Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kritik: Regeringen giver ældre præster en lang næse

Bliver præster særligt formuldede, når de fylder 70 år?, spørger ældre præster, som er frustrerede over, at de er tvunget til at gå på pension, når de fylder 70 år. Regeringen har netop gjort det lettere for en række andre faggrupper at blive på arbejdsmarkedet efter 70 års-alderen.

Regeringen fjerner nu en regel, som tillader automatisk fyring af 70-årige, men den tvungne pension gælder stadig for præster. Uforståeligt, mener professor og præster

Ældre præster, som ønsker at blive i embedet efter deres 70 års fødselsdag, har fået sig en lang næse.

I går afskaffede regeringen nemlig en arbejdsmarkedsregel, som hidtil har gjort det muligt at fyre en række faggrupper, når de har rundet 70 år. Men politikerne ændrede ikke på tjenestemandsloven, som præster er omfattet af.

Og dermed tvinges præsterne – som én af efterhånden ganske få faggrupper – stadig til at gå på pension på deres 70-årsfødselsdag. Også selvom de gerne vil fortsætte, og selvom arbejdsgiveren gerne vil beholde dem.

Meldingen modtages med forbløffelse af sognepræst i Vangede Kirke Jakob M. Rönnow, 68 år, og sognepræst i Garnisons Kirke Claus Oldenburg, 67 år. De har begge de seneste år været stærke fortalere for at få ophævet den tvungne pension.

”Jeg er dybt forundret. Jeg har kæmpet for det her i to år, og nu fjerner man den regel, men ikke for præster. Hvorfor lige os? Bliver vi særligt formuldede, når vi fylder 70 år? Er gamle præster særligt uduelige eller tykpandede, så vi ikke kan se, hvornår vi skal trække os tilbage? Skal sognene beskyttes fra gamle idioter? Idiot kan man jo også være som 50-årig. Jeg vil frygteligt gerne have en begrundelse,” siger Jakob M. Rönnow.

Sognepræst Claus Oldenburg påpeger, at man i 2008 ændrede tjenestemandsloven, så alle andre tjenestemænd end præster og dommere kunne fortsætte i embedet efter 70-årsalderen.

”Så det er søgt, hvis man bruger som argument, at det er svært at lave loven om,” siger han.

Ifølge de to præster er der sikkert højst tale om 10-20 præster, der som de ønsker at fortsætte, så ”vi tager jo ikke rigtigt job fra nogen”.

Professor i religions- og kirkeret Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, er ligeledes kritisk over for, at præster stadig skal tvinges på pension, når de fylder 70.

”For at sige det helt enkelt: Jeg ved ikke, hvorfor præster skal tvinges på pension som 70-årige, når for eksempel professorer ikke skal.”

Lisbet Christoffersen oplyser, at spørgsmålet senest har været prøvet i en principiel afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet i marts 2014, hvor en præst klagede, men ikke fik medhold i klagen. Folketinget har også for nogle år siden afvist at ændre aldersgrænsen til 75 år.

”Men hvorfor? Spørg ikke mig, jeg forstår det ikke. Mit billede er, at menighedsrådsforeningen vil have udskiftning i præstegårdene, og at præsteforeningen vil have en aldersgrænse, der sikrer et arbejdsmarked med plads til flere nyansatte præster.”

Diskussionen har været oppe at vende flere gange de seneste år, og daværende kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) sagde sidste år, at han var åben for at tage diskussionen om ophævelse af aldersgrænsen, hvis Præsteforeningen havde ønsket om det. 

Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen sagde nej tak med den begrundelse, at der på det tidspunkt var cirka 125 ledige præster.

Han mener stadig, det er fornuftigt, at regeringen fastholder tvungen pension for 70-årige præster:

”Det er lidt kompliceret at skulle ændre på tjenestemandsloven, så vi synes, det er fornuftigt at tage den med ro på det her område. Som jeg hører regeringen, er man åben for at finde en løsning på den længere bane,” siger han og tilføjer, at det stadig er en væsentlig pointe, at et større antal teologer mangler job.

Der er også teologiske problemer, påpeger han. Mens en professor er ansat af universitetet, er en præst ansat af Kirkeministeriet, men det er menighedsrådet, der indstiller præsten til ansættelse.

”Menighedsrådet har det, man kalder for kaldsretten, og præsten kaldes til at være ansat frem til 70-årsalderen. Laver vi om på den præmis, skal vi tænke den dimension med, der hedder menighedens kaldelse. Så en ændring skal rundes af med menighederne.”

Præsteforeningen foreslår i stedet de ældre præster at skifte ansættelsesform, så de bliver overenskomstansatte præster og ikke er under tjenestemandsloven. Men det kræver både biskoppens og menighedsrådets samtykke og kan også have andre udfordringer, fortæller Per Bucholdt Andreasen.

Kirkeminister Marianne Jelved (R) har "ikke aktuelle planer om at ændre på reglerne", skriver hun i en mail.

Hun minder om, at et forslag om at hæve pensionsalderen for præster til 75 år tidligere er strandet i Kirkeudvalget, da der ikke var opbakning til det. Hun begrunder også sit svar med, at Præsteforeningen tidligere har udtrykt sin opbakning til de nuværende regler.