Det ser du ikke i London: 5 mærkelige OL-discipliner

Blød digtning og et spil kroket kunne i gamle dage sikre en guldmedalje om halsen på OL-deltagerne. Dengang var der nemlig nogle helt andre sportsgrene på programmet end i dag

Her vinder de svenske politimænd over de engelske "Bobbies" under OL i Stockholm i 1912.
Her vinder de svenske politimænd over de engelske "Bobbies" under OL i Stockholm i 1912. . Foto: 1900 HISTORICAL HISTORICAL.

Atletik, redskabsgymnastik og svømning er nogle af de populære sportsgrene, som hele verden lige nu følger intenst under de olympiske lege i London. Men det er ikke alle sportsgrene, der har været en succes gennem tiden. Her er et uddrag af nogle af de discipliner, som siden er blevet taget af programmet.

Højdespring uden tilløb:

Den menneskelige frø blev den amerikanske Ray Ewry (1873-1937) kaldt af franskmændene under OL i Paris i 1900, da hans evne til at slå saltomortaler og springe højt i vejret uden tilløb gav ham en række guldmedaljer. I begyndelsen af 1900-tallet afholdt man nemlig konkurrencer i for eksempel længdespring, højdespring og trespring uden tilløb, og her var amerikaneren et stortalent. Ray Ewry er et klassisk eksempel på, at den såkaldte amerikanske drøm kan gå i opfyldelse. Han var nemlig forældreløs og blev ramt af polio, som gjorde, at han i flere år sad i kørestol og lægerne troede aldrig, han ville komme til at gå igen. Alligevel nåede han altså at vinde otte guld medaljer under de olympiske lege i 1900, 1904 og 1908. Men disciplinen er altså ikke længere at finde på OL-programmet.

LÆS OGSÅ: Ældste OL-vinder husker hagekors i Berlin

Skydning mod levende duer:

Det lyder makabert, men skydning mod levende duer var ikke desto mindre en disciplin under OL i Paris i 1900. Her afholdt man i alt to konkurrencer i at skyde mod levende duer, hvor deltagerne måtte betale henholdsvis 20 og 200 franc i startafgift. I den mest prestigefulde af konkurrencerne vandt belgieren Léon de Lunden, som skød 21 duer og blev belønnet med 5000 franc. Til sammen blev 300 fugle dræbt. Det er dog den eneste gang, at levende dyr bevidst er blevet ofret ved legene, og siden har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) fjernet resultatet fra den officielle statistik.

Kunst og litteratur:

Faderen til de olympiske lege, franskmanden Pierre de Courbertin (1863-1937), så på sporten som fredsskabende. Han var kritisk over for den stigende professionalisme i sporten og ville derfor med OL genoplive antikkens olympiske idealer om en sund sjæl i et sundt legeme. Det er derfor heller ikke så underligt, at han indførte OL-konkurrencer i arkitektur, billedhuggerkunst, malerkunst, litteratur og musik. Courbertin havde en baggrund som akademiker, pædagog og forfatter og deltog selv i disciplinen litteratur med digtet Ode til sporten under pseudonymerne G. Hohrod og M. Eschbach, som han vandt en guldmedalje for. Helt frem til 1948 var disciplinerne en del af OL.

Motorbåd:

Kun én gang har konkurrencer i motorbåd fundet sted under de olympiske lege. Det var i London i 1908 og kun seks både var opstillet i tre klasser. Og af disse var det kun to både, der kom over målstregen, nemlig den britiske båd Gyrinus og den franske båd Camille, som derfor måtte dele medaljerne mellem sig. De andre både måtte trække sig, blandt andet på grund af motorstop og oversvømmelse i båden. Besætningen på bådene bestod af tre mand, hvoraf en havde til opgave at tømme båden for vand. Konkurrencen blev aldrig den store succes og efterfølgende besluttede Den Internationale Olympiske Komité at forbyde al motorsport ved fremtidige olympiske lege.

Tovtrækning:

Ikke mindre end fem gange har tovtrækning været en OL-disciplin. Første gang var i Paris i 1900, hvor et hold på tre danskere og tre svenskere slog et fransk hold og dermed kunne kalde sig OL- vindere. De to hold var nemlig de eneste to hold repræsenteret under dette års OL. I 1912 i Stockholm var det igen svenskere, der kunne stille sig på sejrsskammelen. Her var det dog otte politimænd, der vandt over en gruppe betjente fra London. To af "bobbierne" blev nemlig så udmattede, at de måtte sætte sig på jorden, så holdet endte med at blive diskvalificeret. I Antwerpen i 1920 var det sidste gang tovtrækning var på programmet, og det ville nok overraske, hvis den igen vil være at finde som en disciplin.

Flere forsvundne sportsgrene:

Terrænsvømning (1900): Deltagerne sprang i, svømmede og klatrede over forhindringer i Seinens forurenede vand.

Kanonskydning (1900): Resultaterne er ikke bevaret. Hvem, der vandt den formodentlig højlydte sportsdisciplin, vides derfor ikke

Tandemcykling (1908,1920-72): Hurtigt løb over 2.000 meter, der længe var en OL-disciplin
 
Fakta:

De første olympiske lege fandt sted i Athen i 1896, hvor 243 sportsmænd (og kun mænd) kæmpede i 43 discipliner. I år er det 30. gang, at de olympiske lege bliver afholdt, og mere end 10.000 deltagere kæmper om medaljerne i 43 discipliner.
De olympiske lege slutter søndag den 12. august.

Kilde: Månedsmagasinet Alt om historie

@Fotobyline:PRIVATFOTO
@Fotobyline:PRIVATFOTO
I 11 år har Ole Sørensen været en del af Norea Radio, der i disse år satser stærkt på kristen internetradio til hele Danmark. -
I 11 år har Ole Sørensen været en del af Norea Radio, der i disse år satser stærkt på kristen internetradio til hele Danmark. -
I 11 år har Ole Sørensen været en del af Norea Radio, der i disse år satser stærkt på kristen internetradio til hele Danmark. --
I 11 år har Ole Sørensen været en del af Norea Radio, der i disse år satser stærkt på kristen internetradio til hele Danmark. -- Foto: ASL ACTUALITES SUISSES LAUSANN
Med en stor konkurrence ønsker Kristeligt Dagblad at sætte fokus på idéer, som forbedrer og fornyer dansk kirkeliv. -
Med en stor konkurrence ønsker Kristeligt Dagblad at sætte fokus på idéer, som forbedrer og fornyer dansk kirkeliv. -
En pige holder to billeder frem for at sammenligne Adolf Hitler og Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, under en demonstration i Los Angeles. Tilsyneladende nyder Irans atomprojekt opbakning blandt nynazister i Østrig. --
En pige holder to billeder frem for at sammenligne Adolf Hitler og Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, under en demonstration i Los Angeles. Tilsyneladende nyder Irans atomprojekt opbakning blandt nynazister i Østrig. --
Edina Hadziselimovic boede med sin mor i Sandholmlejren i en periode i 1990'erne, inden hun blev musikstuderende og siden fik arbejde som underviser og komponist. Det er erfaringerne fra lejren, der nu omsættes til operaen "Waiting in Nowhere". --
Edina Hadziselimovic boede med sin mor i Sandholmlejren i en periode i 1990'erne, inden hun blev musikstuderende og siden fik arbejde som underviser og komponist. Det er erfaringerne fra lejren, der nu omsættes til operaen "Waiting in Nowhere". -- Foto: IBL Collections / Mary Evans