Midt i en kristendomstime bekendtgjorde en af klassens vilde drenge, at han skam troede på mirakler.
”Med sagte stemme fortalte han om, hvordan det var et mirakel, at hans mor levede. For hun var faldet om med hjertestop i forhallen til et hospital på vej til at besøge en anden. Og hvis hun ikke var faldet om lige dér, havde hun sikkert ikke overlevet,” fortæller forfatteren og den pensionerede lærer Poul Løvborg.
”Min elev var ikke altid den nemmeste at have i klassen, men her havde han fanget noget, som også er en del af min egen grundholdning. For jeg tror, at man skal gribe livets uventede velsignelser, når de melder sig. Sand nåde er altid uventet. Og den kommer ofte i form af små drejninger i livet, som man skal være opmærksom for overhovedet at opdage. Og de er også ofte så personlige, at de kan virke ubetydelige for andre. Men for den enkelte kan det ændre livet.”
I en ny novelle, der netop hedder ”Nåde”, lader Poul Løvborg også en karakter sige, at nåden ikke daler ned med englevinger, men kommer som små drejninger i livet. Historien er en del af...
