Forsker: Nationale test kan fastlåse børns udvikling

Folkeskolens nationale test allerede fra 2. klasse skaber hierarkier blandt børnene og fastlåser dem meget tidligt i en selvforståelse af, hvad de kan, advarer uddannelsesforsker

Testresultater skaber tydelige hierarkier mellem børnene og påvirker i høj grad deres selvforståelse, siger lektor Karen Egedal Andreasen fra Center for Uddannelses-forskning på Aalborg Universitet.
Testresultater skaber tydelige hierarkier mellem børnene og påvirker i høj grad deres selvforståelse, siger lektor Karen Egedal Andreasen fra Center for Uddannelses-forskning på Aalborg Universitet. . Foto: Iris.

Når man allerede i 3. klasse får at vide, at man ligger under middel i de nationale test i dansk og matematik, kan det gøre ondt.

Og det kan ligefrem blive definerende for det videre skoleforløb, siger lektor Karen Egedal Andreasen fra Center for Uddannelses-forskning på Aalborg Universitet. Hun har gennem to år fulgt tre skoleklasser på tre forskellige skoler for at undersøge, hvordan elever, lærere og skoleledere reagerer på de nationale test, der blev indført i 2010. Og hendes konklusion er klar: Testresultaterne skaber tydelige hierarkier mellem børnene og påvirker i høj grad deres selvforståelse.

Det betyder videre, at børnene ofte tillægger de nationale test stor betydning og derfor er meget nervøse, når de skal tage dem, påpeger hun. Det til trods for, at testresultater i de mindre klasser jo aldrig vil stå nogen steder og i øvrigt er meget usikre.

”Jeg har set mange eksempler på børn, der reagerer fysisk på at skulle tage en test, og jeg har hørt om lærere, der har været nødt til at gribe ind, fordi klassen reagerede meget nervøst. Det er selvsagt ikke meningen med testene, og dertil kommer jo, at de nationale test er meget overordnede og ikke giver et fuldstændigt billede af elevernes faktiske færdigheder og kompetencer. Ligesom test jo aldrig tager højde for, om eleven er uligevægtig – eksempelvis fordi forældrene lige er blevet skilt.”

STORT TEMA: Folkeskolen

For mange af de dygtigste elever er testresultaterne stærkt motiverende, for de fleste vil gerne konkurrere i noget, de er gode til. Men for mange af dem, der klarer sig dårligst, bliver resultaterne et stempel, de både giver sig selv og mere eller mindre bevidst bliver tildelt af kammerater, lærere og endda forældre, forklarer hun.
 
”Når børn så tidligt får opfattelsen af, at de får svært ved at klare sig fagligt, så forstår mange det sådan, at de ikke har de samme muligheder i livet som deres kammerater. Og det er klart, at det påvirker dem. Samtidig bliver testresultaterne ofte omdrejningspunktet for, hvordan lærere og forældre taler om børnene, eksempelvis til skole-hjem samtaler.” 

Bør vi simpelthen afskaffe de nationale test igen?
”Som de er nu, så ja. Jeg har svært ved at få øje på, hvad man egentlig vil med nationale test i 0. til 7. klasse, hvor børnene jo er i en udviklings- og dannelsesproces, som en overordnet test ikke støtter op om. De nationale test er designet til at komme med en opsummerende score med det formål at placere børnene i et hierarki. Lærere, skoleledere og politikere har muligvis brug for den slags overordnede værktøjer, men testene vurderer usikkert, og det er min oplevelse, at resultaterne bliver brugt ret tilfældigt. Det afgørende er, at for eleverne kan den score blive afgørende for deres opfattelse af deres evner til at møde skolens krav. Det ’stempel’ kan give angst og virke demotiverende. Også for de dygtigste, som jo gerne vil leve op til det, de plejer at kunne.”

Hvad er det så, eleverne har brug for?
”De har brug for at vide, hvor de kan blive bedre, og hvor meget det kræver, og det fortæller et tal ikke. Med et unuanceret tal er der tværtimod stor risiko for at fastlåse børnene i en bestemt selvopfattelse frem for at motivere dem til at blive bedre, for tallet peger ikke fremad i læreprocessen. Der er derfor behov for i højere grad at anvende evalueringstyper, der har fokus på elevernes udviklingsproces.”

Kan man udelukke, at det er børnene og den danske testmentalitet, den er gal med, og ikke selve testen?
”Sammen med et forskerhold er jeg lige nu i færd med at forske i forskellene mellem den danske og den britiske testkultur, og her er det tydeligt, at selv om der er rigtig mange forskelle i mentalitet og måder, testene bliver brugt på, så er reaktionen på dem ens: Børn bruger dem til at placere sig selv og hinanden i et hierarki, der ofte er usundt og sjældent i overensstemmelse med sandheden.”