Prøv avisen

Artikelsamling: 75-året for befrielsen af Auschwitz

Her finder du en samling af de artikler, Kristeligt Dagblad har bragt i forbindelse med 75-året for kz-lejren Auschwitz befrielse. På billedet fra maj 1944 er det ungarnske jøder, der netop er ankommet til lejren, hvor de af nazistiske soldater blev udpeget enten til at arbejde eller til at gå direkte i gaskamrene. Foto: Wikimedia Commons

Den 27. januar 1945 blev kz-lejren Auschwitz befriet. Kristeligt Dagblad undersøger lejrens betydning for eftertiden, og her samles artiklerne fra avisens dækning af 75-året for lejrens befrielse

Det var et gruopvækkende syn, der mødte de sovjetiske soldater, da de for 75 år siden nåede frem til udryddelseslejren Auschwitz i det sydlige Polen. Synet af de udmagrede fanger og mødet med den industrielle udryddelsesmaskine gik verden rundt, og igen og igen har mennesket forsøgt at forstå det mørke, nazisterne bedrev i koncentrationslejrene.

Ondskaben i Auschwitz var ubegribelig for både de fanger, der oplevede den, og for den menneskehed, der siden skulle forholde sig til den. Lejren, der var den mest største og mest brutale af sin slags, blev symbolet på nazisternes dræberprojekt. Drevet af had og foragt for menneskets værd tog Auschwitz livet af en million jøder og tusindvis af andre ”uønskede”. Nyere forskning fra det amerikanske holocaustmuseum vurderer, at op mod ufattelige 18 millioner mennesker døde som følge af nazisternes forfølgelser på tværs af de besatte landområder.

Holocaust ændrede menneskeheden for bestandigt, og således skrev to af det 20. århundredes største filosoffer Theodor W. Adorno og Max Horkheimer at der i vor selvopfattelse er et ”før” og ”efter” Auschwitz.

Hvordan kunne det ske? Hvordan forstår vi det uforståelige? Og hvad er det overhovedet for et ”efter”, vi skal forholde os til?

Siden udryddelseslejrenes eksistens blev kendt i den brede offentlighed, har man søgt at besvare svarene med forskellige midler. Med kunst, med sprog, med jura, med oplysning, med undervisning og historieforståelse. Med journalistik ønsker vi her på avisen at hjælpe med forståelsen af, hvad kz-lejren kom til at betyde for den del af menneskeheden, der overlevede den.

For holocaust må aldrig må blive glemt. Det er alles pligt at lære af historien og huske, skriver chefredaktør Erik Bjerager i avisens leder den 24. januar 2020. ”Men det bliver sværere, jo længere tid der går. Det er fremtidens store udfordring.”

1. Vi skylder ofrene at huske

Rundt om i verden markeres dagen for Auschwitz' befrielsen af jødiske samfund, universiteter, statsinstitutioner og mange andre. Det er vigtig begivenhed at huske, fortæller lektor Claus Bundgård Christensen:

"Vi skal bruge dagen proaktivt, fordi vi kan lære meget af holocaust om de dynamikker, strukturer og motiver, der ligger bag et folkedrab, så vi kan spotte faresignalerne og handle på dem,” siger han om mindedagen.

Læs artiklen her.

2. Nazisternes folkemord kendt længe før Befrielsen

Selvom chokket var stort for den menige soldat, var de allierede allerede i 1942 klar over, at Nazityskland var i gang med et folkemord på jøder, og en kommission arbejdede med at registrere tusindvis af konkrete forbrydelser.

Læs her, hvordan man i krigsårene systematiserede de underretninger, man fik om holocaust.

4. Menneskesyn efter Auschwitz: Vi skal opdrage til modstand

I tiden efter Anden Verdenskrig var der megen selvransagelse og mange moralske tømmermænd, ikke kun i Tyskland, men i hele Europa. Stærke røster var fortalere for, at der måtte demokrati, stærke statslige og mellemstatslige retsdokumenter og institutioner til for at holde totalitarismen i ave.

Så fik vi både De Forende Nationer, Europarådet og Den Europæiske Union. Vi fik verdenserklæringer, konventioner og internationale domstole.

Læs her, hvordan Auschwitz var med til at forme modstanden mod at tingsliggøre mennesker. Og hvordan vi igen sætter spørgsmålstegn ved nogle af de værdier, som refleksionen over holocaust førte med sig. Herunder også idéen om universelle menneskerettigheder.

