Prøv avisen

Der skal være bedre plads til far på fødestuen

Studier viser, at når en kommende far er rolig og føler sig inddraget under en fødslen, så udskiller han et vigtigt hormon, som bliver overført til kvinden, så hun også falder til ro. Og denne reaktion har stor betydning for fødslens forløb: Chancen for, at fødslen går godt, er nemlig langt større, hvis kvinden er tryg og afslappet fra starten af. Foto: Siris

Mange af landets føde- og barselsstuer er langtfra gearet til, at fædre kan få lov til at deltage i det nyfødte barns første timer. Det vil et supersygehus nu lave om på. For fædrene fortjener bedre vilkår, mener chefjordemoder

Danmark er kendt for at være et af de lande i verden, hvor fædre tilbringer mest tid sammen med deres børn, og når et nyt barn kommer til verden, deltager langt over 95 procent af de danske fædre også i fødslen. 

Alligevel er langt størstedelen af de danske fødestuer stadig kun indrettet til barnet og dets mor, hvilket de seneste par uger har skabt stor debat om forholdene på fødegangene.

Samtidig henvender personalet sig oftest kun til mor, ligesom det også kun er hende, der får lov til at blive natten over og drikke saftevand af kanden ude på gangen. Men det vil supersygehuset i Gødstrup ved Herning som det første sygehus herhjemme nu lave om på.

Supersygehuset har derfor inviteret en gruppe fædre med til en række workshops, hvor man diskuterer byggeriet af den nye fødestue. Personalet vil nemlig gerne sikre, at fædrene også føler sig velkomne. For fødslen er en familiebegivenhed, understreger sygehusets chefjordemoder, Ann Fogsgaard.

"Hvis man kigger på den måde, som man har indrettet fødeafdelingerne på i Danmark igennem tiden, så har man ikke foretaget nogle store ændringer, siden sygehusene begyndte at tage imod nyfødte. Derfor er størstedelen heller ikke lykkedes med at skabe den tryghed og inklusion, som man havde tidligere ved hjemmefødslerne," siger hun og understreger, at vilkårene for fædrene er "usle" mange steder.

"Han får oftest bare en pindestol ovre i hjørnet, og så kan han ellers bare sidde der, indtil fødslen er overstået," siger hun og understreger, at et af målene med den nye fødestue er at byde fædrene indenfor og opfordre dem til at deltage i fødslen, hvis de ønsker det.

For eksempel er sygehuset i gang med at udvikle et computerlæringsprogram til fædre, som på forhånd gerne vil vide, hvad der kommer til at ske under fødslen. Derudover vil programmet under selve fødslen give den kommende far gode råd til, hvordan han bedst agerer i situationen og hjælper sin kone eller kæreste.

Programmet har man skabt, fordi flere fædre under workshoppen fortalte, at de efterspurgte helt konkrete råd til, hvad de skulle gøre under fødslen.

Sygehuset i Gødstrup har udover fædrene også inviteret blandt andre en scenograf, en designer, en arkitekt og en spiludvikler med til deres innovationsmøder. Her er de kreative kræfter kommet med gode ideer til, hvordan sygehuset på alternativ vis kan skabe plads til hele familien - og altså ikke kun moren og barnet.
 
Dette har blandt andet ført til ideen om at indrette stuerne med sofaer, der kan slås ud til dobbeltsenge, så far, mor og barn for eksempel kan ligge sammen og sove. Derudover har sygehuset ladet sig inspirere af et hollandsk koncept kaldet "snoezelhuse":

"Det er et sansemotorisk rum, som er udviklet til fysisk handicappede. Men vi har fundet ud af, at konceptet med fordel kan overføres til fødestuen, hvor man gerne vil stimulere til afslapning i begyndelsen af fødslen og senere til aktivitet. Vi ved, at jo mere kvinden slapper af i begyndelsen af fødslen, desto bedre og mere ukompliceret går selve fødslen," siger Ann Fogsgaard og forklarer, at studier viser, at når faren også slapper af, udskiller han et vigtigt hormon, som bliver overført til kvinden, så hun også falder til ro.

