flexblock

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen om Venstre: ”Venstre er et parti, der i værdipolitisk henseende har stået forholdsvis langt til højre. Partiet har, fra Anders Fogh Rasmussen kom til, haft en meget stram kurs i udlændinge- og retspolitikken. Efter Lars Løkke Rasmussen kom til, har man nedtonet nogle af de områder. Lars Løkke Rasmussen siger selv, at han er "værdipolitisk gadekæmper". Han vil gerne have debatten ned i gadeplan, ned på det praktiske plan, i stedet for så teoretisk og højtravende, som man må forstå, han mener, at Anders Fogh Rasmussen førte debatten. Det har givet nogle problemer for Venstre. Ikke mindst i forhold til Dansk Folkeparti, som gerne vil beholde den gamle kurs, men også i forhold til oppositionen, der pludselig har set en bane åbne sig, når det gælder den mere højtflyvende og teoretiske værdidebat og mulighederne for at markere sig på det område.”

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

Vielse af homoseksuelle Skal der lovgives sådan, at homoseksuelle kan vies i kirken? Måske ”Venstres holdning er, at vielse af homoseksuelle er et kirkeligt anliggende. Vi har samtidig det grundsynspunkt, at folks seksualitet er deres egen sag. En beslutning om at lade kirke vie homoseksuelle bør bero på et ønske fra kirken. For mange biskopper og præster er det en samvittighedssag og det bør Folketinget respektere. Såfremt der indføres ny lovgivning og nye ritualer må vi sikre, at alle synspunkter har mulighed for at blive hørt. Det sikrede vi ved at få gennemført et udvalgsarbejde om spørgsmålet i 2010. Spørgsmålet om vielse af homoseksuelle er på den baggrund endnu ikke endeligt afgjort, men vi er i udgangspunktet åbne over for at give kirken mere frihed, og så må det være op til kirken selv om de vil benytte sig af den frihed. Kirkeminister Per Stig Møller har udtalt, at han vil fremsætte et forslag efter valget, hvor homoseksuelle kan vies i kirken. I Venstre vil vi se positivt på forslaget, men stadig fastholde at præsten kan sige fra, og at der skelnes mellem de ritualer, som anvendes mellem heteroseksuelle og homoseksuelle – forstået på den måde at heteroseksuelle fortsat bruger ægtepar – medens der må findes et andet ord til homoseksuelle, for eksempel 'ægtefæller'” - Per Bisgaard, kirkeordfører for Venstre Staten og folkekirken Skal kirke og stat på sigt adskilles? Nej Folkekirkens grundlovssikrede særstilling skal fastholdes. Rummeligheden i folkekirken med vidtgående forkyndelsesfrihed og respekt for mindretallene skal til stadighed forfægtes. Folkekirkens organisation og struktur skal være forankret i sognemenighederne. Religionsfriheden er en grundlæggende frihed for alle borgere. Derfor skal staten afholde sig fra indblanding i frikirkernes og andre trossamfunds forhold. Staten skal alene sikre den enkeltes ret til at udøve sin religion, herunder at skifte religion. - Per Bisgaard, kirkeordfører for Venstre Folkekirke-forfatning Skal folkekirken have en forfatning? Nej ”Vi mener, at politik og religion skal forblive adskilt på den måde, som det er i dag.” - Per Bisgaard, kirkeordfører for Venstre Religiøse symboler Skal religiøse symboler i det offentlige rum forbydes? Nej ”I Danmark er religionsfrihed en grundlovssikret rettighed og den skal vi værne om. Det betyder, at alle har ret og skal være frie til at praktisere deres religion. Der skal således som udgangspunkt ikke lovgives mod religiøse symboler. Vi støtter dog, at den enkelte offentlige institution eller arbejdsplads skal kunne indføre retningslinjer for religiøse symboler under hensyntagen til de lokale forhold.” - Per Bisgaard, kirkeordfører for Venstre Halal-slagtning Skal kød, der er halal-slagtet mærkes? Nej ”Vi skal ikke kræve yderligere mærkning af produkter, som ikke er sundhedsskadelige. Det må være en frivillig sag for producenterne, hvis de kan se et marked for mærket kød.” - Peter Christensen, politisk ordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

