Første Verdenskrig blev udkæmpet fra den 1. august 1914 til den 11. november 1918, især i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og Asien. Krigen brød ud som følge af gensidig mistillid i det diplomatiske kaos, som fulgte efter mordet på den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914.
De væsentligste slag stod på Østfronten mellem Rusland på den ene side og Tyskland og Østrig-Ungarn på den anden og på Vestfronten mellem Tyskland på den ene side og Storbritannien og Frankrig på den anden.
Under krigen blev 30.000 dansksindede sønderjyder tvunget til at kæmpe på tysk side, da Sønderjylland dengang var en del af det tyske kejserrige. 6000 af de sønderjyske mænd vendte aldrig hjem fra skyttegravene. I alt var 70 millioner soldater involveret i kampene under Første Verdenskrig. 9 millioner døde, 5 millioner var savnede, og 22 millioner soldater var sårede og invaliderede, da krigen sluttede.
1913 var året inden Første Verdenskrig. Nye historiske bøger fortæller om et fredeligt år, hvor fremskridt bragte verdens lande tættere sammen, hvilket snart skulle vise sig at være en illusion. Skyerne trak sammen i horisonten, men samtiden opdagede ikke betydningen
Første Verdenskrig var hovedsageligt en europæisk krig, som ingen havde interesse i ikke at udkæmpe. 70 millioner soldater var involveret i kampene. 9 millioner døde, 5 millioner var savnede, og 22 millioner soldater var sårede og invaliderede.
I dag er det 100 år siden, at slaget ved floden Somme i Nordfrankrig blev indledt. Slaget, der kostede en million soldater livet, har stået som skoleeksemplet på arrogante generalers krigsførelse, men nyere forskning viser andre sider af hærførelsen
I år er det 100 år siden, slaget ved Verdun fandt sted - Første Verdenskrigs længste slag. Over trætoppene i Nordøstfrankrig hviler i dag historien om et helt ufatteligt slagteri af mennesker
De færreste vestlige historikere har beskæftiget sig med de tyrkiske og arabiske oplevelser i Første Verdenskrig, som blev enden på Osmannerriget og fødslen af det nye Tyrkiet. Læs et uddrag fra historiker Eugene Rogans bog, hvor han optegner de forskellige parter i denne store mellemøstlige konflikt
Der går en lige linje fra pligtmentalitetens sammenbrud under Første Verdenskrig til det moderne menneskes retningsløse driven omkring, styret af teknologi, personlige lyster og rettigheder, mener historikeren Henrik Jensen. I en ny bog indkredser han, hvad der gik tabt
Våbenhvilen den julenat i 1914 var et eksempel på, at soldaterne overvandt angsten og frygten for hinanden. Et eksempel på tillid og håb for menneskeheden, som det kan være livgivende at tænke på her lige inden starten på et nyt og forhåbentlig godt år
Der er næppe tvivl om, at beslutningen om mineudlægningen var en væsentlig årsag til, at landet ikke blev inddraget i Første Verdenskrig, skriver Hans Christian Bang, historiker og forfatter
I løbet af de seneste år er historieforskningens hovedforklaring på, hvorfor Danmark kunne forblive neutral under Første Verdenskrig, blevet ændret. Men i folkelige fremstillinger får dansk diplomati stadig æren
Under Første Verdenskrig fik Erik Scavenius et ry som en troldmand, der sikkert holdt Danmark neutralt i en verdenskrig, fordi han havde særlig forstand på at håndtere tyskere. Men dette ry har fået et grundskud
Under Første Verdenskrig var det husmødrenes job at føre det danske folk mætte gennem krigen. Ressourcerne var få, og det betød andre råvarer, nye madopskrifter og mindre portioner. Nu skal et nyt forskningsprojekt sætte fokus på, hvordan krigens madhistorie har sat aftryk på nutidens samfund
Trods modstand mod det tyske kejserrige kæmpede 30.000 dansksindede slesvigere på tysk side under Første Verdenskrig. Hver femte faldt i krigen, hvilket stadig trækker spor i den sønderjyske bevidsthed
For præcis 100 år siden stilnede Første Verdenskrig for en kort stund. Også for soldaten Georg Knudsen var julefreden en lise midt i kulde og sult. Kristeligt Dagblad bringer her hans breve fra fronten hjem til hans store kærlighed i Sønderjylland
Måske er det svært at få øje på de mentale spor fra skyttegravene i Somme under Første Verdenskrig i vores komfortable moderne liv. Her udpeger Henrik Jensen fem konkrete områder i den europæiske og vestlige livsforståelse, som har forandret sig
Afslutningen på Første Verdenskrig udløste en europæisk bølge af fremtidshåb og idé-rigdom. Disse gode takter er siden blev fortrængt i den fælles erindring af nazismen. Det mener den tyske historiker Daniel Schönpflug, som snart er aktuel i Danmark med bogen ”Kometår. 1918: Verden i opbrud”
En grundlæggende optimisme døde i skyttegravene, og intet blev helt det samme efter 1914, heller ikke kirkerne, der blev dybt præget af et teologisk opgør med en tidligere tids gudstro
Afslutningen på Første Verdenskrig udløste en europæisk bølge af fremtidshåb og idé-rigdom. Disse gode takter er siden blev fortrængt i den fælles erindring af nazismen. Det mener den tyske historiker Daniel Schönpflug, som snart er aktuel i Danmark med bogen ”Kometår. 1918: Verden i opbrud”
En gruppe sønderjyske ildsjæle har fået folketingspolitikere til at gå ind i en sag om en forsømt tysk flyhangar fra Første Verdenskrig. Hvis ikke staten træder til, mister vi et vigtigt stykke europæisk historie, lyder advarslen
Under Første Verdenskrig var det husmødrenes job at føre det danske folk mætte gennem krigen. Ressourcerne var få, og det betød andre råvarer, nye madopskrifter og mindre portioner. Nu skal et nyt forskningsprojekt sætte fokus på, hvordan krigens madhistorie har sat aftryk på nutidens samfund
For 100 år siden tørnede tyske og britiske krigsskibe ud for Jyllands vestkyst. Efter slaget lå 25 skibe på havets bund, og 8645 mænd havde mistet livet
Briternes frygt for hellig krig fra muslimsk side i deres kolonier gjorde Første Verdenskrig til en langstrakt og global krig. Det er den store nyhed i den amerikanske mellemøsthistoriker Eugene Rogans netop udkomne bog ”Osmannerrigets fald”. I weekenden besøgte han København under festivalen Historiske Dage
Blomstrende nationalisme, kulturel splittelse og konflikter vækker i påfaldende grad mindelser om tiden omkring Første Verdenskrig, påpeger historikere. Heldigvis er der afgørende forskelle på dengang og nu
Fjernelsen af en dansk nazists navn fra et mindesmærke i Sønderjylland rummer en erkendelse af nazismens indflydelse på det tyske mindretal, men spænder også ben for forståelsen af krigshistorien, vurderer historiker