Prøv avisen

DF's succesvalg skyldes næppe værdimæssigt skred

Dansk Folkeparti er i dag slået ind på en langt mindre kontroversiel kurs end tidligere, og især under ledelse af Kristian Thulesen Dahl har partiet fundet en linje, der appellerer meget bredt, lyder en del af forklaringen på partiets succes fra professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard.

Den store succes for Dansk Folkeparti ved det nyligt overståede EU-parlamentsvalg skyldes næppe en stor værdimæssig udvikling i den danske befolkning. Årsagen skal snarere findes i partiets mere bredtfavnende kurs samt vælgernes fravalg af andre partier, lyder det fra forskere

Dansk Folkeparti har været under en rivende udvikling, siden daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sagde, at partiet aldrig ville blive stuerent. Søndag kunne partiet fejre at være blevet landets største ved EU-valget, hvor mere end hver fjerde vælger satte kryds ud for partiet med spidskandidaten Morten Messerschmidt som den store stemmesluger. Med valget er det tidligere noget blakkede image ved at være helt forduftet fra partiet:
 
 ”Vi nærmer os, at det er blevet fuldstændig i orden at sige, at man stemmer på DF. Man kan jo sige, at man stemmer på landets største parti. Det er et helt epokegørende resultat for DF,” lyder det fra professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Dansk Folkeparti er i dag slået ind på en langt mindre kontroversiel kurs end tidligere, og især under ledelse af Kristian Thulesen Dahl har partiet fundet en linje, der appellerer meget bredt, lyder en del af forklaringen på partiets succes fra professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard.

”Mange vælgere kunne ikke identificere sig med udlændingepolitikken eller Pia Kjærsgaard men kan godt identificere sig med fokuset på at bevare velfærden og med Kristian Thulesen Dahl som leder,” siger han.

Han peger på, at selvom Dansk Folkeparti måske ikke har ændret holdning i spørgsmålet om udlændingepolitik, så er det ikke længere så meget den, som partiet i dag markedsfører sig på. Dermed bliver det muligt at tiltrække flere vælgere end tidligere.

”I dag handler Dansk Folkepartis offentlige udmeldinger meget om socialpolitik og velfærd. De er blevet til et velfærdsstatsparti. I dag er det måske ikke så meget vælgerne, der har ændret interesser, men DF der har ændret markedsføring i forhold til, hvad de markerer sig på,” siger han. 

Dansk Folkepartis valgresultat i går var opsigtsvækkende på flere måder. Partiet blev med 26,6 procent af stemmerne ikke blot det største parti, men blev også markant større end det næststørste parti, Socialdemokraterne, der fik 19,1 procent af stemmerne.

Ved Dansk Folkepartis landsmøde tilbage i 2006 kom Pia Kjærsgaard med den noget opsigtvækkende udmelding, at ”rigtige socialdemokrater stemmer DF.” Kigger man på tallene fra søndagens valg, så tyder noget på, at en hel del tidligere socialdemokrater har valgt af stemme netop på DF.

Ifølge en Gallup-måling foretaget for Berlingske på baggrund af den sidste prognose lige inden valget, har Dansk Folkeparti formået at kapre 130.000 tidligere socialdemokratiske vælgere. Også her tilskrives Kristian Thulesen Dahls nye linje også betydning:

”Han har helt genialt fået flyttet partiet mere over mod en velfærdspolitisk dagsorden. Partiet er blevet flyttet ind mod midten og står nu meget tæt på Socialdemokratiet, når det handler om velfærdspolitik. Det betyder, at det for den frafaldne socialdemokrat ikke længere er et særlig stort skridt at gå over til DF,” siger Peter Nedergaard.

Ifølge samme Gallup-måling har Dansk Folkeparti også kapret 250.000 stemmer fra Venstre. Ifølge Carina Saxlund Bischoff, der er adjunkt ved Roskilde Universitetscenter og forsker i demokrati og vælgeradfærd, skyldes dette til dels den seneste tids bølger af skandalesager hos Venstre og Lars Løkke Rasmussen, men samtidigt også, at partiets nye linje i dag også tiltrækker de højrefløjsvælgere, som tidligere var skeptiske overfor Dansk Folkeparti:

”De traditionelle højrefløjsvælgerne er ikke bange for, at partiet lige pludselig kommer og kræver skattestigninger samtidig med, at de gængse venstrefløjsvælgere opfatter dem som nogen, der står på mål for velfærden ,” siger hun og peger på netop partiets evne til at fremstå som både økonomisk ansvarlige og som beskyttere af velfærdsstaten som en del partiets generelle succes. 

Generelt har valget i går vist et nyt mønster i, hvilke vælgere Dansk Folkeparti kan ramme, ligesom det har skabt et nyt billede af, hvem partiet normalt formår at henvende sig til, mener Kasper Møller Hansen:

”Vi er nødt til at gøre op med vores stereotype opfattelse af, hvem der stemmer på DF. Det er nogle helt nye slags vælgergrupper, som partiet gør gevaldigt strandhugst i. Det både rige, højtuddannede og i folk i større byer, der stemmer på partiet. Det er lykkes partiet at udvide vælgerskaren til andre grupper af samfundet. Det vil det formentlig også kunne lukrere på til folketingsvalget,” siger han og understreger dog, at et EU-valg ikke nødvendigvis afspejler, hvad man vil stemme til et folketingsvalg.

At man skal være yderst forsigtig med at tolke Dansk Partis EU-sejr som et pejlemærke, understreges også af Carina Saxlund Bischoff, som peger på, at EU-sejren på flere måder er særlig:

”I forhold til vælgernes selvopfattelse, så er der mange, som ikke identificerer sig selv som DF-vælgere og ville stemme på dem ellers, som alligevel i dette tilfælde stemmer på dem på grund af stærke europæiske linje, der fremføres, og som partiet også har været enormt god til at kommunikere ud i valgkampen,” siger hun.