hvor det er Tempelpladsen i Jerusalem, der er definerende for Israel. Israel er stadig kapitalistisk og nationalistisk, men det er i stigende grad den religiøse dagsorden, der er i centrum, mener Avrum Burg.
Tempelpladsen er jødedommens helligste sted, da det er her, det jødiske tempel stod. I dag er bøn på pladsen forbeholdt muslimer, da det også er her, al-Aqsa-moskéen ligger. Jøder beder i stedet ved Grædemuren neden for Tempelpladsen. Sådan har ordningen været, siden Israel erobrede pladsen i Seks-dageskrigen i 1967.
Der er dog en udpræget vrede og frygt blandt palæstinenserne for, at nationalreligiøse israelere er ved at ændre på den ordning. Man hører stadig flere stemmer i Israel, der taler for, at jøder også skal kunne bede på pladsen. Nogle taler decideret om at genopbygge det jødiske tempel der, hvor al-Aqsa-moskéen i dag står.
”Et stærkere religiøst fokus vil på ingen måde hjælpe på de problemer, landet står i. Det er en blindgyde for Israel. Vi har stadig lang vej at gå, hvis vi skal finde en holdbar måde at organisere os på,” siger Avrum Burg.