Abort Grænsen for den fri abort er i dag 12 uger. Skal den hæves, sænkes eller bevares? Bevares ”Grænsen for fri abort skal fastholdes på 12 uger. Den der ønsker abort har rigeligt med tid til at forholde sig til situationen. 3 måneders betænkningstid er lang tid, og det er væsentligt for os at vi forholder os til at det er et levende foster der fjernes ved en abort.” - Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for Venstre Aktiv dødshjælp Skal vi have aktiv dødshjælp i Danmark? Nej ”Lad mig starte med at sige, at spørgsmålet om aktiv dødshjælp er utrolig kompliceret og indeholder mange svære overvejelser. Der er efter min mening en meget stor risiko for, at der vil ske en stigmatisering af syge og døende mennesker, som betyder, at de kan føle, at de måske bør vælge at dø. Men derudover mener jeg også, at der er så mange gråzoner i en eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp, som vanskeliggør en klar og velovervejet beslutning om at få eller yde aktiv dødshjælp, og som for mig fører til, at vi ikke bør lovliggøre aktiv dødshjælp. For alvorligt syge og meget lidende mennesker, er det en meget vigtig del af lægegerningen at kunne lindre smerte og lidelse. Det skal naturligvis ske ud fra en lægefaglig vurdering i hvert enkelt tilfælde, der også inkluderer et humanistisk helhedssyn. Mennesker kan være så syge og så lidende, at den nødvendige lægefaglige lindring medfører en medicinering, som på et tidspunkt kan fremskynde dødstidspunktet. Det er for mig at se ikke aktiv dødshjælp.” - Kim Andersen, retsordfører for Venstre Organdonation I dag skal danskere aktivt give tilsagn til organdonation. Skal danskerne i stedet automatisk være tilmeldt donorregistret med mulighed for at vælge det fra? Nej ”Det skal fortsat være sådan at det er hver enkelt af os, der aktivt melder sig som organdonor. Vi er ikke tilhængere af en ordning, hvor det er samfundet der bestemmer over den afdødes krop, det må være det enkelte menneskes eget valg om man ønsker at være organdonor eller ej. Vi skal respektere den enkeltes valg, uanset om det er et ja eller et nej.” - Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

Barnløshed Skal brugerbetaling for behandling af barnløshed, som blev indført 1. januar 2011, afskaffes igen? Nej ”Vi har ikke så meget luft i de offentlige finanser så der er mulighed for at afskaffe brugerbetalingen for fertilitetsbehandling. Den dag, hvor vi igen har bunker af penge til rådighed og kan gøre alt det vi gerne vil, kan vi tale om det.” - Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for Venstre Barselsorlov Skal mere af barselsorloven øremærkes til mænd? Nej ”Vi ser gerne, at mænd generelt tager mere barsel, ikke mindst for deres egen skyld. Men vi mener, at det bør være op til den enkelte familie at tilrettelægge, hvordan de fordeler barslen og opnår den bedste balance i deres familie. Vi har taget en række initiativer, og iværksat kampagner for at gøre mænd mere opmærksomme på deres rettigheder, såvel som alle fordelene ved at tage barsel. Gennem de senere år er antallet af dage, som mænd i gennemsnit tager barsel, da også vokset støt, og særligt de yngre fædre tager langt mere barsel end tidligere. Der er ingen tvivl om, at det også smitter af på ligestillingen i familierne og fordelingen af de mere praktiske opgaver. Mange virksomheder i Danmark har også lanceret programmer, for at få deres mandlige ansatte til at tage mere barsel. Eksempelvis TDC med fars kram og en række andre. Men det er ikke en statsopgave at regulere den enkelte familie ned i mindste detalje og diktere, hvordan den enkelte familie organiserer sig.” - Ellen Trane Nørby, ligestillingsordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

