Prøv avisen

Vikingerne vender tilbage: 700-tallets konger og krigere vækkes til live i Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejres store vikingehal har netop fået rejst sine højsædesøjler og vil frem til næste sommer blive bygget op som en højloftet, 200 kvadratmeter høj skibsformet kongehal. Foto: Sagnlandet Lejre/Ole Malling

På Midtsjælland er en vikingehal under opførelse, der er som taget direkte ud af heltesagn og sagaer. Med bygningen vil Sagnlandet Lejre gøre historien levende – og benytter lejligheden til at indlede vikingetiden et halvt århundrede før sædvanligt

I det oldengelske heltekvad Beowulf omtales, at kong Rolf Krake i gammel tid havde befalet, at der midt på Sjælland skulle bygges ”en hal at mødes i, et mjødhus, der var større, end menneskers børn kunne mindes at have hørt om”. Huset blev bygget på det sted, som også spiller en vigtig rolle i den islandske Skjoldungesaga, og som biskop Thietmar af Merseburg i 1016 omtalte som hovedstaden, hvor danerne hvert niende år forsamledes ”og som blodige ofringer ombragte 99 mennesker, lige så mange heste og hunde samt haner i mangel af høge.”

Stedet hedder Lejre og har længe været kendt for sine jernalderhuse. Nu skal det også være kendt for sin mægtige vikinge-kongehal, som er ved at blive bygget af 1000 tons egetømmer fra 100 år gamle egetræer. For nogle uger siden fejrede Sagnlandet Lejre, at de store højsædesøjler var rejst oven på fundamentet. Frem til sommeren skal den 61 meter lange skibsformede bygning med de buede vægge nu bygges op.

Byggeriet koster 75 millioner kroner og er en rekonstruktion af et hus, som arkæologer fra Roskilde Museum fandt rester og stolpehuller af kun to kilometer derfra i 2009. Fundet er det største hus fra Danmarks oldtid og vikingetid, forskerne kender til.

Måske er det ligefrem det mjødhus, som omtales i Beowulf-kvadet.

”Mens Jelling havde en sen og kortlivet placering i vikingetidens historie, varede Lejres storhedstid måske 500 år frem til midten af 1000-tallet, da Roskilde tog over. I 700-tallet, da kongehallen blev bygget, var Lejre danernes hedenske kongesæde,” forklarer Lars Holten, direktør for Sagnlandet Lejre.

”Når man ser de ikke ret dybe stolpehuller, der er tilbage af det oprindelige hus, syner det ikke af meget. Man får ingen rumfornemmelse. Derimod er jeg sikker på, at de fleste besøgende vil tabe næse og mund, når de står i en 61 meter lang vikingehal, tilføjer direktøren som forklaring på, at museet har valgt at bruge så mange ressourcer på at bygge en ny hal frem for blot at vise det sted frem, hvor den gamle lå.

”Vi har faktisk en lang tradition for rekonstruktion, selvom det ikke er gjort før i så stor målestok. Man kan sammenligne det lidt med paladset i Knossos på Kreta. Der er dele af paladset, som er arkæologiske udgravninger, men der er også dele, som er rekonstruktioner, bygget af sir Arthur Evans” siger Lars Holten, som dog tilføjer, at i dag foretager man ikke rekonstruktioner på samme måde.

Sir Arthur Evans var den britiske arkæolog, som fra 1893 og 25 år frem udgravede og rekonstruerede den minoiske kulturs 3500 år gamle palads på Kreta, men gjorde det på en måde, så det ikke er helt klart for de besøgende, hvad der er oprindeligt, og hvad der er genskabt. Det er fuldstændig klart i Lejre.

Men på flere planer er parallellen til Kreta ikke helt ved siden af. Ligesom den minoiske kultur på Kreta var den kultur, der gik forud for den mere velkendte og velbeskrevne klassiske græske kultur med først Mykene, siden Athen som centrum, symboliserer Sagnlandet Lejre tilsvarende en forperiode til den mere velbeskrevne vikingetid i 900- og 1000-tallet.

Mens der i dag er bred enighed om, at konger som Godfred og Gorm den Gamle har levet, kan vi ikke være sikre på, at hverken skjoldungerne Roar og Helge eller Rolf Krake findes uden for de gamle sagn. Men ifølge Lars Holten er 700-tallet og dets konger og krigere takket være de seneste års fund ved at træde tydeligere frem. Rekonstruktionen af vikingehallen har givet indsigt i datidens byggemetoder, og det færdige byggeri skal hjælpe nutidsdanskeren med at få øje på, hvordan menneskelivet var på disse kanter for 1300 år siden.

Almindeligvis bruger arkæologer betegnelsen jernalder om den periode, Lejre repræsenterer. Men kongehallen omtales i projektet også som en vikingehal. En af årsagerne til, at museet på denne måde har forlænget vikingetiden, er den stigende bevidsthed om, at danernes rige allerede havde en magtfuld og kosmopolitisk overklasse i år 700-750. En anden årsag er, at ordet viking helt bogstaveligt sælger flere billetter.

"Viking er et verdensbrand. Når vi bruger denne betegnelse bliver vi en del af en fortælling, som er kendt og populær i hele verden. Vi vækker ikke genkendelse i USA og Australien, hvis vi taler om ’romersk jernalder’,” siger Lars Holten.

I materialet til kongehal-projektet skriver Sagnlandet Lejre, at stedet kan blive ”et symbol på Danmark som innovativ vikingenation. Her bindes fortid og nutid sammen i udfoldelsesmuligheder for både lokale, danske og internationale turister.”

Netop nu er der imidlertid i historikerkredse debat om, hvordan ordet viking overhovedet bør anvendes, og en kritik af, at ordet gøres til etnisk betegnelse for skandinaver. Spørgsmålet er, om man ved at kalde et jernalderhus for en vikingehal bærer ved til en nutidig national myte i stedet for at trække en lokalitet fra gamle sagn ud i videnskabeligt lys. Det mener Lars Holten ikke:

”Vi har ikke planer om at tage vikinger som gidsel ud fra en eller anden national nutidsdagsorden. Den historie, vi finder det interessant at formidle, er ikke, at vikingerne var næsten, som vi danskere er i dag. Tværtimod ved vi, at vi kan genkende deres tøj og redskaber, men det var mennesker, som inde i hovdet i deres verdensopfattelse var helt anderledes end os. Vores opgave er en detektivopgave, en søgen efter mening."

I fire lydudsendelser samt en række artikler undersøger Kristeligt Dagblad, hvor meget vi ved om vikinger, og hvorfor deres tidsalder fascinerer så mange her 1000 år efter. Første lydudsendelse, med museumsdirektør Jeannette Varberg ved Hedeby og Dannevirke, offentliggøres fredag 31. august.

Direktør for Sagnlandet Lejre Lars Holten viser her rundt i byggeriet til den nye store kongehal. Foto: Sagnlandet Lejre/Ole Malling
Kongehallen har de samme dimensioner som et jernalderhus, arkæologer fra Roskilde Museum fandt to kilometer borte i 2009. Foto: Sagnlandet Lejre/Peter Rahbek