”At være far er at være en tjenende ånd”

At være den bedste far i verden betyder ikke nødvendigvis, at man skal være ham den sjove, som siger ja til alting. Det mener forfatter Knud Romer. Han og to andre fædre fortæller her, hvordan det at få børn vendte op og ned på deres liv.

Jeg har aldrig følt, at jeg stod på sidelinjen: At være far er at være en tjenende ånd. Hvis man som mand klager over ikke at få opmærksomhed nok, mens man har små børn, så synes jeg, at man har misforstået sin rolle som far, siger Knud Romer.
Jeg har aldrig følt, at jeg stod på sidelinjen: At være far er at være en tjenende ånd. Hvis man som mand klager over ikke at få opmærksomhed nok, mens man har små børn, så synes jeg, at man har misforstået sin rolle som far, siger Knud Romer.

Knud Romer, forfatter og debattør. Gift og far til to piger på fem og syv år.

Hvordan ændrede det dit liv, at du blev far?

Hele mit følelsesliv og min adfærd blev vendt radikalt på hovedet. Det var vidunderligt, fordi det betød, at jeg slap af med mig selv. Nu kunne jeg beskæftige mig med noget, der var større end mig selv. For når man bliver far, bliver ens børn det vigtigste, og man bliver selv sekundær. Man får et enormt stort ansvar, og som far skal man altid være klar som en spejder. Pludselig bliver verden jo farlig, og man skal hele tiden passe på stikkontakter og åbne vinduer, og man er pludselig 100 procent fokuseret på at skabe sikkerhed og nogle gode rammer og få børnene til at føle sig trygge. Jeg tog det så langt, at jeg valgte at gå hjemme. Jeg kunne ikke aflevere dem i vuggestuen. Så i fire år traskede jeg Københavns gader rundt med en rød barnevogn foran mig.

Føler du, at du en gang imellem bliver overset i rollen som far?
 

Nej. Hør nu, børnene er centrum. Men jeg har aldrig følt, at jeg stod på sidelinjen: At være far er at være en tjenende ånd. Når der mangler knækkede rugkerner, så spæner man ned og køber det. Og når børnene ikke kan sove i deres egne senge, ligger jeg nede i fodenden som en hund. Men det er okay. Hvis man som mand klager over ikke at få opmærksomhed nok, mens man har små børn, så synes jeg, at man har misforstået sin rolle som far. Du kan være en popstjerne før og efter, men mens du har børn, er de de største stjerner i dit liv.

Hvordan er man en god far?
 

Ved at gøre sit bedste. Og passe godt på sine børn. At være den bedste far betyder ikke nødvendigvis, at man skal være ham den sjove og ansvarsløse, som siger ja til alting og lader børnene spise alt det slik, de vil. En god far er en far, der opstiller regler og lærer sine børn at tale pænt til andre og opføre sig ordentligt. Inden jeg fik børn, brugte jeg tiden på at bryde normer, men nu handler det om at være så normal, ansvarsfuld og regelmæssig som muligt.

Erkan Özden, vært på TV Avisen på DR1. Gift og far til en pige på fem og en dreng på to.

Hvordan ændrede det dig og dit liv, at du blev far?
 

Jeg har som reporter rejst rundt i hele verden, og jeg har set mange forfærdelige ting og mange døde mennesker. Førhen blev jeg ikke mærket af det. Men efter jeg har fået børn, er jeg blevet mere følsom. Jeg kan huske, da jeg stod ved skolen i Newtown i USA, hvor 20 skolebørn var blevet dræbt. Det gik lige ind. Det tror jeg ikke, at det ville have gjort førhen. Så på den måde kan jeg mærke, at jeg har forandret mig. Der er heller ingen tvivl om, at jeg er blevet mindre karl smart, og jeg har fået nogle helt andre prioriteter end tidligere. Før piskede jeg af sted og tog imod alle opgaver. I dag tænker jeg mere over, hvilke omkostninger det har for min familie. Når man bliver far, bliver man voksen og tager mere ansvar.

Hvordan oplevede du fødslen?
 

Jeg kan huske, at den første gråd gjorde stort indtryk, men jeg tudede ikke. Det er en situation, som man har hørt om så mange gange, så man føler næsten, at man skal blive enormt følsom, men det blev jeg ikke. Jeg var glad og overvældet, men jeg tudede altså ikke. Det var en lidt tåget fornemmelse, meget uvirkelig og mærkeligt, og jeg er nok sådan indrettet, at jeg altid bliver meget praktisk i sådan nogle situationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan er man en god far?
 

Det er en lang proces at lære at være far, og jeg er ikke nogen ekspert. Jeg har måttet lære meget hen ad vejen. Jeg var på barsel i to måneder med vores første barn, og det var lidt en blandet fornøjelse. Jeg var ikke god til at gå hjemme, og jeg havde svært ved at finde på noget at lave. Jeg kunne føle mig helt handlingslammet, at jeg kom til kort. I dag tror jeg, at jeg ville være bedre rustet til det, for jeg har lært meget siden da.

Kan du beskrive, hvad dine børn betyder for dig?
 

Jamen, de betyder jo alt. Hvis jeg har haft en stresset dag, kan jeg blive helt glad bare af at kigge på billeder af dem på min telefon. Jeg synes, at de giver én stor livsglæde. Og så er det fantastisk at opleve alting for første gang sammen med sine børn. Den der glæde og stolthed, som de vækker i en, den varmer helt ind i hjertet. Dengang min datter lærte at cykle, kunne jeg blive glad ved tanken i flere dage efter. 

Thomas Herman, michelinkok, kogebogsforfatter og tv-vært. Gift og far til en datter på fire år.

Hvordan ændrede det dit liv, at du blev far?
 

At få min datter har gjort mit liv fuldendt, synes jeg, og det har fået mig til at prioritere anderledes end tidligere. I dag arbejder jeg meget mindre end tidligere. Men det at blive far har også gjort mig enormt sårbar. For hun er det, der betyder allermest for mig og frygten for at miste har fået en langt større betydning. Jeg er så bange for, at der skal ske hende noget, og jeg er blevet meget mere bekymret, end jeg nogensinde har været. Det er gået op for mig, at jeg aldrig har elsket nogen på den måde, som jeg elsker min datter.

Hvordan er man en god far?
 

For mig handler det om at være nærværende, når man er sammen med sit barn. Det er det vigtigste. Jeg er ikke så meget derhjemme som andre fædre, der arbejder fra otte til fire, men når jeg er sammen med min datter, forsøger jeg at være så nærværende som overhovedet muligt. Selvom man bare sender en sms eller tjekker sine mails, opdager børn jo, at man ikke længere er til stede. Så hjemme hos 
os har vi ikke mobilen fremme, når hun er vågen. Det er først, når hun sover, at vi tager den frem.
 
Har du nogensinde følt, at du som far stod lidt ude på sidelinjen?
 

Under fødslen følte jeg i den grad, at jeg stod ude på sidelinjen. Der kan man jo ikke gøre andet end at bakke sin kæreste op. I de første år, hvor min datter havde mest behov for sin mor, følte jeg også, at det var svært at byde ind, selvom jeg gerne ville. Når jeg for eksempel ikke kunne få lov til at putte hende om aftenen, fordi hun helst ville have sin mor. Dér følte jeg, at jeg stod ude på 
sidelinjen. Men det har heldigvis ændret sig nu, hvor hun også har dage, hvor hun helst vil have sin far.