Regulering Skal der være lavere moms på sunde fødevarer? Nej ”Momssatsen skal være ens for alle fødevarer. Det er en myte at sunde fødevarer er dyre. En pose havregryn er billigere end en pose guldkorn. En liter mælk eller vand er billigere end en liter cola. En pose æbler eller gulerødder er billigere end en stang wienerbrød eller en pose chips. Et rugbrød er billigere end en pose slik.” - Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for Venstre Alkoholreklamer Skal alkoholreklamer forbydes? Nej ”Det er i dag forbudt at udforme alkoholreklamer, der retter sig mod børn og unge. Vi er tilpas med den nuværende lovgivning på området.” - Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for Venstre Narkotikaafvænning Skal stofmisbrugere i endnu videre omfang tilbydes stoffer i forbindelse med afvænning? Nej ”De behandlingsmuligheder, der er gældende hvor narkomaner kan henvises til behandling med lægeordineret heroin og substitutionspræparater, ser vi som et positiv tiltag over for den gruppe af narkomaner der er i stand til at møde op til den pågældende behandling, og Venstre har for nuværende ikke nogen intention om at udvide muligheden for at tilbyde behandling med narkotiske stoffer.” Kriminel lavalder Skal den kriminelle lavalder hæves fra 14 år? Nej ”Vi ser desværre en lille gruppe af stadig yngre medborgere, der i en tidligere og tidligere alder begår meget grov kriminalitet. Det er klart, at vi fra samfundets side ikke kan acceptere dette. Men uanset hvad vi fastsætter den kriminelle lavalder til, så skal den primære fokus skal være på forebyggelse. Der skal være en hurtigere og tidligere identifikation af de udsatte unge. Politiet skal underrette de sociale myndigheder, så snart der er noget negativt at iagttage. Og så skal der ske en hurtig og målrettet indsats, der baseret på den enkelte unge. Men når det så alligevel går helt galt for nogle unge, så skal der også være en konsekvens. I Venstre støtter vi, at den kriminelle lavalder i 2010 blev sat ned fra 15 til 14 år. Men dette betyder absolut ikke, at kriminelle unge skal bures inde sammen med kriminelle rockere eller bandemedlemmer. Det ville påvirke dem i den helt forkerte retning. Den slags unge skal ikke i almindelige fængsler. De skal i særlig sikrede institutioner, hvor uddannet personale kan få den unge ind på ret spor med hensyn til uddannelse og job.” - Kim Andersen, retsordfører for Venstre Fattigdomsgrænse Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse? Nej ”Danmark skal have retvisende fattigdomsindikatorer. I Venstre ønsker vi, at der i Danmark udarbejdes retvisende fattigdomsindikatorer. Fattigdom handler ikke udelukkende om økonomi, fattigdom handler om mangel på ressourcer, det være sig sociale, kulturelle, menneskelige, såvel som økonomiske. Fattigdom og social udstødelse i Danmark anno 2011 handler også om marginalisering, mangel på netværk, manglende fodfæste på arbejdsmarkedets og sygdomme, misbrug, gæld og manglende kontrol over egne livsforhold. Faktum er, at en fattigdomsgrænse aldrig vil kunne give et retvisende billede af noget som helst. For hvornår er man fattig? Er man fattig, hvis man er selvstændig med et lille rådighedsbeløb? Er man fattig fordi man bevidst har valgt en lavere indkomst for at få tid til sine børn? Nej, en sådan grænse kan ganske enkelt ikke anvende. En lav indkomst betyder ikke nødvendigvis, at man så samtidig er fattig på ressourcer. Fattigdom er ikke et beløb, man kan regne sig frem til i kroner og øre. Fattigdom er ej heller en størrelse, der kan anvendes generelt og alene behandles med en dækningsløs socialdemokratisk velfærdscheck. Vi er forskellige som mennesker, og fattigdommen har mange ansigter og spænder vidt. Derfor skal vi først og fremmest definere problemet, for at kunne løse fattigdommens udfordringer. Det er mangel på både økonomiske og sociale ressourcer der betyder, at den enkelte eller en familie har svært ved at klare hverdagen. Derfor vil vi indføre retvisende fattigdomsindikatorer, der afspejler, at fattigdom bygger på blandt andet følgende økonomiske såvel som sociale faktorer. Man er i risikozonen og i særlig grad udsat, hvis har flere af følgende problemer: 1) Man har været på nedsat ydelse fra det offentlige i mere end 12 måneder, uanset om det er starthjælp eller kontanthjælp. 2) Hvis man har et misbrug af alkohol eller stoffer. 3) Hvis man får en diagnose på en psykisk sygdom. 4) Hvis et barn får et stort fravær fra skolen. 5) Hvis kommunen får kendskab til en sag om dårlig behandling af børn i en familie, en såkaldt børnesag. 6) Hvis en borger ufrivilligt mister sin bolig. Altså helt konkrete scenarioer for, hvornår man som menneske befinder sig i, eller på kanten, af et liv i fattigdom. I sig selv er de seks parametre hver for sig ikke udtryk for fattigdom, men de er alle tegn og signaler, der skal gøre, at vi som samfund er særligt opmærksomme på den behov for hjælp eller støtte, den enkelte måtte have brug for. Selvfølgelig er der også andre situationer, hvor vores liv bringes ud af kurs og risikoen for social deroute, marginalisering og fattigdom er til stede. Vi skal ikke stigmatisere alle med problemer, men vi skal være langt mere opmærksomme på risikoen, så vi kan forebygge socialmarginalisering og fattigdom. Her kan retvisende fattigdomsindikatorer gøre en forskel.” - Ellen Trane Nørby, socialordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

