Prøv avisen

Muslimske røster efterlyses i debat om chikane af jøder

Muslimer har et moralsk ansvar for at tage afstand, når jøder bliver udsat for chikane, mener den muslimske debattør Tarek Ziad Hussein. På billedet deltager muslimer i fredagsbøn i Københavns stormoske. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Muslimske ledere bør tage afstand fra forulempelse af danske jøder, lyder det fra både muslimsk og jødisk hold

Mens jøder herhjemme er blevet udsat for fysiske overgreb og dødstrusler, og en dansk imam har ønsket død over jøder, er det småt med muslimske ledere, der har taget afstand fra forulempelserne.

Sådan lyder det fra både muslimsk og jødisk hold, efter at det forleden kom frem, at Det Jødiske Samfund i Danmark har registreret mindst 29 tilfælde af overgreb på danske jøder siden Gaza-konfliktens udbrud i begyndelsen af juli.

Næsten alle overgreb er begået af ”personer med mellemøstligt udseende eller navn”.

Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark Dan Rosenberg Asmussen hæfter sig blandt andre ved, at reaktionerne var ganske få, da en imam fra Grimhøj-moskéen i Aarhus i juli ønskede jøder udryddet under en prædiken.

”Jeg så meget gerne, at der nu tydeligt fra muslimske ledere tages afstand fra den sammenblanding af jødedom og konflikten mellem Israel og Hamas, som fører til overfald på og tilsvining af tilfældige danske jøder,” siger han.

En af de få muslimer, som har markeret sig offentligt, er stud.jur. og debattør Tarek Ziad Hussein. Han er medforfatter til et indlæg, ”Vi siger nej til antisemitisme”, som blev bragt i Berlingske i begyndelsen af august.

Ifølge ham er det ”vores moralske ansvar som muslimer og som borgere i et demokratisk samfund at tage afstand, når jøder bliver udsat for chikane”:

”Det er meget vigtigt, at vores forargelse ikke stopper ved Mogens Camre, Christian Langballe og Pia Kjærsgaard. Den standard, vi efterlyser, skal også komme til udtryk i forhold til andre minoriteter. Alt andet ville være hykleri.”

En mere tydelig afstandtagen ville sikre, at muslimer i mindre grad ville blive mistænkeliggjort, mener Tarek Ziad Hussein.

”Men den vigtigste grund til at tage afstand er, at det internt ville sende et signal om, at man tager modstanden mod diskrimination alvorligt og ønsker samme behandling af andre minoriteter, som man ønsker for sig selv.”

Socialordfører Lars Aslan Rasmussen (S) fra Københavns Borgerrepræsentation er ligeledes ”ked af, at en dansk imam har kunnet ønske død over jøder, uden at det medførte flere kraftige reaktioner fra det officielle muslimske miljø”.

Han har blandt andre taget initiativ til dialogmøder og opfordret regeringen til at udarbejde en handlingsplan mod chikane af jøder – et forslag, som partier på tværs af fløjene er åbne over for.

Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Muslimernes Fællesråd, som forleden var inviteret med til et dialogmøde, men ikke dukkede op. Ifølge Lars Aslan Rasmussen deltager de ved næste møde.

Tavsheden fra muslimske organisationer er dog ikke ensbetydende med, at man bifalder antisemitisme, mener Tarek Ziad Hussein.

”Min fornemmelse er, at man internt i miljøerne tager kraftigt afstand fra anti-semitistiske udtalelser. Dog sker det, at unge arabere sammenblander zionisme og jødedom, og jeg føler, at muslimske miljøer har et ansvar for at sige, at der er forskel på kritik af staten Israel og kritik af en religion,” siger han og tilføjer:

”Men de muslimske foreninger herhjemme er elendigt organiserede og ude af trit med virkeligheden og derfor dårlige til at reagere på det her.”

Der har været muslimske røster fremme, som har sagt, at man ikke accepterer racisme eller antisemitisme af nogen art. Det understreger Zubair Butt Hussain, debattør og tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd og Muslimer i Dialog.

”Det er min oplevelse, at selvom der er eksempler på truende udmeldinger, så er der også udmeldinger især på sociale medier, som går disse imod,” siger han.

Zubair Butt Hussain advarer mod at tolke muslimers tavshed som en accept af overgreb på jøder. Han er medforfatter til indlægget ”Vi siger nej til antisemitisme”.

”Der er ingen skade ved at deltage i debatten, snarere tværtimod. Jeg har selv haft et behov for at reagere. Men hvis man ikke tager afstand fra chikane, betyder det så per automatik, at det modsatte gør sig gældende; at man synes, det er acceptabelt? En sådan slutning mener jeg ikke kan drages sådan uden videre.”