4. Litteratur efter Auschwitz: Det ubegribelige kræver digtning

Lidelserne i Auschwitz og visse andre kz-lejre var så umenneskelige, at de af samme årsag er umulige at videregive.

Litteraturen er i den tolkning ikke tilstrækkelig til at beskrive det ubegribelige skel i verdenshistorien, som holocaust var og som Auschwitz symboliserer. Det er hinsides sproget, mente holocaust-overleveren Elie Wiesel: ”En roman om Auschwitz er ikke en roman, og hvis det er en roman, kan den ikke være om Auschwitz.”

Alligevel blev holocaust med vidnesbyrd-genren definerende for det 20. århundredes litteratur.

Læs artiklen her.

5. Efter krigen udviklede Auschwitz sig til et symbol

Auschwitz er med tiden gået fra at være et navn sideordnet med andre koncentrationslejrnavne som Bergen-Belsen, Treblinka og Theresienstadt til at være mere end det. I dag forstår vi Auschwitz som billede på holocaust og det jødiske folkedrab, men den store lære af Auschwitz kom først rigtig, da man i Europa kom mere eller mindre på fode igen, og her var der tale om små 20 år efter krigen, mener historiker og forfatter Mikkel Kirkebæk.

”Det hang meget sammen med retssagen mod topnazisten Adolf Eichmann og hans død i 1962. Man fik ansigt på bødlen, men også på ofrene, der stod frem," siger han.

Læs her, hvordan lejren først senere i historien blev til det symbol, det er i dag.

6. Auschwitz er blevet et begreb i kampen mod glemselen

Mens Auschwitz som begreb repræsenterer holocaust, fungerer det også som symbol for senere folkemord i for eksempel Rwanda og Bosnien, fortæller historiker.

Og i godt 20 år har Auschwitz været nøgleordet i en international kamp mod glemselen og en bestræbelse på at danne og uddanne kommende generationer til menneskelighed. Det markeres hvert år på Auschwitz-dag den 27. januar.

Læs med her.

7. Jura efter Auschwitz: Regimer skal holdes i ave

Auschwitz har flere steder indgået som argument i efterkrigstidens arbejde med en skabe en international jura, som beskytter individet mod regimets overgreb og pålægger individet ansvar på trods af regimets ordrer.

FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder nævner ikke direkte Auschwitz eller holocaust. Men i forteksten står noget, der kan læses som en reference specficikt til nazisternes massedrab, vurderer historiker og forfatter.

Læs artiklen her.

8. Erik Bjerager: Auschwitz in memoriam

"Antisemitismen vinder igen frem. Den trives blandt islamister i den muslimske verden og i mange miljøer i Europa med muslimske indvandrere. Den har fodfæste på den ekstreme politiske højrefløj og på den radikale venstrefløj. Den er skræmmende og skal fordømmes og afvises håndfast, først og fremmest med oplysning til nye generationer. Det er alles pligt at lære af historien og huske. Men det bliver sværere, jo længere tid der går. Det er fremtidens store udfordring," skriver chefredaktør Erik Bjerager i avisens leder den 24. januar 2020.

Læs den her.

9. Polsk by forsøger stadig at kæmpe sig ud af Auschwitz’ skygge

I den 850 år gamle by Oswiecim i det sydlige Polen bor der omkring 40.000 indbyggere. Byen - der har det officielle tilnavn "fredens by" - har et rigt kulturliv og emmer umiddelbart af idyl. Alligevel kan ordet "idyllisk" være svært at tage i sin mund, når man tænker på den ondskab, der fandt sted ved byens jernbanespor og militærbarakker for knap otte årtier siden. Det er den by, nazisterne gjorde til hjemsted for Auschwitz-Birkenau, den mest berygtede udryddelseslejr, verden nogensinde har kendt, og hvor over en million mennesker mistede livet. ”Vi ønsker blot at leve et normalt liv som alle andre,” siger den 21-årige studerende Dawid Karlik, som er vokset op i Oswiecim, og ofte bliver spurgt, hvorfor han bliver boende i byen.

Læs reportagen fra Oswiecim her.

