Moskéer kan fremme integrationen

Danmark har fået sin første stormoské i København. På trods af politisk skepsis for projektet, mener forskere, at det kan være positivt for integrationen.

"Enhver synliggørelse af de religiøse traditioner, som håndhæves af den befolkning, der indgår i det offentlige rum, vil være et udtryk for, at man anerkendes af andre," siger professor i islam og historie Jørgen Bæk Simonsen. Foto: Den nye moské i Rovsinggade
"Enhver synliggørelse af de religiøse traditioner, som håndhæves af den befolkning, der indgår i det offentlige rum, vil være et udtryk for, at man anerkendes af andre," siger professor i islam og historie Jørgen Bæk Simonsen. Foto: Den nye moské i Rovsinggade. Foto: Thomas Lekfeldt.

Åbningen af en ny stor moské i København i dag har sat sindene i kog hos politikere, som frygter, at en sådan moské kan skabe yderligere grobund for ekstremisme. Det skriver Videnskab.dk 

Frygten har fået flere politikere til at argumentere imod opførelsen af den første moské i Danmark med en synlig minaret. Altså det karakteristiske tårn, hvorfra imamen i muslimske lande kalder til bøn.

»Det er dybt bekymrende, at der snart åbner et monument for islamistiske holdninger midt i hovedstaden, og der er al mulig grund til at holde øje med, om aktiviteterne holder sig inden for lovens rammer,« sagde kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Carl Christian Ebbesen (DF) til Berlingske allerede i januar.

Debatten er nu igen blusset op, da moskéen netop er åbnet.

LÆS OGSÅDerfor viser Jesus sig i din pizza

Moskéen er dog for den danske muslim 48-årige Suara Ahmed først og fremmest et helligt sted, hvor han kan komme i kontakt med sin gud. Men det er også et sted, hvor han ikke taler med hvem som helst.

»Jeg og mine børn kommer kun i moskéen for at bede. Vi tager derhen om fredagen, beder og så går vi igen,« siger Suara Ahmed og fortæller, at han og hans børn kun taler med folk, de kender i forvejen, når de er i moskéen.

»Jeg ønsker ikke, at mine børn skal komme i kontakt med ekstremister, som har forbindelser til terrorister, eller at nogen skal værge mine børn til at kæmpe i udlandet for eksempel Syrien,« siger 48-årige Suara Ahmed, der oprindeligt kommer fra Irak men i dag har en forretning i det københavnske nordvestkvarter, hvor han sælger telefonkort.

Bekymringen for hvem børnene taler med, deler han med sine venner, fortæller han. Derfor er biblioteket med bøger om muslimsk kultur det eneste af moskéens kulturtilbud, han bruger. Forskerne er dog knapt så bekymrede som politikerne. Faktisk siger to forskere, som Videnskab.dk har talt med, at en moské kan gavne integrationen.

LÆS OGSÅSådan giver sport god integration

Moské-bygningen kan i sig selv få en positiv effekt på integrationen, mener adjunkt i religionshistorie Brian Arly Jacobsen. Danske muslimer mangler nemlig tydelige symboler på, at deres kultur er en del af vores samfund.

»I Danmark er kirkerne et vigtigt symbol på det danske. De er monumenter over vores kulturelle ståsted og symboliserer det danske samfund. Vi kender for eksempel den hvide landsby kirke fra reklamer,« siger forskeren og fortsætter:

»På samme måde ser man moskéer være symboler i lande, hvor muslimer er majoriteten. De er stolte over deres moskéer på samme måde, som vi er stolte over vores kirker. Men i dag må de københavnske muslimer bede i gamle fabrikslokaler, som de har lejet. Og de bygninger er man ikke synderligt stolte af.«

En flot bygning, som ikke lægger skjul på at være en moské, vil derfor få muslimer til at føle sig som en synlig og accepteret del af det danske samfund, mener forskeren.

LÆS OGSÅIndvandrere bliver mere og mere integrerede

I moskéen mødes muslimer primært for at bede. Men mødet om fredagsbønnen binder også muslimerne sammen i et fællesskab, som er vigtigt for dem, mener Brian Arly Jacobsen:

»Det her fællesskab betyder meget. Det kender vi også fra kristnes forhold til at gå i kirke.«

De kristne er nemlig mere dedikerede end det typiske medlem af Folkekirken. Fællesskabet betyder ifølge forskeren meget for medlemmerne af Pinsekirken og Indre Mission, der som regel er mere troende kristne og loyale kirkegængere end den almindelige folkekirkekristne.

Brian Arly Jacobsen har blandt andet forsket i, hvordan knapt så kristne udlandsdanskere bruger de danske sømands- og udlandskirker, som er kirkelige men også sociale og kulturelle mødesteder for mennesker i udlandet med relation til Danmark.

