Lande med værdsatte lærere har dygtigere elever

9 ud af 10 lærere i OECD-landene elsker deres job, men få føler sig værdsat. Det viser en ny international rapport, som også konkluderer, at elever præsterer bedre i PISA-undersøgelser i de lande, hvor lærerne føler sig værdsatte

Mere end 100.000 lærere og skoleledere fra 34 medlemslande har deltaget i OECDS store undersøgelse. Foto: Siris
Mere end 100.000 lærere og skoleledere fra 34 medlemslande har deltaget i OECDS store undersøgelse. Foto: Siris.

Lærerne i Danmark er generelt glade for deres job. De er endda lidt mere tilfredse end i de fleste andre lande, der har deltaget i en stor, international undersøgelse om folkeskolelærere.

Undersøgelsen er udarbejdet af Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) og er baseret på svar fra 100.000 lærere og skoleledere fra 34 lande.

Generelt viser undersøgelsen, at hele 9 ud af 10 lærere er glade for deres job. Men samtidig lyder en af konklusionerne også, at mange af lærerne ikke føler sig værdsat af samfundet. Det gælder for hele to tredjedele.

Sammenligner man med PISA-undersøgelser fra de pågældende lande, viser det sig, at elever generelt præsterer bedre i PISA-undersøgelser i de lande, hvor lærerne føler sig værdsatte, mens resultaterne er dårligere i lande, hvor lærerne ikke føler, at det omgivende samfund værdsætter lærerfaget.

Ifølge Niels Egelund, der er professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, skyldes forskellen i de enkelte lande, at følelsen af værdsættelse hænger sammen med uddannelse og løn.

”Hvis vi ser på lande som Sydkorea, Singapore og Finland (hvor eleverne klarer sig bedre end gennemsnittet, red.), så er lærerne dér særdeles veluddannede og får en god løn. I Sydøstasien har lærerne rigtig gode karrieremuligheder, mens vi i Danmark savner de muligheder,” siger Niels Egelund.

Han mener, at læreruddannelsen i Danmark ville få en højere anseelse, hvis den blev lavet om til en kandidatuddannelse.

”Læreruddannelsen skal være sværere at komme ind på, end den er. Vi kan jo se, at gymnasielærerne ikke har været ude for den samme deroute som folkeskolelærerne har.”

Han sammenligner med Canada, hvor man siden 2003 har arbejdet på at forbedre læreruddannelsens prestige ved at opgradere den. Landets resultater i PISA-undersøgelsen er også steget siden da.

”Anerkendelsen af lærerne spreder det budskab til eleverne, at de skal høre efter, hvad læreren siger, og det er der, det starter,” siger Niels Egelund.

Lars Sørensen, der er næstformand i Københavns Lærerforening, er enig i, at læreruddannelsen skal forbedres. Han mener, uddannelsen bør forblive på seminaret, men at den skal vare i fem år i stedet for de fire år, den tager nu.

Men han peger på, at værdsættelse også kommer af andre forhold end af læreruddannelsens niveau. 

”I forhold til lærerens følelse af værdsættelse handler det også om det samarbejde, der er mellem lærer og de besluttende instanser - som for eksempel kommunen og politikerne. Hvis der ikke er et ordentligt samarbejde, vil følelsen af værdsættelse falde. For at give et eksempel er der folkeskolereformen, som vi står over for i praksis i næste uge. Hverken reformen eller arbejdstiderne har vi haft indflydelse på,” siger Lars Sørensen. 

Han mener derfor, at OECD-undersøgelsen også viser, at dialogen mellem lærerne, fagforening og politikere er vigtig. 

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har en stor betydning for lærernes arbejdsindsats,” siger Lars Sørensen og understreger, at det også har konsekvenser for antallet af ansøgninger til læreruddannelserne, der herhjemme modtog hele 14 procent færre ansøgninger i forhold til sidste år.

Ønsker du at vide mere om undersøgelsen, kan du se denne video, der opsummerer de vigtigste hovedpointer fra OECD's undersøgelse. 


I nedenstående grafik - som OECD har udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen - kan du se, hvordan de enkelte medlemslande, herunder også Danmark, placerer sig i de forskellige kategorier.