Den jødiske befolkning i Europa bliver stadig mindre, og særligt i det tidligere Sovjetunionen er den jødiske befolkning svundet stærkt ind. I Ukraine, Hviderusland og Moldova er over 94 procent af den jødiske befolkning forsvundet i løbet af de seneste 50 år, fra 1970 til 2020.
Antallet af jøder er også gået tilbage i de fleste vesteuropæiske lande, med Tyskland som den helt store undtagelse.
Det fremgår af den netop udgivne rapport ”Jews in Europe at the Turn of the Millennium” – ”Jøder i Europa ved årtusindskiftet” – fra Institute for Jewish Policy Research i London.
Samlet set er antallet af jøder faldet med 58,9 procent i Europa. Men hvor faldet i Vesteuropa er relativt beskedent med 8,5 procent,er den jødiske befolkning faldet med mere end 85 procent i Østeuropa, som i undersøgelsen også omfatter Tyrkiet.
Ifølge Alex Benjamin, direktør for public affairs i den jødiske paraplyorganisation The European Jewish Association, tegner rapporten et dystert billede.
”Der er ingen tvivl om, at det alarmerende fald i mange tidligere sovjetlande skyldes migration til Israel og andre steder,” fastslår Alex Benjamin.
Men han ser også et pres på jøder fra den stigende nationalisme og populisme, der ulmer i Europa, samt at forsøg på at stoppe religiøs praksis, som blandt andet omskæring af drenge og rituel slagtning, udfordrer den traditionelle jødiske levevis.
Men derudover er jøderne i Europa de seneste årtier blevet udsat for et andet pres, påpeger han:
”Det er væksten i immigranter, der har bragt antisemitisme med sig, eller givet den videre til fremmedgjorte anden- og tredjegenerationsindvandrere.”
På den positive side skiller Tyskland sig ud. Hvor deri 1970 var 30.000 jøder i landet, er tallet nu steget til 118.000. Og selvom det viser, at jøder vender tilbage til Tyskland, er ikke alt rosenrødt.
”Når landets efterretningstjeneste sidste måned advarede om, at antisemitismen er noget af den værste i Europa, så kan det billede ændre sig lige så hurtigt og stærkt, som vi har set i Østeuropa,” advarer Alex Benjamin.
I rapporten er jøder bredt defineret som folk, der identificerer sig som jøder i religiøs, etnisk og kulturel forstand. Men det omfatter også personer, der har jødiske forældre, selvom de ikke kalder sig selv jøder – men kun hvis de ikke har bekendt sig til en anden religion.
Udover Tyskland er det kun i Portugal, Spanien, Gibraltar, Østrig og Skandinavien, at antallet af jøder er vokset de seneste 50 år.
Ifølge rapporten er antallet af jøder i Skandinavien i runde tal gået fra 23.000 til 24.000, hvilket er en fremgang på 4,3 procent. Men i Danmark dækker de tal over et skifte blandt de forskellige jødiske grupper, lyder det fra Det Jødiske Samfund.
”Udviklingen i Danmark er præget af, at mange, der har en meget stærk jødisk identitet, er rejst til Israel, hvor der er mulighed for at leve et jødisk liv på en helt anden måde. I Israels levetid er trossamfundet blevet drænet, fordi det er blevet mere almindeligt at stå uden for Det Jødiske Samfund for dem, der blev tilbage. Og de får en løsere tilknytning til det jødiske, selvom de måske nok identificerer sig som jøder”,” siger formanden Henri Goldstein, der selv har to sønner, der bor i Israel.
Meget afhænger også af, hvordan den jødiske befolkning er sammensat. Som rapporten viser, har Belgien eksempelvis en stor ultraortodoks jødisk befolkning, som holder tæt sammen. Kun 14 procent af belgiske jøder gifter sig med ikke-jøder. I den stik modsatte ende er Polen, hvor over trefjerdedele af jøder gifter sig med ikke-jøder.
”Blandede ægteskaber har været en signifikant faktor i nedgangen i antallet af jøder, da børn i sådanne familier ofte ikke får en jødisk opvækst,” hedder det i rapporten.
Heraf fremgår det videre, at der også er jøder, som kommer til Europa. 70.000 jøder, som er født i Israel, bor nu permanent i Europa – heraf en fjerdedel i Storbritannien.
Men når det er sagt, så er Europa ikke længere et naturligt hjem for jøder. I 1880 boede 88 procent af alle jøder i Europa. Nu er det kun 9 procent, og Israel og USA er landene med den største jødiske befolkning.
”I bund og grund handler det om, at jøder vil være steder, hvor de føler sig trygge, hvor de føler sig velkomne, og hvor vi kan praktisere vores tro uden at frygte for juridiske eller andre hindringer. Vi fortsætter med at arbejde for at skabe de forhold, men de fremherskende vinde taler ikke til vores fordel,” konstaterer Alex Benjamin.