Prøv avisen

Depression blandt barnløse i behandling kan forebygges

Både mænd og kvinders tilfredshed med tilværelsen falder markant for hver gang, en fertilitetsbehandling mislykkes, og mange oplever at få flere og flere depressive symptomer, jo flere mislykkede behandlinger, de går igennem. Foto: Sigrid Nygaard

Mange barnløse bliver ramt af stress og depression under fertilitetsbehandlingen, men de psykiske mén kunne forebygges, hvis sundhedssystemet ydede mere psykologisk rådgivning, mener eksperter

Mange barnløse patienter bliver i løbet af et fertilitetsbehandlingsforløb ramt af alvorlig stress, og hver sjette kvinde oplever efter et års behandling depressive symptomer.

Læs også: Hver sjette kvinde i fertilitetsbehandling får depression 

Ifølge klinikchef Søren Ziebe fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik er en af årsagerne til de psykiske men, at man som barnløs ikke får hjælp til at tackle de psykologiske processer under forløbet.
 
”Det er et område i sundhedssektoren, som vores samfund har valg t ikke at investere i - sammenlignet med andre lande, hvor man tilbyde coaching og andre terapeutiske forløb i forbindelse med fertilitetsbehandlingen. Som barnløs i Danmark er man overladt til sig selv.”
 
Søren Ziebe så derfor gerne, at man etablerede et tilbud til dem, som er i fare for ikke at kunne gennemføre behandlingen på grund af psykiske problemer, der er opstået i forbindelse med fertilitetsbehandlingen.

”Vi skal ikke hjælpe alle, for mange klarer sig fint igennem forløbet, men for nogle er det her så svært, at man bør hjælpe dem. De går herfra traumatiseret, fordi de ikke har kræfterne til at gennemføre det, og fordi de ikke har fået den rådgivning, som de har brug for.”

Også Lone Schmith, der er lektor for Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, kritiserer det danske sundhedssystem for ikke at have fokus på også den psykiske del af fertilitetsbehandlingen:
 
”I andre lande får barnløse i behandling tilbud om rådgivning og individuel terapi, og der er tilknyttet psykologer og psykiatere til afdelingerne. Men i Danmark klarer vi os med vores læger og sygeplejersker. Set med mine øjne er det hamrende uprofessionelt at overlade den psykologiske behandling og rådgivning til patientforeningerne og patienterne selv,” siger hun.

Hun understreger, at man fra andre studier ved, at undervisning i de psykiske reaktioner virker positivt.

”Kan man få både manden og kvinden til at deltage i for eksempel et undervisningsforløb og en række øvelser i forbindelse med behandlingsforløbet, ved vi, at det kan reducere stressniveauet markant,” siger hun og understreger, at det kræver et øget politisk fokus at ændre den danske praksis på området.

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse møder også mange barnløse, som har oplevet alvorlige psykiske mén i forbindelse med fertilitetsbehandlingen, og foreningens næstformand Dorthe Knudsen efterspørger derfor også et større politisk fokus på problemet:

”Nogle bliver så slidt op, at de ikke kan gennemføre behandlingen, og det er meget trist,” siger hun og bakker op om klinikchef Søren Ziebes forslag om at hjælpe de barnløse, der er i fare for at give op undervejs på grund af den psykiske belastning:

”Vi kunne rigtig godt tænke os, at politikerne fik øjnene op for problematikken, så flere kommer igennem behandlingen som hele mennesker og uden depressive symptomer.”