Prøv avisen

Kønsselektion rammer vores grundlæggende lighedsopfattelse

At forældre skulle have mulighed for at vælge et køn frem for et andet, går stik imod en helt grundlæggende skandinavisk forestilling om, at man hverken bør skelne mellem køn eller tillægge det ene mere værdi end det andet, lyder det fra forsker

Danske par kan nu frit vælge, om deres eventuelle kommende barn skal være en dreng eller en pige. I hvert fald hvis de vælger at benytte sig af et tilbud fra det danske firma KirugiRejser, der nu under stor offentlig bevågenhed annoncerer med, at man kan rejse til Cypern på en såkaldt ”Fertilitetsferie”, hvor fertilitetsbehandlingen kan munde ud i enten en dreng eller en pige, helt efter eget ønske. 

Udover frit valg på alle kønshylder, så lover klinikken også, at det kommende barn kan undgå alvorlige arvelige sygdomme, ligesom der heller ikke er ventetid på donoræg. 

Ligesom i mange andre europæiske lande er kønsselektion i Danmark ulovligt, medmindre at der foreligger en medicinsk grund til det, som eksempelvis arvelige eller alvorlige sygdomme.

Firmaets annoncering er her til formiddag blevet mødt med stærke offentlige reaktioner. Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler har betegnet det som stærkt problematisk, at forældre fravælger et køn til fordel for et andet og har kaldt det ”et udtryk for en forråelse af menneskesynet”. Også fra politisk hånd har der allerede været anfægtede udmeldinger fremme. Bland andre SF’s ligestillings– og sundhedsordfører Özlem Cekic har kaldt det for ”etisk forkasteligt”, at forældre skulle ønske et bestemt køn fremfor et andet. 

Ifølge Yvonne Mørck, der er lektor ved Institut for Globalisering og Samfund ved Roskilde Universitet og blandt andet forsker i kønsantropologi, så er de stærke reaktioner ikke overraskende. For tanken om, at nogle vil foretrække et bestemt køn frem for et andet, rammer især i en skandinavisk sammenhæng en helt grundlæggende forestilling om, at man ikke bør gøre forskel mellem køn:

”Køn berører nogle helt centrale elementer i enhver kultur, for det handler om nogle helt grundlæggende måder at tænke om mennesker på. Derfor reagerer vi stærkt på noget, der er anderledes eller afviger fra den dominerende opfattelse, som vi har. Især i de nordiske lande har vi jo en klar offentligt dominerende ideologi om kønsligestilling,” siger hun.

Af samme grund mener hun også, at frygten for, at danske kvinder i større stil skulle valfarte til Cypern eller andre lande, der måtte tilbyde frit kønsvalg, er overdrevet:
”Det er ikke umuligt at forestille sig, at der er folk, som kunne tænke sig at vælge et bestemt køn til eller fra, men der er nok en holdning om, at man helst ikke må ønske sig et køn frem for et andet. Ligegyldigt om nogle måtte have det sådan, så er der altså derfra og så til aktivt at handle på det et stort skridt, som det er vanskeligt at forestille sig, at mange vil foretage i praksis,” siger hun.