Prøv avisen

Hvilken forælder-type er du?

Når man taler om teenageres såkaldte risikoadfærd kigger forskerne på graden af alkoholforbrug, rygning - både cigaretter og hash - pjækkedage, vold og trusler mod andre og selvskadende adfærd. Foto:

Er du en streng forælder, der opstiller mange regler og ofte straffer dit barn, kan du være næsten sikker på, at din teenager pjækker, ryger og drikker mere, end hvis du som forælder laver få sanktioner. Det viser en ny dansk undersøgelse

Det kan være udfordrende at have en teenager boende i huset, og mange forældre oplever, at de har svært ved at tackle de konflikter, som ofte følger med.

Men nogle teenagere reagerer voldsommere end andre på forældrene opdragelsesmetoder: De drikker og ryger mere, pjækker oftere fra skole og har måske oven i købet en selvdestruktiv eller voldelig adfærd. 

Et nyt dansk studie fra Socialforskningsinstituttet (SFI) har påvist hvilke forældretyper, der øger risikoen for teenageres problematiske adfærd. Forældre med hjemmeboende teenagere kan ifølge undersøgelsen groft sagt deles op i tre kategorier.

Den første forældretype kalder man "de tolerante forældre".
 
Denne type forældre har tætte følelsesmæssige bånd til barnet og lever sig ind i teenagerens hverdag, men forældrene har ganske få eksplicitte regler og normer, og de sanktionerer sjældent.

Familierådgiver Anne-Marie Christensen, der aktivt bruger den nye forskning i sit daglige arbejde hos Plan B i Valby, fortæller, at hun ofte møder denne type forældre i rådgivningen. Ifølge hende er der mange enlige mødre, der passer ind i denne gruppe:

"Det er typisk forældre, som har meget svage grænser - nogle gange er de slet ikke eksisterende - og de har derfor også meget svært ved at sætte grænser for deres børn. Der hersker stor usikkerhed omkring forældrerollen, og de ønsker at være mere en ven end en forælder til barnet. Blandet andet fordi de har et dybtfølt ønske om at være "en god mor" og en bedre forælder, end de forældre de måske selv har haft," siger Anne-Marie Christensen.

Da denne type forældre oftest er enlige mødre, oplever familierådgiveren også, at de sjældent har andre voksne at spare med. Hvilket betyder, at de nogle gange gør nogle mærkværdige ting - set med andre forældretypers øjne:

"Denne type forældre fortæller for eksempel, at de ryger hash eller går på druk med deres barn, fordi forælderen tænker, at det da er bedre, end hvis barnet drikker sammen med vennerne nede på gaden," siger Anne-Marie Christensen og forklarer, at teenagere til denne type forældre ofte har svært ved at fungere ude i samfundet.

"De har svært ved at aflæse situationer og ved ikke, hvor grænsen går - eller hvad konsekvenser af deres handlinger er. For det har de aldrig oplevet i deres egen familie. Derfor ender disse unge ofte med at mærke livets realiteter på den hårde måde, og de har brug for voksne, der kan hjælpe dem til at forstå, hvad der er ret og rimeligt."

Den anden forældretype kalder forskerne i undersøgelsen "de autoritative forældre".

Denne gruppe af forældre har ofte et nært og varmt forhold til deres barn, og de engagerer sig i høj grad i barnets liv. Derudover sætter de tydelige regler og normer op i hjemmet, men sanktionerer sjældent i forhold til de autoritære forældre, der ofte anvender kontrol og straf i opdragelsen. 

Familierådgiver Anne-Marie Christensen møder engang imellem også denne type forældre i Plan B, og ifølge hende opstår der for alvor problemer i denne type familie, når teenagerne forsøger at løsrive sig fra forældrene.

"Forældrene er ofte veluddannede og har en god økonomi, og det er ikke børn, som har været i hverken skolen eller socialforvaltningens søgelys tidligere. Men når børnene kommer i teenagealderen, har forældrene svært ved at omstille sig og give slip. Oftest har forældrene været meget enige igennem barnets liv, men når teenageren begynder at gøre oprør, bliver forældrene uenige om opdragelsen - hvilket betyder, at kampen ikke er mellem barnet og forældrene, mens snarere mellem moren og faren, fordi barnet for første gang i deres liv sætter dem på en prøve," siger Anne-Marie Christensen og forklarer, at denne type forældre har det med at bruge utroligt mange ord, og de taler og taler og glemmer måske at lytte til teenageren i stedet.

