Prøv avisen

Vores samvittighed er skyld i gode gerninger

”De fleste tænker over, hvor selviske de har samvittighed til at være. Det er ukontroversielt, hvis du giver penge til Røde Kors, mens det virkelig er svært at sige nej tak og smække døren i hovedet på dem,” siger forsker Ulrik Haagen Nielsen. Arkivfoto: Scanpix

Mange mennesker overvejer, hvor selviske de har samvittighed til at være, når de træffer beslutninger. Det viser ny forskning

Forestil dig, at du sidder ved et bord, hvor der ligger 100 kroner. Over for dig sidder et menneske, som du ikke kender. Du kan vælge at tage de 100 kroner selv eller give den anden person nogle af pengene.

Ifølge et nyt forskningsprojekt vil 75 procent af os gerne dele de hundrede kroner med den anden overfor os. Det vil vi, fordi vores samvittighed bestemmer, om vi er villige til at give afkald på noget værdifuldt - som eksempelvis penge - til fordel for andre.

Ulrik Haagen Nielsen, som er ph.d. ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og konsulent i virksomheden Incentive, står bag undersøgelsen. I sin ph.d. ”Social Dilemma Behavior” (adfærd i forbindelse med sociale dilemmaer red.) har han stillet mennesker over for en række sociale dilemmaer, som det foregående eksempel.

Resultatet af undersøgelsen viser, at gode gerninger er bestemt af normer og samvittighed. Ud over det vil vi gerne gøre en hensynsfuld handling, hvis det kan skabe et uselvisk billede af os:

”Mange mennesker har det godt med at følge en norm for, hvad der er rigtigt og forkert. Når man giver penge, er det ikke nødvendigvis, fordi man er motiveret af at gøre den anden godt, men fordi man gerne vil skabe et godt selvbillede, som ikke er egoistisk,” siger Ulrik Haagen Nielsen. 

Ulrik Haagen Nielsen mener, at observationerne kan forklare en stor del af de generøse handlinger, som finder sted mellem mennesker:

”Det er nok ikke helt forkert, når økonomisk teori siger, at folk er egoistisk motiverede og tænker på sig selv. Men langt de fleste mennesker har trods alt en samvittighed, der gør, at de gerne vil gå på kompromis,” siger Ulrik Haagen Nielsen.

Ifølge Ulrik Haagen Nielsen giver undersøgelsen et godt billede af, hvad der bestemmer menneskers handlinger, og hvad man kan forvente, at mennesker gør i forskellige sammenhænge:

”Rigtig mange mennesker er ikke motiverede af penge, når de træffer handlinger. De er også motiveret af at træffe handlinger ud fra deres samvittighed. De fleste tænker over, hvor selviske de har samvittighed til at være. Det er ukontroversielt, hvis du giver penge til Røde Kors, mens det virkelig er svært at sige nej tak og smække døren i hovedet på dem,” siger Ulrik Haagen Nielsen.

At samvittighedsnormer netop er en væsentlig faktor, som bestemmer de handlinger, vi gør, er Thomas Ploug, professor i etik på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet i København, enig i:

”Normer og traditioner er en akkumuleret visdom, som er indlejret og nedarvet gennem generationer i århundrede. Vi formes af normer fra det øjeblik, vi fødes, og normerne afspejler i en vis udstrækning en fælles erkendelse af, hvad der er rigtigt at gøre i en række situationer,” siger Thomas Ploug.

Du kan læse hele Ulrik Haagen Nielsens ph.d.-afhandling her.