Og falder moren til ro, som en reaktion på farens hormonudskillelse, er chancen for, at fødslen går godt, langt større, end hvis faren føler sig urolig og ekskluderet fra starten.

At fædre deltager i fødsler er en forholdsvis ny tendens i den vestlige verden, og det var først i anden halvdel af det tyvende århundrede, at danske mænd for alvor 'fik lov til' at komme med til deres barns fødsel.

Udviklingen skete gradvist - ikke fordi hospitalerne inviterede mændene med, men fordi danske kvinder begyndte at kræve, at deres mand stod ved deres side under fødslen.

Men kigger man rundt i verden, vil man opdage, at mange andre kulturer stadig i høj grad ekskluderer mænd fra fødsler. I Sydafrika hænger man manden op i et træ, mens hans kone føder. I Nepal siger man, at en kvindes veer stopper, hvis manden kommer for tæt på, og i Thailand bliver kommende fædre hængt op i en hængekøje og fodret med frugt, mens deres kone kæmper sig igennem fødslen alene.

"Man har altid haft nogle underlige ritualer for at holde manden væk," fortæller Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet.

"Herhjemme sagde jordemoderen i gamle dage til faren, at hun skulle bruge en masse kogt vand, når hun kom hjem til en fødende kvinde. Og så rendte manden frem og tilbage og kogte vand, indtil fødslen var overstået. Det var først, da hospitalerne overtog opgaven med at hjælpe børn til verden, at fædrene langsomt blev inddraget i processen," siger han.

Forskningen har efterfølgende vist, at det, at fædre deltager i fødslen, har en positiv effekt på familiens velbefindende og farens relation til barnet. Samtidig kan farens ro som tidligere nævnt have en stor betydning for fødslens forløb.

Ifølge Svend Aage Madsen kan en ekskludering i værste fald give grobund for problemer i familien senere hen: Undersøgelser viser således, at forældre, der deles om pasningen af den lille i de første år, har lavere risiko for at blive skilt end par, der ikke deles om omsorgen.

Han og andre fagfolk er derfor de senere år blevet mere og mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at fødestuerne følger med udviklingen og inddrager fædrene i langt højere grad end tidligere. 

På chefpsykologens egen arbejdsplads, Rigshospitalet i København, er man også gået i gang med at kigge på mulighederne for at bygge en ny fødeafdeling, hvor der også er plads til far.

Der er derfor sat en forundersøgelse i gang, som bliver finansieret af A.P. Møller Fonden og Lego-stifter Ole Kirk's Fond samt Region Hovedstaden. Om byggeriet bliver til noget, er dog endnu ikke besluttet.

Men professor Bent Ottesen, der er centerdirektør og leder af projektet, siger til Kristeligt Dagblad, at en arbejdsgruppe lige nu er i gang med at undersøge, hvordan man skaber plads til hele familien på fødestuerne - blandt andet ved at se udenfor Danmarks grænser. Derudover vil man læne sig op af de erfaringer, som supersygehuset i Gødstrup gør sig. Men meget mere kan Bent Ottesen ikke fortælle, da forundersøgelsen først for alvor skubbes i gang i løbet af efteråret.

På supersygehuset i Gødstrup er chefjordemoder Ann Fogsgaard glad for, at det danske sundhedssystem nu langsomt ser ud til at erkende, at man bliver nødt til at indrette sig anderledes for familiernes skyld:

"Der er ingen tvivl om, at fødestuerne kan gøre det meget bedre, end de gør i dag. Vi har nu chancen for at tænke og bygge anderledes, end man tidligere har gjort, og jeg er ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige at gøre: Vores rolle er jo at sikre, at familier får den bedste start her i livet."

Chef­p­sy­ko­log Svend Aage Mad­sen er en del af Kri­ste­ligt Dag­blads nye fa­mi­lie­pa­nel. Du kan stil­le ham spørgs­mål om fædre og fødsler her.