10. Tysklands forbundspræsident: Vi må ikke glemme rædslerne

"Det industrielle massemord på seks millioner jøder er den værste forbrydelse, der er begået i menneskehedens historie, og den blev begået af mine landsmænd.

Den frygtelige krig, som kostede langt flere end 50 millioner liv, udsprang fra mit land.

75 år efter befrielsen af Auschwitz står jeg her foran jer alle som Tysklands præsident; jeg står her tynget af den tunge historiske byrde af skyld. Men på samme tid er mit hjerte fyldt med taknemmelighed for de overlevende, som rækker os deres hænder, for den nye tillid folk i Israel og i hele verden viser os, og for det jødiske liv, der blomstrer i Tyskland."

Sådan lød nogle af Tysklands forbundspræsident Frank-Walter Steinmeiers ord i den tale, han holdt ved The 5th World Holocaust Forum på Yad Vashem Holocaust Memorial Museum i Jerusalem.

Læs resten af talen her.

11. 95-årige Arlette Levy overlevede et år i Auschwitz

Som 20-årig studerende blev fransk-jødiske Arlette Levy arresteret af nazisterne og ført væk for senere at blive deporteret til Auschwitz. Hun overlevede et års fangenskab i udryddelseslejren, hvorefter hun i 1945 vendte tilbage til hjembyen Paris. ”Jeg har holdt 426 foredrag rundt omkring i Danmark, og det vigtigste for mig har været, at de unge forstår, at noget så brutalt ikke må ske igen. Jeg håber, at min historie kan få dem til at lægge afstand til de yderligtgående politiske bevægelser, som desværre også præger tiden nu. Jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvordan den manglende forståelse og rummelighed rammer svage grupper," fortæller hun.

Læs interviewet med Arlette Levy her.

12. Auschwitz svækkede den almægtige Gud

Er Gud almægtig, retfærdig og herre over historien?

Det nazistiske folkemord på seks millioner jøder under Anden Verdenskrig skabte inden for både kristendommen og jødedommen en lang teologisk diskussion om Gud. En Gud, som tilsyneladende havde ladet uhyrlighederne forekomme, eller som ikke havde kunnet stoppe dem. Mens jødiske tænkere var optaget af spørgsmålet om, hvor Gud var under holocaust, og hvad det vil sige at have en pagt med Gud, der indebærer løfter og forpligtelser, udgjorde holocaust for kristne tænkere en udfordring af en hyppig tanke i kristen teologi om, at Gud straffede jøderne for korsfæstelsen.

Læs mere om, hvordan synet på den kristne og jødiske Gud ændrede sig for de to religioner efter Anden Verdenskrig, her.

13. Auschwitz Museum: Vores mål er at lære folk, hvad der skete her, og at det kan ske igen

I 1947 grundlagde overlevende Auschwitz Museum i byen Oswiecim, som nazisterne gjorde til hjemsted for udryddelseslejren. Formålet med museet er ifølge pressemedarbejder Pawel Sawicki "at mindes ofrene, at lære folk verden over om, hvad der skete her, at det skete og derfor kan ske igen og at bevare det oprindelige sted for den tidligere lejr."

Læs interviewet med ham her.

14. Auschwitz: Her herskede kun døden

Det var et rædselsfuldt syn, der mødte den kun 16-årige russiske soldat, Nikolai Politanow, da han sammen med sine soldaterkammerater den 27. januar 1945 trådte ind gennem portene til Auschwitz:

”Vi inspicerede nogle barakker og troede ikke vores egne øjne. På halmsække lå nøgne, rallende skikkelser. Det var svært at afgøre, om det virkelig var mennesker. Jeg rørte ved én af dem, der lå der. Han bevægede sig ikke. Han levede ikke mere. Her herskede kun døden.”

Auschwitz begyndte som en lille gennemgangslejr i 1940 og endte med at blive tyskernes største udryddelseslejr. Auschwitz er siden blevet synonymt med holocaust og står i dag som symbol på en af de største forbrydelser i menneskets historie. Men der gik lang tid fra befrielsen i januar 1945, til verden for alvor fik en forståelse for omfanget af koncentrationslejrenes rædsler.

Læs mere om lejren, der først sent blev symbolet på en af de største forbrydelser i menneskehedens historie med over en million døde, her.

Foto: Yad Vashem Archives/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Omar Marques/Zuma/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Stern Johansen
Foto: Oded Karni/Abaca/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix