Siden drabet på den 18-årige Michael Brown, har politiindsatsen i Ferguson været massiv. Politiet er sat talrigt ind over for demonstranter, og store pansrede tankvogne har fået fotos fra den lille forstad til at ligne billeder fra en krigszone.
Det vidner om en udvikling, hvor politiet er blevet mere og mere militariserede, mener Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
"Der er krigsveteraner, der har sagt, at politiet i Ferguson render rundt med tungere skyts, end de selv gjorde under Irakkrigen," fortæller han.
Generelt har det amerikanske politi gennemgået en militarisering over de seneste år. Der er tre årsager til denne udvikling, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Første skridt var, da man indledte krigen mod narko. Politiet oprettede i den forbindelse de såkaldte SWAT-grupper, der er en særlig indsatsstyrke med skudsikkert udstyr, der kan kæmpe mod narkokartellerne.
Andet skridt skete efter den 11. september 2001. USA indledte krigen mod terror - også internt i landet. For at beskytte sig mod terrortruslen blev politiet yderligere militariseret.
Tredje skridt kom, da krigsudstyr fra krigene i Irak og Afghanistan kom tilbage til USA. Udstyrret blev lagt i puljer, som enhver politikreds i USA kan søge om.
"De våben, der er kommet tilbage fra krigen, indgår i nogle nationale puljer. Her kan de underbemidlede politikredse søge om at få våben fra. Derved kan fattige områder i USA pludselig stå med et politikorps, der er udrustet til regulær krig," siger Niels Bjerre-Poulsen.
Han mener, at det har haft en særdeles uheldig effekt på konflikten i Ferguson, at politiet bruger decideret krigsudstyr:
"Når man har en hammer, ligner alt jo et søm," som han siger.
Desværre falder denne kendsgerning især uheldigt ud for de sorte borgere i USA. Det mener Jørn Brøndal, der er ph.d og lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
"I USA finder der blandt politiet en praksis sted, der kaldes racemæssig profilering. Det handler om, at folk, der har en vis race, en vis alder og et vist køn, får mere bevågenhed hos politiet. Denne race-profilering rammer jo sorte og indbyggerne i Ferguson," siger Jørn Brøndal.
Niels Bjerre-Poulsen kender til en en sag i Ferguson, hvor to politifolk vidnede imod deres chef, fordi han ved morgenmødet sagde, at "dagens agenda var at gå efter folk med lidt farve".
Den racemæssige profilering er dog forfatningsstridig, og politiet i USA nægter også, at de gør det, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
Men netop fokus på politiet kan være et konstruktivt område at sætte ind over for raceproblemerne i USA, mener Jørn Brøndal. Selvom der også kræves en række andre initiativer for at rette op på raceudfordringerne kan et kig på ordensmagten være et konkret sted at starte. Politiet kan sætte ind med at skabe bedre kontakt med lokale ledere, præster og debattører.
Niels Bjerre-Poulsen er enig.
"I Ferguson kan vi jo se, hvordan det eskalerer, når borgerne i en by føler sig nærmest belejret af politiet. Det virker som en rød klud. Der er generelt en forskel på, om folk opfatter politiet som deres beskytter eller som noget udefrakommende, der er sat ind imod dem," siger Niels Bjerre-Poulsen.
En vigtig faktor for, at en konflikt ikke eskalerer, er, at borgerne har en opfattelse af, at politiet er der for at beskytte dem. Det gør man ved at skabe en nærhed til det lokale politi. Og sådanne initiativer er allerede indledt i Ferguson, fortæller Niels Bjerre-Poulsen. Blandt andet vil man rekruttere flere sorte til politiet.
Jørn Brøndal håber også, at konflikten i Ferguson vil have en positiv virkning på de sorte indbyggeres engagement i lokalsamfundet. To tredjedele af indbyggerne i forstaden er sorte, men kun seks procent af dem stemte ved sidste kommunevalg.
"Konflikten kan forhåbentlig have en mobiliserende effekt på de sorte mennesker i USA," siger han.