»Udlandsdanskerne mødes i den danske kirke, fordi de her kan finde et socialt fællesskab, hvor man har det samme modersmål, og hvor man kan få informationer fra andre danskere. For eksempel om hvor man kan købe lakridser, eller hvordan man får opholdstilladelse. Det er en måde at blive integreret på,« siger forskeren, der er ansat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Moskéen er ligesom sømandskirken mere end et religiøst rum. Det er også ofte et sted, hvor muslimer kommer for at høre foredrag eller få sig en kop kaffe med en bekendt.

»Moskéen er et sted hvor man kan møde og få hjælp af andre ligesindede til for eksempel at finde ud af, hvad der skal til for at få et statsborgerskab. Det er et sted, hvor den sociale kapital kan blive styrket. Man kan hjælpe hinanden med at håndtere det at bo i Danmark,« siger Brian Arly Jacobsen.

LÆS OGSÅAmerikanerne tror, at Obama er både muslim og anti-krist

Professor i islam og historie Jørgen Bæk Simonsen er enig i, at en moské kan være et symbol, der kan få muslimer til at føle sig hjemme i Danmark.

»Enhver synliggørelse af de religiøse traditioner, som håndhæves af den befolkning, der indgår i det offentlige rum, vil være et udtryk for, at man anerkendes af andre. Moskéen vil blive værdsat som en visuel anerkendelse af, at der også lever muslimer i København,« mener professoren, der er ansat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Jørgen Bæk Simonsen kan ikke se, hvorfor en moské i sig selv skulle fremme radikalisering blandt muslimer, som kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) har antydet.

»Integration handler ikke om, at vi skal gøre noget helligt, men at vi har samme ret til at synliggøre os selv i det offentlige rum. Jeg kan ikke se, at der skulle være noget radikaliserende ved at bygge en moské. Der er ingen selvfølgelig årsagssammenhæg mellem en moské og radikalisering,« mener professoren.

Adjunkt Brian Arly Jacobsen mener heller ikke, at man generelt kan kæde moskéer sammen med øget risiko for radikalisering af muslimer. Han kender til to tilfælde, hvor moskéer har fungeret som mødested for radikale muslimer. Det ene tilfælde er Grimhøjmoskéen i Aarhus og den anden moské lå i London.

»Men det er meget sjældent, fordi det vil være så åbenlyst et mødested for politi og efterretningstjeneste at holde øje med,« siger Brian Arly Jacobsen.

Han mener således ikke, det er logisk, at ekstremister skulle ønske at bruge moskéer som ramme om deres aktiviteter.

LÆS OGSÅDet globale billede af islam levner ikke plads til nuancer 

Lektor i religionssociologi Lene Kühle skrev i 2006 en bog, hvor hun kortlagde og kategoriserede moskéer i Danmark. Lene Kühle er i dag ansat som afdelingsleder for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun har et helt andet synspunkt end adjunkt Brian Arly Jacobsen og professor Jørgen Bæk Simonsen.

»Det er ret spekulativt, når man i debatten siger, at moskéer har den ene eller anden rolle i integrationen.«

Lene Kühle mener, mediedebatten om moskéer i bund og grund handler om, hvorvidt der i forskningens terminologi foregår bonding eller bridging i moskéer. Altså om man lukker om sig selv, eller man opnår yderligere kontakt med samfundet omkring sig i moskéerne. Men det findes der ikke noget entydigt svar på.

»Jeg har læst forskellige europæiske undersøgelser, og det er meget svært generelt at sige noget om. Men der er nogle processer i forhold til radikalisering, som kan foregå uanset om man har bygninger som en moské til det, eller man ikke har,« siger Lene Kühle.

Det lader altså ikke til, at det er en bestemt type fysisk rum, men derimod sociale processer, som skaber fundamentalisme og integration.

»Begge dele kan foregå i en moské, men de kan lige så godt foregå andre steder,« siger Lene Kühle.

LÆS OGSÅIslam er ikke et problem for demokratiet 

Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er som udgangspunkt enig i, at integrationsprocesser kan foregå mange forskellige steder.

»Integration kan forgå alle mulige steder, men det foregår også i en moské,« siger forskeren og lægger tryk på ordet også.

Forskeren siger, at ikke-etniske danskere ofte mødes i kulturforeninger, på sprogskoler og andre netværk, men for de knapt så ressourcestærke er den religiøse institution det mest oplagte mødested.

Mens 48-årige Suara Ahmed kun bruger moskéen som bedehus, så er han alligevel glad for at kunne låne bøger om muslimsk kultur og islam i moskéen. Hans dansktalende børn er nemlig ifølge ham selv fuldt integrerede men har også godt af at vide, hvor familien kommer fra.

Fakta om planlagte faciliteter i den nye moské i Rovsingsgade, København.
• Bederum
• Lille legeland til børnene
• Modtagelokaler og ældrecenter
• Biograf
• Mediecenter
• Separat fitnessfaciliteter for mænd og kvinder
• Restaurant
• Bibliotek med religiøse bøger

moské rovsinggade
moské rovsinggade Foto: Kasper Palsnov