Billedserie: Jøder, muslimer og kristne får fælles gudshus i Berlin

Tre-i-en: kirke, moské og synagoge. Det fællesreligiøse hus "House of One" forventes opført i Berlin i 2016

Pastor Gregor Hohberg, rabbiner Tovia Ben-Chorin og imam Kadir Sanci med mursten til den fællesreligiøse bygning "House of One", som skal rumme en kirke, en synagoge og en moské. Et fællesrum skal være et mødested for diskussioner. Der samles ind til huset ved at sælge mursten til 10 euro stykket. Fotoet er taget i Berlin den 3. juni 2014.
Pastor Gregor Hohberg, rabbiner Tovia Ben-Chorin og imam Kadir Sanci med mursten til den fællesreligiøse bygning "House of One", som skal rumme en kirke, en synagoge og en moské. Et fællesrum skal være et mødested for diskussioner. Der samles ind til huset ved at sælge mursten til 10 euro stykket. Fotoet er taget i Berlin den 3. juni 2014. .

Efter flere års planlægning ser det ud til at blive virkelighed. Midt i det historiske Berlin skal et fælleshus for kristne, muslimer og jøder opføres på Petriplatz. Men ikke kun for de tre religioner - alle uanset religiøst ståsted er velkomne. Det skriver Berliner Morgenpost.

Huset "House of One" skal indeholde gudstjenesterum for en evangelisk-luthersk menighed, en reformjødisk menighed og en muslimsk menighed med tilknytning til Fethüllah Gülen-bevægelsen.

De økonomiske midler til opførelsen af det multireligiøse hus skal rejses ved hjælp af indsamlinger, blandt andet via hjemmesiden house-of-one.org. Blandt andet kan man støtte huset ved at sponsorere en mursten for 10 euro. Huset forventes at koste 40 millioner euro.

Idéen til huset opstod i 2009 efter arkæologiske udgravninger i Berlins centrum. Her blev Petrikirkens grundmure fritlagt.

"Vi ville genoplive stedet, men ikke bygge endnu en kirke," siger den evangelisk-lutherske præst Gregor Hohberg, for Berlin har ændret sig for meget, siger han ifølge Berliner Morgenpost. 

Rabbineren Tovia Ben-Chorin, som også er involveret i projektet, kalder Berlin "sårenes og miraklernes by".

"I denne by blev udryddelsen af jøderne planlagt," siger rabbineren. Nu får byen det første hus for de tre monoteistiske religionere, som "skal stråle helt fra Berlin til Jerusalem".

Se billeder af modellen for huset nedenfor.