Børn og forældre er udsatte for at komme på kant med hinanden. Det siger psykolog Renée Toft Simonsen. Hver tredje voksne har en dårlig relation til forældrene, og når de voksne børn bliver spurgt om årsagen, så henviser de til barndommen.
Hvad er den typiske fejl forældre begår i forhold til deres børn?
”Du kan ikke umiddelbart pege på en typisk fejl, men børn og forældre er særlig udsatte, fordi der er en skævhed i magtfordelingen. De er ulige fra starten, fordi børnene er små og forældrene er de store. Det er en nødvendig skævhed, fordi barnet har brug for voksne, som kan vurdere, hvad der er bedst. Men når der er andre, som har magten bliver vi også lettere krænkede eller kede af det, hvis vi for eksempel oplever at der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på dem.”
”Barnet har samtidig travlt med at blive selvbestemmende, hvilket ligger i at vokse op. Musklerne vokser og brysterne udvikles og samtidig begynder børnene gerne at udfordre forældrenes autoritet og spørger, hvorfor forældrene skal bestemme så meget. Nogle forældre har svært ved at forholde sig til den udvikling og argumenterer fortsat med: ”Det skal du, fordi jeg siger det,” siger hun.
Hvordan vil du skrive forholdet mellem voksne børn og forældre?
”Jeg tror, vi tidligere havde en større følelse af pligt over for vores forældre, end vi har i dag. Og det samme gælder i øvrigt i forældregenerationen, hvor mange i 60 og 70 års alderen har travlt med at få brugt deres formue. Mange ældre vil ikke som tidligere gemme noget til de opvoksende generationer. Der er sket et skift i synet på, hvor langt forpligtigelsen varer i forældre-barn relationen. Barnet siger, det er dig som har fået mig og skal tage sig af mig de første 18 år, og så klarer vi hvert vores efterfølgende,” siger hun.
Hvordan relationen til forældrene har været, smitter ikke blot af på det det varige forhold til ens forældre. Børns tidlige relation til forældrene påvirker også ens evne til at fungere i et parforhold.
Hvordan kan forholdet til forældrene spille ind på ens evne til at fungere i et parforhold?
”Ens første forhold til det andet køn, har man i barndommen. Det er så og sige skabelonen for forholdet til det modsatte køn. Parforholdet er typisk der, hvor de største dramaer i ens liv udspiller sig, og her er det afgørende om man for eksempel bærer på en erfaring af aldrig at være blevet set og hørt i opvæksten,” siger hun.