"Når teenagere med autoritative forældre kommer her, så giver de udtryk for, at de ikke orker at snakke mere. De er ved at brække sig over alle de ord, som forældrene overøser dem med. Men ofte er forældrene meget samarbejdsvillige, og når de lærer at fatte sig i korthed og lytte til barnets behov, så kan problemerne for det meste løses. Men bliver de ikke det, ser vi, at mange af disse børn søger en omgangskreds udenfor familien, som er meget tydelig i deres kropsprog," fortæller familierådgiveren og fortæller, at det for eksempel kan være i rockermiljøet, hvor kommunikationen er kortfattet og klar.

Den tredje forældretype er "de autoritære forældre".

Denne kategori af forældre interesserer sig ikke særlig meget for teenagerens gøren og laden, og de distancerer sig følelsesmæssigt fra deres barn.

Til gengæld opstiller denne forældretype mange restriktive normer og regler, og overholder teenageren dem ikke, falder der ofte en straf i form af stuearrest, fratagelse af lommepenge m.m.

Familierådgiver Anne-Marie Christensen møder ofte denne type forældre i familierådgivningen. Og ifølge hende er nøgleordet kontrol: 

"Ofte er det faren, som er meget autoritær, mens moren er mere eftergivende. I denne type familie er regler og afstraffelse en stor del af opdragelsen, og forældrene er meget stringente og har regler for reglernes skyld. Forældrene har svært ved at forstå, hvorfor de ikke længere kan styre deres barn, for det kunne de nemt, mens barnet var mindre, og de føler, at de har gjort det rigtige ved at sætte tydelige grænser. Men problemet er, at de ikke ser barnet og lytter til det, og ofte er forældrene på det følelsesmæssige område meget usynlige, og de kender ikke deres barn særlig godt," siger familierådgiveren og forklarer, at teenagere ofte reagerer meget voldsomt på denne type opdragelse:

"De kæmper for at komme fri af kontrollen og gør oprør mod de strikse rammer, og ofte ser vi, at de søger mod andre grupperinger. Hvis forældrene straffer dem, gør de det alligevel, for de ønsker at bryde ud og finde nye fællesskaber," siger Anne-Marie Christensen.

Socialforskningsinstituttets forsker, familiesociolog Karen Margrethe Dahl, har efterfølgende analyseret, hvordan teenagernes såkaldte risikoadfærd udvikler sig i hver af de tre forskellige familier.

Hun har blandt andet undersøgt, hvor mange af teenagerne, der drikker mere end fem genstande om ugen, hvor mange der ryger, hvor ofte de unge pjækker fra skole, og om de har en voldelig, truende eller selvskadende adfærd.

Konklusionen er, at teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler i hjemmet skejer mindst ud.

De autoritative forældres opdragelsesmetoder fører oftere til en mindre grad af risikoadfærd blandt teenagere end de to andre grupper.

Samtidig viser undersøgelsen - måske ikke overraskende - at teenagernes druk- og rygevaner m.m. også afhænger af forældrenes ressourcer og socioøkonomiske baggrund, det vil sige forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis et barn opdrages af tolerante og ressourcestærke forældre er deres risikoadfærd markant mindre, end hvis barnet opdrages af tolerante og ressourcesvage forældre.

I denne grafik kan du selv se, hvordan teenagere af autoritære, autoritative og tolerante forældre agerer i forhold til druk, rygning m.m.

Her kan du høre SFI-forsker Karen Margrethe Dahl fortælle mere om undersøgelsen.


Karen Margrethe Dahl er desuden en del af Kristeligt Dagblads nye familiepanel. Du kan stille hende spørgsmål om forældre og opdragelse her.

type1
type2
type3
Hvad gør de unge? | Create Infographics
ZCQiDYH0OFw