Nok er nogle af billederne lidt skæve og farverne lidt forplumrede. Men i al deres umiddelbarhed, illustrerer fotografierne alligevel, hvad hospicepatienter på Hospice Djursland anser som det vigtigste i livets sidste dage.
"Det betyder mest, at man kan have sine nære pårørende hos sig og være sammen om det, man nu skal igennem," siger Hospice Djurslands leder Dorit Simonsen.
"Også naturen spiller en væsentlig rolle. Der er et kaos indvendigt, men naturen bidrager med ro, fordi den er så uforanderlig. En af patienterne skriver også, at man kan tillade sig at tænke hvad som helst, fordi naturen er så stor. Der er plads til alle de slemme, grimme og gode tanker."
Personalet på hospicet i Djursland begyndte tilbage i 2011 at udlevere et lille digitalkamera til de indlagte for at finde ud af, hvad der er det vigtigste i dagene før, man skal dø. De billeder, som patienterne tog, er nu blevet samlet i bogen "Det som har betydning", som Hospice Djursland har udgivet sammen med forlaget Boggalleriet.
"Vi havde længe snakket om, hvad der betyder noget for patienterne. I stedet for at sende spørgeskemaer ud, ville vi selv lade dem styre. For hvad er det egentlig, der tæller, når man er på hospice?" siger Dorit Simonsen.
Det er blandt andet motiver af familien, glæden ved sang og musik, naturens farver og ens personlige interiør, der fylder siderne i bogen. Billeder optræder sammen med den døendes egne ord om motivet og giver et indblik i de tanker og oplevelser, han eller hun har i den sidste tid.
Selvom nogle af billederne måske kræver lidt refleksion for at forstå motivet, så indeholder de alle en fortælling, forklarer Dorit Simonsen:
"Der var for eksempel et billede af et askebæger. Da jeg så det, studsede jeg lidt over det. Men så kom jeg i tanke om, at billedet var fra Det Rygende Rolatorhold - en gruppe mænd, der havde deres egen rygeklub. Der lå et dybt venskab i billedet, og det viste tanken om, at vi mødes lige her, men måske er der én af os, der ikke er her i morgen. Men ville jo ikke ane, at et fyldt askebæger var en historie. Billedet er bare symbolet, og historien ligger bag det."
Patienterne på Hospice Djursland har deres eget værelse, og når man indretter sig til tilværelsens sidste etape, har det betydning at være omgivet af hjemlige ting: Som for eksempel det yndlingsbillede, der altid har hængt hjemme i stuen, eller det ur som med vante hverdagsslag har slået ind til aftensmad og sengetid. Derfor har nogle af patienterne også taget billeder af deres værelse:
"Dét, at man kan få lov til at indrette sig, som man vil, er vigtigt. Men det tæller også, at man indgår som en del af et fællesskab gennem musik og sang. For en patient har hans computer og ur betydet noget. Det er ikke altid logisk at følge med i tiden, når man er på hospice, men at holde kontakt med omverdenen er betydningsfuldt," siger Dorit Simonsen.
Endelig viser patienternes billeder, at det er vigtigt for de døende, at sengen kan flyttes ud i solen, og at der med aftensmåltidet også følger en godbid til sin hund:
"En patient siger for eksempel, at han aldrig får et nej. Det vidner om, at der er fleksibilitet og rummelighed i medarbejderen, som gerne vil imødekomme patienternes ønsker. Det har stor betydning, at den sidste tid bliver gjort så leveværdig som muligt, og at man får lov til at være det menneske, man er. Man kan heller ikke andet, end at være den, man er, når man er indlagt på hospice" siger Dorit Simonsen.
Se et udpluk af hospicepatienternes og deres pårørendes fortællinger i galleriet nedenfor eller læs hele bogen her