24-års-reglen Skal 24-års-reglen hæves, sænkes eller afskaffes? Bevares ”24-års-reglen har været et særdeles effektivt redskab til at bekæmpe tvangsægteskaber. Med VK-regeringens nye pointsystem for familiesammenføringer bliver det muligt for unge under 24 år, at blive familiesammenført, men det vil fortsat være undtagelsesvis.” - Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre Flygtninge Skal Danmark tage imod flere FN-kvoteflygtninge end de 500, man er forpligtet på i dag? Nej ”Det skal vi ikke, da vi er et af de lande, der tager flest kvoteflygtninge ind per indbygger. Derudover er det sådan, at vi kan hjælpe mange flere for de samme penge ved en mere effektiv nærområde indsats. Så hvis vi skal bruge flere penge på flygtninge, skal det ske i nærområderne, hvor nøden er størst og indsatsen mest effektiv.” - Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre Asylansøgere Skal asylansøgere have lov til at arbejde, mens de venter på at få afgjort deres sag? Nej ”Nej - i stedet skal de have en sagsbehandlingshastighed, der er så kort som mulig. I dag tager en sag cirka 4 måneder, før der er svar fra Udlændingeservice. Hvis man anerkendes, får man lov til at arbejde, og hvis man får afslag, skal man vende hjem.” - Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

Biblioteker Skal antallet af bibliotekslukninger bremses? Nej ”Det er en lokal prioritering, hvordan kommunerne vil prioritere biblioteksbetjeningen i forhold til andre serviceområder. Derfor må de også tage ansvaret for, hvordan borgerne skal betjenes med biblioteker.” - Peter Christensen, politisk ordfører for Venstre DR Skal DR1 og DR2 sende flere kulturprogrammer i bedste sendetid? Ja ”DR har en særlig public-service-forpligtelse og bør i højere grad give plads til de smalle programmer, som ikke kan trives på de kommercielle kanaler.” - Peter Christensen, politisk ordfører for Venstre Forfatterstøtte Skal forfattere have mere støtte end i dag? Nej ”Støtten til forfatterne er passende.” - Peter Christensen, politisk ordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

Friskoler Skal den økonomiske støtte til friskoler øges? Nej ”Den økonomiske situation taget i betragtning tror jeg at alle, der modtager offentlige ydelser, skal være glade, hvis status quo holdes.” - Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre Konfirmation Skal konfirmationsundervisning ligge i skoletiden? Kommunerne bestemmer ”Hvornår konfirmationsundervisningen skal ligge er et lokalt anliggende, hvorfor det er noget, den enkelte kommune må aftale med de lokale præster.” - Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

