En fælles klimakamp tager form

Klimaforhandlingerne i Bonn er slut, og heldigvis kan vi konkludere, at vi er kommet et skridt tættere på en global klimaaftale, skriver Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp

En fælles klimakamp tager form, lad os nu håbe, at den er stærk nok for at levere en global klimaaftale næste år, skriver Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp
En fælles klimakamp tager form, lad os nu håbe, at den er stærk nok for at levere en global klimaaftale næste år, skriver Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Jakob Dall.

Klimadiplomaterne er lige taget hjem fra Bonn. To ugers forhandlinger er slut, og der er tid til status. Og heldigvis kan vi konkludere, at vi er kommet et skridt tættere på en global klimaaftale og en fælles kamp mod klimaforandringerne. Mødet i Bonn var i sig selv ikke afgørende. Det er først ved et topmøde i Paris 2015, en stor og forkromet global klimaaftale skal på plads. Men vejen til Paris er lang, og mødet i Bonn, ligesom som en lang række andre lignende møder, er afgørende for at skabe enighed mellem verdens lande.

Selv om der er enighed om, at klimaforandringerne er et alvorligt problem, og at den måde vi lever på i dag bidrager til, at den globale temperatur bliver ved med at stige, så er det svært at blive enige om at gøre noget ved det. Det er en stor opgave at stille om til en grøn og bæredygtig udvikling, og mange frygter, at det vil koste i form af mindsket vækst, arbejdspladser og penge - alle temaer, som er med til at afgøre politikernes muligheder for at blive genvalgt både i rige og fattige lande. Netop derfor er spørgsmålet om ”byrdefordeling” afgørende. 

Tænk nu, hvis prisen for grøn omstilling vil være højere for nogle lande end for andre? Så vil den globale balance mellem rige og fattige, vindere og tabere, påvirkes og måske omfordeles. Troen på, at grøn omstilling fungerer, vinder frem Spørgsmålet om byrdefordeling er helt sikkert stadigvæk på dagsordenen, og i de seneste to uger har det været et ivrigt debatteret tema. Der begynder dog samtidig at komme en mere positiv ”ånd”, og en tro på, at det lykkes at finde løsninger på tværs, og at den grønne omstilling måske ikke kun er en udgift, men også en gevinst. 

Der er flere faktorer, der bidrager til, at mødet i Bonn har været konstruktivt. Dels var der flere lande, inklusive USA, som op til mødet præsenterede nye og ambitiøse initiativer. Dels har den så kaldte ”grønne fond” åbnet for bidrag for nylig.

Fonden er skabt for at støtte op om den grønne omstilling, og det er en positiv nyhed, at den nu kan begynde at fungere. Dels kommer der stadig flere nyheder om teknologiske løsninger og analyser, som peger på, at grøn omstilling giver mening for både økonomi og beskæftigelse og ikke mindst vores klima, miljø og fælles fremtid. Og endelig vokser gruppen af fattige, sårbare og ambitiøse ulande, som ser et globalt klimasamarbejde som den eneste mulighed for langsigtet overlevelse. For dem handler det om at skabe konkrete resultater, og deres energi og lederskab er en inspiration også for større lande. En fælles klimakamp tager form, lad os nu håbe, at den er stærk nok for at levere en global klimaaftale næste år!