Prøv avisen

2. klasses-elever til forældre: Vi er lede og kede af jeres mobilvaner

Budskabet er ikke til at tage fejl af i den skriftlige opsang, som 23 elever fra 2.D på Fynslundskolen ved Kolding har formuleret og haft med hjem i tasken til deres forældre. De skal lægge mobiltelefonen fra sig og være mere nærværende, når de er hjemme i familien. Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto

En 2. klasse fra Fynslundskolen ved Kolding er så trætte af forældrenes manglende nærvær, at de har skrevet en liste med konkrete forslag til, hvornår forældrene skal lægge mobiltelefonen fra sig. Forsker mener godt, at det kan føre til en adfærdsændring hos forældrene

”Vi, i 2. klasse, er trætte, lede og kede af, at I ofte er fraværende på grund af, at I har gang i jeres telefon.”

Budskabet er ikke til at tage fejl af i den skriftlige opsang, som 23 elever fra 2.D på Fynslundskolen ved Kolding har formuleret og haft med hjem i tasken til deres forældre. Den har eleverne lavet sammen med deres matematiklærer, da mange oplevede deres forældre som fraværende derhjemme, fordi de ofte sad med mobiltelefonen.

”Vi kom til at snakke om mobiltelefoner, og hvordan de blev brugt. Så fortalte børnene en masse historier, som i virkeligheden alle børn ville kunne fortælle. For eksempel om situationer under aftensmaden, hvor der ofte lige kommer en forstyrrende besked ind. Eller når man sidder og ser en film sammen med forældrene, som hele tiden er drypvist fraværende på grund af en forstyrrende mobiltelefon. Det irriterede faktisk børnene,” fortæller klassens lærer Hanne Holm Johansen.

Hun spurgte derfor eleverne, om de havde lyst til at gøre noget ved problemet, og det mundene ud i seks nedskrevne ønsker til forældrene om at lægge mobiltelefonen fra sig og være fuldt til stede under blandt andet måltider og lektielæsning.

At der skal en 2. klasse fra Kolding til at lære forældre om det gode samvær i familien uden konstante teknologiske forstyrrelser kommer egentlig ikke som en overraskelse for professor i ledelse, politik og filosofi ved CBS, Bent Meier Sørensen. Han er forfatter til bogen ”Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid”, og tøver ikke med at kalde børnene fra Fynslundskolen for mirakelmagere.

”Hvis man har læst evangelierne, så ved man jo, at det var børnene, som Jesus talte til. For han havde ikke tiltro til, at de voksne ville forstå situationen. Og der så han fuldstændig klart. Nu har vi det sort på hvidt. At børn på 8 år giver deres forældre skriftlige råd om, hvordan man lever et ordentligt liv. Tydeligvis har voksne jo ingen tillid til civilisationens grundlæggende institutioner: samtalen, måltidet og stilheden. Det siger alt om vores forfængelighed, at vi voksne nægter at anerkende problemet. Jeg håber, at elevernes råd bliver klippet ud i samtlige skoleklasser og sat op på køleskabe i samtlige køkkener i hele landet, så vi hver dag kan læse, hvordan vi bliver sat til vægs af 8-årige børn,” siger Bent Meier Sørensen.

Han hylder børnene for at have lavet et fælles opråb mod de skærmafhængige voksne, for ifølge ham er det netop det, der er brug for.

”De amerikanske netværksvirksomheder har været gode til at dele os op i individer, så vi voksne snakker ikke sammen om vores brug af skærme. Her ser du jo det ægte fællesskab overfor den individualiserede, nedbrudte, skærmafhængige person. Gruppen har en indsigt, som du er nødt til at bøje dig for, kære forælder. Det sagde Kierkegaard også: Vi vil ikke erkende vores sygdom – vi benægter, at vi er syge. Derfor må sandheden jo komme fra dem, som endnu ikke er syge”.

Andreas Lieberoth, der er adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, er lige så begejstret for børnenes initiativ. Han arbejder netop nu på et forskningsprojekt om forældre og børns mobilvaner, og han giver også eleverne point for at adressere problemet i fællesskab.

”Det ligger totalt i samfundsdiskursen lige nu, at vi skal skamme os over den tid, vi bruger på mobiltelefonen. Nu kommer sedlen med hjem fra skolen, og vi ved, at det er noget, som alle forældre i klassen kommer til at snakke om. Det kan have en ret stor adfærdseffekt. Man ved fra studier af adfærdsændring, at det betyder rigtig meget, at der er flere i samme situation, som får præsenteret en konkret form for løsning på et problem,” siger han.

Han påpeger, at der i forskningen ikke er noget, der tyder på, at nutidens børn lider overlast på grund af forældres mobilvaner, for i de fleste familier er der stadig masser af tid til socialt samvær.

”Men det giver rigtig meget mening at tale om, hvad det gør ved vores vaner sammen. Det giver barnet noget autoritet til at opdrage lidt på forældrene. Men det går begge veje, for forældrene kan også sige til barnet, at det ikke skal sidde med telefonen, når det selv har lavet regler for, hvornår den må bruges. Så det giver både børn og forældre mulighed for at opdrage lidt på hinanden og opretholde nogle værdier, som man er blevet enige om,” siger Andreas Lieberoth.