Biskop: Kære studenter, bliv aldrig kun betragtere af livet

Elof

Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift Foto: Ole Joern / Scanpix

Følg jeres hjerte og forstand. Husk, der er tid nok! Og vigtigst af alt: Deltag i samfundet, og vær fortsat med til at forme det sted, hvor I lever og bor!
Elof Westergaard

Vi har givet en række kendte danskere den udfordring at formulere en tale eller et sæt gode råd om livet til de unge mennesker, som i disse dage udklækkes som studenter og nu skal finde deres egne ben at stå på. Artiklen blev også bragt sidste år. Læs eller genlæs rådene fra Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard

Kære Studenter

Tillykke med studentereksamenen. Nyd de lyse nætter og denne sommer! Vandet er allerede lunt, duftene stærke og skyerne lette. Jeg er blevet bedt om at komme med nogle råd til jer:

Hvad enten I begynder med et studium umiddelbart efter sommerferien, eller I tager et afbræk på et, to eller flere år, så husk at være nærværende tilstede, hvor I end er. Bliv aldrig kun betragtere af jeres eget liv og det liv, I indgår i sammen med andre.

Min generation er desværre godt i gang med at skabe et efterhånden kafkask samfund, hvor vi ganske vist hylder det enkelte individ, men vi reducerer samtidigt det enkelte menneske til en stereotyp i et uendeligt netværk, til en udskiftelig brik i styret system.

Men lad jer ikke forskrække af os, hvad enten vi er politikere, samfundsforskere, økonomer eller bekymrede samfundsborgere, som gerne vil sikre os selv.

Husk, at der ikke er noget, som hedder fjumreår. Det er helt i orden at holde pause fra uddannelse, ligesom det er helt fint straks at gå i gang med jeres studium. I er ikke kedelige, hvis I straks fortsætter i uddannelse, men modsat er I heller ikke fjumrehoveder, hvis I rejser verden rundt mange gang.

Følg jeres hjerte og forstand. Husk, der er tid nok! Og vigtigst af alt: Deltag i samfundet, og vær fortsat med til at forme det sted, hvor I lever og bor!

Noget andet, som jeg gerne vil skrive til jer, er: Mærk efter, hvad I har glæde ved! I sidste uge mødte jeg en ung kvinde på en højskole. Hun er formodentlig kun et par år ældre end de fleste af jer. Hun vil gerne forbinde madlavning med undervisning i naturvidenskabelige fag, i biologi og kemi.

Hun brændte tydeligvis for sit anliggende, og det har bragt hende langt væk hjemmefra. Hun er født og opvokset i en helt anden verdensdel, men hun er nu i Danmark, hvor hun er ved at udforske sit anliggende.

Jeg vil ønske for jer, at I også må brænde for noget, blive optaget af et fag og at opøve en kunnen, som både kan tjene jer selv og være til gavn for andre og den verden, vi alle er en del af. Det er så også vigtig at være åben overfor det uforudsigelige. Jeg vil ønske for jer, at I må møde mennesker på jeres vej, som vil præge jer. 

Der har formodentlig allerede været lærere, som har gjort et uudsletteligt indtryk på jer, og I er på godt og ondt allerede påvirket af jeres familie, venner og kærester. Har I allerede slået jer på jeres omgivelser, så vær alligevel ikke bange for at lære andre og nye mennesker at kende. Indgå gerne i nye sammenhænge, lær af de andre og knyt jer til andre.

Endnu et råd: Stræb højt, bevar jeres nysgerrighed, og søg ikke kun efter det, I allerede evner og kan.

Hvad enten I skal lære arabisk, hebræisk, mikroøkonomi, astronomi, pædagogik eller anatomi, så er der brug for alle jeres evner. Der er fortsat uendeligt meget at lære for os alle. 

Til sidst vil jeg gerne give et råd til jer, der skal ud at rejse. Jeg vil gerne opfordre jer til at læse skønlitteratur fra det land, I skal besøge. Nok vil I være turister det sted, I kommer hen, men oplevelsen og forståelse af det sted, I besøger bliver større gennem litteratur.

Det er godt at læse "Turen går til…", og det er også givtigt at læse bøger om samfundsforhold og politik i det pågældende land. Men skønlitteratur åbner på en anden måde hjertet for det sted, I skal hen. De græske digte og romaner jeg læste i året efter min studentereksamen i 1981, hvor jeg cyklede i Grækenland med en god ven, og de tyrkiske vers og historier, som min kone og jeg læste, da vi cyklede i Tyrkiet i nogle måneder i 1985, følger mig stadig.

De gav stederne, vi besøgte, farve, lagde et lag til det, vi sansede og så. Så hvis I skal til Ægypten, så glem ikke Mahfouz og hans historie om tyven og hundene, og hvis I skal til Argentina er Borges et must. Ikke mindst hans lille foredrag om 1001 nat.

I dette foredrag funderer Borges over, hvorfor det store værk hedder 1001 nat og ikke kun 1000 nætter. 1000, skriver han, vil angive noget endeligt, mens de 1001 udtrykker noget uendeligt.

Jeg vil ønske jer 1000 og én nætter, og samtidig vil jeg bede jer om at passe godt på hinanden.

Elof Westergaard