Prøv avisen

EU-valget rusker op i fordomme om typiske DF-vælgere

Eftersom Dansk Folkeparti fik over hver fjerde stemme ved gårsdagens valg, må vi revurdere vores syn på den typiske DF-vælger, mener professor

Vi må gøre op med den stereotype opfattelse af, at det er kolonihave-danmark, ældre og lavtuddannede, der stemmer på Dansk Folkeparti, siger professor Kasper Møller Hansen efter partiets sejr ved gårsdagens valg

Der var engang, hvor landets statsminister stod på Folketingets talerstol og sagde, at et af tingets partier aldrig ville blive stuerent. Statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen (S), og det anklagede parti var Dansk Folkeparti.

Siden er der sket en gevaldig udvikling for Dansk Folkeparti, og i går kunne partiet fejre at være blevet landets største ved EU-valget. Mere end hver fjerde vælger satte krydset ud for partiet med spidskandidaten Morten Messerschmidt som den store stemmesluger.
 
Med gårsdagens valg er det blakkede image ved at være helt forduftet fra partiet.

”Vi nærmer os, at det er blevet fuldstændig i orden at sige, at man stemmer på DF. Man kan jo sige, at man stemmer på landets største parti. Det er et helt epokegørende resultat for DF,” lyder det fra professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han forklarer, at der er sket en glidende udvikling for partiet de senere år, hvor mange af barrierne for at stemme på det er blevet nedbrudt. Det er vanskeligt at sætte fingeren på, hvad der præcist er sket, som har gjort den store forskel. En vigtig begivenhed var dog, da Pia Kjærsgaard gav formandsstafetten videre til Kristian Thulesen-Dahl i 2012.

”Han har helt genialt fået flyttet partiet mere over mod en velfærdspolitisk dagsorden. Partiet er blevet flyttet ind mod midten og står nu meget tæt på Socialdemokratiet, når det handler om velfærdspolitik. Det betyder, at det for den frafaldne socialdemokrat ikke længere er et særlig stort skridt at gå over til DF,” siger han.

Tidligere har indvandrerspørgsmålet ellers udgjort en dyb kløft mellem Socialdemokraterne og DF. Men den grøft er ikke længere så markant. Desuden står DF i dag som et parti, der ikke længere kun har ejerskab over indvandrerspørgsmålet, men i lige så høj grad har fået markeret sig som et midter-venstre-parti, mener Kasper Møller Hansen.

”Det er forklaringen på, at partiet klarer sig så godt landspolitisk, og det er den bølge, at Morten Messerschmidt har reddet på under EU-valget. DF har også været hjulpet af, at EU-valget har været præget af dagsordener, der passer partiet godt med for eksempel spørgsmålet om social dumping og velfærdsturisme.” 

Dansk Folkepartis valgresultat i går var opsigtsvækkende på flere måder. Partiet blev med 26,6 procent af stemmerne ikke blot det største parti, men blev også markant større end det næststørste parti, Socialdemokraterne, der fik 19,1 procent af stemmerne. Desuden så man i går et nyt mønster i, hvem der stemte på DF. Valget ruskede op i det faste billede af, hvem partiet normalt formår at henvende sig til:

”Vi er nødt til at gøre op med vores stereotype opfattelse af, hvem der stemmer på DF,” siger Kasper Møller Hansen. Fordommene om DF lyder typisk, at det primært kolonihave-danmark, ældre og lavtuddannede, der finder partiet tiltalende. Men som noget nyt formåede Dansk Folkeparti for eksempel at blive det største parti i 9 ud af 11 nordsjællandske kommuner

”Det er nogle helt nye slags vælgergrupper, som partiet gør gevaldigt strandhugst i. Det både rige, højtuddannede og folk i større byer, der stemmer på partiet. Det er lykkes partiet at udvide vælgerskaren til andre grupper af samfundet. Det vil det formentlig også kunne lukrere på til folketingsvalget,” siger han og understreger dog, at et EU-valg ikke nødvendigvis afspejler, hvad man vil stemme til et folketingsvalg.