Efterløn Skal efterlønnen bevares eller afskaffes? Afskaffes "Efterlønnen skal afvikles. Efterlønnen er meget dyr – den koster staten 16 milliarder kroner om året. En udfasning af efterlønnen er derfor vigtig, hvis vi skal have råd til at udvikle vores kernevelfærd, for eksempel vores sygehuse og folkeskolen. Samtidig er der behov for alle hænder på arbejdsmarkedet de kommende år. I disse år er der kun fire til at tage over på arbejdsmarkedet hver gang fem personer forlader arbejdsmarkedet. Venstre har foreslået en reform af efterlønnen efter følgende principper: For de, der allerede er på efterløn, fortsætter alt som hidtil. Og for de, der er tæt på at gå på efterløn, vil Venstre ikke ændre noget. Men for de, der er under 45 år ønsker vi, at efterlønnen helt afskaffes. For alle andre vil vi ændre efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. For de der er nedslidte, foreslår vi, at man fremover får tilbudt at komme i fleksjob eller en seniorførtidspension. Ingen skal tvinges til at arbejde, hvis de ikke kan" - Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre Indkomstskat Skal indkomstskatten sænkes? Nej ”Jeg skal imidlertid ikke kunne afvise, at der på sigt vil være et råderum i økonomien, der giver os mulighed for at lempe indkomstskatten til gavn for arbejdsudbuddet og vores konkurrenceevne. I øjeblikket fokuserer vi imidlertid på at ruste velfærdssamfundet til fremtidens udfordringer, herunder de demografiske.” - Mads Rørvig, skatteordfører for Venstre Ældrechecken Skal ældrechecken afskaffes? Nej ”Ældrechecken er målrettet de pensionister, der har allermindst tilbage til dem selv. Vi skal i velfærdssamfundet målrette fællesskabets ydelser til dem, som har mest behov.” - Jacob Jensen, finansordfører for Venstre Børnepenge Skal børnepenge gøres indkomstbetingede? Nej ”Baggrunden for børnechecken er ikke et spørgsmål om indkomst, men om at afhjælpe nogle udgifter, som børnefamilierne har. Hvis den blev gjort indkomstafhængig svarer det til, at hæve marginalskatten således, at man ville komme til at betale endnu mere til den fælles kasse, hvis man gør en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Det ville ikke være klogt.” - Jacob Jensen, finansordfører for Venstre Den økonomiske krise Skal den økonomiske krise løses ved offentlige besparelser? Ja ”Vi bliver nødt til at prioritere midlerne, som fællesskabet giver ud, når indtægterne svigter, og når færre kommer ind på arbejdsmarkedet i forhold til antallet, der går på pension i de kommende år. Derfor er det ikke mindst af hensyn til de svageste grupper, at vi skal finde besparelser på udvalgte områder. Hvis ikke vi konsoliderer økonomien, men i stedet lader gælden og udgifterne stige yderligere, så vil det betyde højere rentebetalinger til erhvervsliv og på private boliglån. Samtidig skal vi finde nye metoder til at gøre tingene endnu mere kvalificerede end i dag. Der er stribevis af eksempler på, hvordan nogle kommuner og regioner har ændret på arbejdsgange og metoder, som har frigjort midler til ekstra og bedre service, uden at det koster ekstra ressourcer. De eksempler skal vi tage ved lære af og brede længere ud.” - Jacob Jensen, finansordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

EU-forbehold Skal Danmarks EU-forbehold afskaffes? Ja ”På sigt skal Danmarks EU-forbehold afskaffes. Danmark skal være fuldt medlem af EU. Men der er ingen grund til at tage folkeafstemninger om emner, hvor befolkningen på forhånd er stærkt skeptisk.” - Peter Christensen, politisk ordfører for Venstre U-landsbistand Skal Danmark øge u-landsbistanden? Ja ”Ja – over tid skal vi øge udviklingsbistanden. Bistanden er i øjeblikket fastfrosset på 2010-niveau som følge af genopretningspakken, men i 2013 vil udviklingsbistanden formentlig stige i kroner og ører som følge af en stigende samfundsøkonomi. ” - Karsten Lauritzen, integrations- og udviklingsordfører for Venstre Militær Skal Danmark fortsat bruge militær magt i udlandet? Ja "Det bedste ville være, at det ikke var nødvendigt, men i påkommende tilfælde, så skal vi som NATO-medlem være i stand til at yde vort bidrag og hjælpe, når andre lande er i nød, og i øjeblikket er det desværre nødvendig i blandt andet i Kosovo og Afghanistan.” - Karsten Nonbø, forsvarsordfører for Venstre

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock