Kære studenter
Når I er færdige med jeres studentereksamen, så synes jeg, at I skal tage ud at sejle. I skal ikke tage ud for jer selv, men gerne på et fragtskib. Det gjorde jeg engang. Der lærer I at fungere i et afgrænset fællesskab, hvor alles indsats har betydning.
På et skib lærer I ikke kun meget om, hvem I er, men også hvor vigtigt det er at være noget i forhold til resten af samfundet.
I dag er hele uddannelsessystemet sporet ind på erhvervslivet. I hører om, hvor vigtigt det er at komme hurtigt igennem og tjene penge til samfundet, og det skal I så gøre, indtil I kan få lov at sidde og spille kort, når I en dag er færdige med at arbejde. Det er kedeligt, når man tænker på, hvad I er udstyret med fra naturens side.
Nu kan man netop ikke sige lige præcis, hvad det er, I hver især er udstyret med fra naturens side. Fejlen er, at det tror man, at man kan. I mine øjne er det udtryk for en form for fallit, når skolesystemet i dagens Danmark accepterer, at vi tester hinandens hjerner så meget, som vi gør, og sætter tal på, hvad vi hver især kan. Hvad er det for noget?
Som mennesker er vi udstyret med uanede muligheder, og det er I også, alt hvad I hører til trods. Derfor er jeres opgave også at ændre samfundet til det bedre, og en af de store opgaver i dag og for jer er at få det til at handle mere om mennesker end om produktion.
Hvis I bliver på landjorden, så handler sådan noget som håndværkerfaget om mennesker. Mens jeg gik på kunstakademiet kunne jeg altid udpege en håndværker, for de havde en særlig indbygget respekt og nysgerrighed for tingene og for andre mennesker.
Derfor burde adgangstegnet til de videregående uddannelser i min verden være en håndværkeruddannelse. Universitetet er nemlig noget man skal være klar til, og det klar bliver I ikke kun ved at sidde på skolebænken.
Hvis I tager ud og sejler, så lærer I også, hvad det er, I kan og er gode til, som de mennesker, I er. Om bord på et skib med en besætning er alle afhængige af hinanden, og det at være mennesker handler ikke kun om jer som individer, men hvad I kan gøre for samfundet og det skib, I er en del af - og samtidig skal I heller ikke bekymre jer så meget om at bruge jeres tid på at træne svage lemmer i Fitness World.
Når man gør ting i livet, er det vigtigt, at de har en indbygget nødvendighed. Det har livet på et fragtskib. For enden af ruten står der nemlig nogen og venter på den olie, det sukker eller det lager af Heineken, I har haft med over havet. Derfor er livet på et skib heller ikke det samme som selvopdagelse.
Selvopdagelse koster en masse penge, men det ender bare i turisme og sjov. Livet på et skib er ikke en rygsæksrejse. Det er alvor, for I lærer, hvad det vil sige, at vi alle sammen er afhængige af hinanden, lige meget hvor vi er placeret i samfundet.
Det er rigtigt, at der er nogle ting i samfundet, der ikke er, som de skal være. Men husk at samfundskritik er en kærlighed til samfundet, og det er derfor I aldrig bare må gøre, hvad samfundet dikterer, men I må heller ikke bare gøre ting for jeres egen skyld. Så vil I føle jer snydt i sidste ende.
Derfor er mit bedste råd til jer i denne anledning: Tag ud på langfart med et fragtskib.