Kirkehistorisk: Lukket kirke laves om til boliger

For første gang i folkekirkens historie er en kirke i København nu solgt til et boligselskab, som vil ombygge til studieboliger. På tide, mener teologilektor

Samuels Kirke i København skal bygges om til studieboliger i flere etager. Det vil koste cirka 55 millioner kroner, vurderer boligselskabet, som har købt kirken.
Samuels Kirke i København skal bygges om til studieboliger i flere etager. Det vil koste cirka 55 millioner kroner, vurderer boligselskabet, som har købt kirken. . Foto: Ib Rasmussen/Wikimedia Commons.

Fra kors og døbefont til kollegiestemning og fredagsbar.

Samuels Kirke på Nørrebro i København står over for lidt af en omvæltning, efter at kirken forleden blev solgt til et socialt boligselskab, der vil lave kirken om til studieboliger.

Kirken er en af de seks københavnske kirker, som sidste år blev bebudet lukket, og Boligselskabet VIBO har nu købt kirken for 9,5 millioner kroner.
 
Det er første gang, at en dansk sognekirke laves om til boliger, fortæller lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen:

”Det er jeg 100 procent sikker på, at man ikke har gjort i Danmark før. Så det er lidt af en nyhed. Sjælør Kirke overgik til spejdere, og en kirke på Læsø blev til kurbad. Men ellers har det stået lidt i stampe at få solgt og overdraget kirkerne til en helt anden brug,” siger han og tilføjer:
 
”Grundtvig skriver, at kirken skal være os som hjemmene kære, og nu bliver den helt bogstaveligt hjem for nogle.”

Samuels Kirke har tilhørt organisationen Kirkefondet, som i tidens løb har bygget cirka 50 kirker i Københavns brokvarterer, og generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen er glad for salget:

”Kirken er solgt til et godt formål, så vi er helt sikkert tilfredse. Vi havde selvfølgelig helst set, at den blev brugt til et kirkeligt formål. Men nu bliver den til gavn for almenheden, og det er godt, at den kan afhjælpe det problem, at man mangler boliger til studerende.”
 
Boligselskabet VIBO vil blandt andet ombygge det højloftede kirkeskibs 445 kvadratmeter til etværelses studieboliger i flere etager. 53 studerende kan fra foråret 2016 flytte ind i den tidligere kirke, hvis alt går efter boligselskabets plan.

Det vil koste cirka 55 millioner kroner at bygge kirken om, vurderer boligselskabet.

Købet af Samuels Kirke handler først og fremmest om, at der mangler boliger i København, og at det er svært at finde ledige grunde at bygge på. Det fortæller direktør i Boligforeningen VIBO Kaare Vestermann.

”Vi var enige med Kirkefondet, så det var bare om at slå til. De ville ikke, at kirken blev brugt til hvad som helst, og vi ville opføre ungdomsboliger, så det gik op i en højere enhed. Det er et godt byggeri, kirken ligger i et ordentligt område, og det tiltalte os. Kirkerummet giver os mulighed for at bygge seks etager, mens udfordringerne dels ligger i, at vi skal passe noget på den udvendige arkitektur og opfylde nogle energikrav,” siger han.

Kirkefondet stiller ingen krav til ombygningen, understreger Henrik Bundgaard Nielsen. 

”Vi har været mere optagede af, hvad kirken måtte anvendes til. Det er vigtigt, hvis man bygger om, at det sker i respekt for bygningsværket, så man stadig har fornemmelsen af, at det her sted har været noget særligt. Det er set før i andre lande, at man er lykkedes med at ændre kirken, men bevare det indtryk, at her har været en kirke engang. Men det er ikke noget krav.”

Kirken vil dog helt miste sit præg af at være kirke, når den laves om til boliger, vurderer lektor Hans Raun Iversen. Alligevel mener han, at det er på tide, at kirker, som ikke længere er i brug, udnyttes til boliger.

”Det er en rigtig god ting, for vi er nødt til at forholde os realistisk til kirkerne. Sagen er den, at når først de mennesker, der har været engageret i kirken, er flyttet et andet sted hen eller er døde, så giver det overhovedet ikke mening at holde på dem. Slet ikke i København, hvor boligsituationen er den dårligste af alle steder,” siger han og tilføjer:

”Kirkebygningerne er taget ud af den almindelige samfundsmæssige rytme, hvor man køber og sælger, og den næste ejer kan bruge bygningen, som vedkommende vil. Der er en aura eller hellighed omkring de her kirker, som ikke er strengt teologisk begrundet. Så det er et godt første skridt.”

Artiklen fortsætter efter grafikken. Hold musen hen over kirkerne.


Kirkefondet ejer i alt fire af de seks kirker i København, som enten er lukket eller skal lukkes. Heraf er Blågårds Kirke på Nørrebro og Absalons Kirke på Vesterbro til salg.

”Jeg kan sige, at der er seriøse forhandlinger med interesserede købere om de andre kirker,” siger generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen.
 
”Jeg tror, at vi henover sommeren kan lave aftaler med nogen, men vi er ikke så langt, at jeg kan sige mere. Men vi ser frem til, at der med salget af kirkerne frigøres penge, som vi kan bruge til gavn for folkekirkens udvikling.”

Det er dog ikke boliger, der står øverst på listen hos de interesserede købere, tilføjer han.
 
Hvor går grænsen for, hvad man kan bruge jeres lukkede kirker til?

”Vi ser gerne, at de bruges til kirkelige eller social-humanitære formål. Kulturhuse, koncerthuse eller et socialt miljø for unge, synes vi heller ikke, er en dårlig ide. Men butikker, diskoteker og barer er ikke nogen god ide, synes vi.”
 
Hvad med fredagsbar og fester, når Samuels Kirke laves om til studieboliger?
 
”Fredagsbar kan være så mange ting. Der er også kirker med arrangementer fredag aften, hvor man inviteres på rødvin i menighedslokalerne. Så det er ikke noget problem.”
 
Ombygningen af Samuels Kirke skal godkendes i Borgerrepræsentationens teknik- og miljøudvalg. Godkendes ombygningen ikke, bliver handlen annulleret.