Kontroversiel valgfilm skaber opmærksomhed, men næppe refleksion

Folketingets omstridte valgfilm, der skulle få flere unge til at stemme til det kommende Europa-Parlamentsvalg, er nu blevet trukket tilbage. Filmen er både blottet for fokus på gode argumenter og følelsesmæssig appel, lyder dommen

Kontroversiel valgfilm skaber opmærksomhed, men næppe refleksion

Den omstridte tegnefilm ”Voteman” er Folketingets forsøg på at få de unge til stemmeboksene op til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj. 

Filmen er blevet mødt med heftig kritik fra flere sider, blandt andet på grund af dens visse steder noget voldelige og seksuelle indhold. Undervejs i filmen har den fiktive ”Voteman” sex med flere kvindefigurer og uddeler hårdhændede tæsk til de unge vælgere, der skulle formaste sig til ikke at stemme ved Europa-Parlamentsvalget. Folketinget har brugt omkring 200.000 kroner på videoen, som især er møntet på at få de unge førstegangsvælgere til at stemme. Om den mission så kommer til at lykkes er i sagens natur endnu uvist, men ifølge Frederik Preisler, der er direktør og stifter af reklamebureauet Mensch, er videoen ikke just nogen bragende reklamemæssig succes: 

”Alle gode intentioner om at nå de unge til trods, så rammer den her video forbi. Man har sat sig ned og forsøgt at ”tale de unges sprog”, men for enhver normalbegavet ungt menneske, så er det her jo dybt nedsættende, og det er svært at forestille sig, at den møder mange andre reaktioner end ”tror de virkelig, at jeg er så dum”? Det er som om man har troet, at det bare er er vold og sex de unge vil have," siger han. 

SE VIDEOEN HER  

Videoen indeholder et par enkelte konkrete eksempler på, hvad EU har af indflydelse på de unges dagligdag - klimalovgivning, landbrugsstøtte, kemi i legetøj og den tilladte mængde af kanel i kanelsnegle. Det fremhæver dog bare, at videoen er blottet for tungtvejende og overbevisende grunde til, at de unge rent faktisk skal gå ned at stemme, mener Frederik Preisler:

”For mig at se, er der her et helt grundlæggende problem, hvor at man mangler en rigtig god, samlende fortælling om EU. Hvor man kan forstå, hvorfor EU er vigtigt, og hvad der egentlig er EU's eksistensberettigelse i dag,” siger han.

For når den gode fortælling så mangler, får man vildskud som "Voteman" -filmen. Det er vanskeligt for politikerne, når de skal kommunikere de tørre og rationelle grunde til, hvorfor hver enkelt stemme er vigtig, ud til de unge mennesker. Det ender ofte i tomme floskler uden følelsesmæssig appel, siger han.

”Den her kampagne får skabt opmærksomhed, men den kan næppe skabe grundlag for at få nogen til at reflektere noget videre over forholdet til EU eller hvorfor det er vigtigt,” siger Frederik Preisler. 

Johannes Andersen, lektor og valgforsker ved Aalborg Universitet, mener, at folkene bag videoen har brugt overdrivelsens logik som en særlig ungdommelig tone, der skal fænge. Ifølge ham er videoens pointe, at de unge skal være deres egen "Voteman". 

”Jeg synes, videoen er fin, fordi den ikke er forudsigelig. De kampagnefilm, der er velmente, er så forudsigelige, at det gør ondt. Det, som er fint ved denne, er, at den er overskridende og overraskende i en grad, så den fanger. Den sparker til de unges underbevidsthed. Men den indeholder også lige nogle sekunder, der forklarer, hvad det handler om, og at det betyder noget for din tilværelse, inden den smadrer de unge hen til stemmeurnerne.”

”For den handler først og fremmest om, at du skal huske at stemme. Det er ikke en oplysningsfilm,” siger han.

Han peger på, at Voteman ikke er rettet mod de uoplyste unge, der ikke ved, hvad EU-valget drejer sig om.

”Videoen er lavet som en motivation til de unge, der har en oplevelse af, at der er et valg i farvandet, og som godt ved, de bør stemme. Det vil sige, den handler ikke om information. Det er en motivationskampagne. Man kan sige, at den er rettet mod dem, som godt ved, der er et valg, men som af én eller andet grund lige skulle noget andet den dag.”

Derudover mener Johannes Andersen, at det er misforstået, at der skulle findes en kløft mellem ungdommens sprog og så det sprog, der skulle kendetegne "det tørre og kedelige EU":

”Kløften ligger ikke mellem EU og de unge. Kløften ligger mellem EU og sofaen. Og det er derfor, at filmen er god, for den smadrer de unge til at gå hen at stemme. Den er ikke en falsk oplysningshistorie eller jubelhistorie. Nogle politikere vil måske sige, at den burde have en "happy ending", og det er rimeligt nok, men det er et helt andet forsøg, og det underkender videoens faktiske kvaliteter. Videoen viser ikke, hvor godt livet bliver, når man har stemt på EU. Dens happy ending er, hvis de unge rent faktisk får stemt,” siger han. 

Retoriker Trine Nebel, der rådgiver om kommunikation og markedsføring på sociale medier, mener at videoen har opnået det, som var intentionen bag, nemlig at skabe opmærksomhed:

”Det er tydeligvis kommet bag på folkene bag videoen, hvor stærke de sociale mediers brugerstyring er, og hvor hurtigt filmen har spredt sig, især efter at den blev trukket tilbage,” siger hun.

Hun er enig med Johannes Andersen i, at formålet med videoen har været at sprede budskabet om, at der snart er valg, ikke at oplyse om EU\'s dybere betydning: 

”Videoen har ikke skulle forklare og oplyse om de store forkromede sammenhænge for, hvad det her valg grundlæggende går ud på. Det er en video, der skal skabe opmærksomhed og den lykkedes i hvert fald med at få kommunikeret det her budskab om, at der er en demokratisk mulighed for, at man gå ned og stemme. Om dét så virker, er for tidligt at sige endnu,” siger hun.

Trine Nebel mener, at de fleste af de reaktioner, som er kommet på videoen, har virket som automatreaktioner på dens voldelige og seksuelle indhold, der bliver vendt til noget problematisk, fordi det eksempelvis kunne opfattes som kvindeundertrykkende: 

”Spørgsmålet er så bare, om der for det første egentlig er så ekstremt meget vold og sex med i videoen, som det kommer til at lyde som om, når den bliver omtalt. Samtidigt er der jo reelt ikke noget i videoen, som adskiller sig ret meget fra eksempelvis tegneserien Wulffmorgenthaler, der bringes i Politiken, hvor man ser tegnet dyresex og den slags. I forhold til hvordan vi taler om denne kampagne, så skal vi nok være lidt påpasselige med at trække de her stærke og ofte lidt automatpilotlignende smagsdomme,” siger hun.