Den typiske elev på en højskole er en dansk kvinde. Hun er mellem 20 og 22 år, kommer fra en middelklassefamilie og har færdiggjort en uddannelse på et alment gymnasium. Derudover er hun som regel single, og hvis ikke hun var til at begynde med, så bliver hun det hurtigt.
Det er i hvert fald sådan, det hænger sammen, hvis man skal tro de ni højskoleforstandere, Kristeligt Dagblad har spurgt. Men der findes højskoler for folk i alle aldre, livsfaser og med alle baggrunde og forudsætninger. Vi har talt med nogle af dem, der ikke passer på billedet af den typiske højskoleelev.
Mød flygtningen Abdulaziz Alanizi på 18 år fra Kuwait, der i øjeblikket er elev på Brande Højskole og ellers bor i kollektiv i Charlottenlund.
”Jeg er 18 år, og jeg kom alene til Danmark i 2015. Min mor bor i Tyrkiet, og min storebror er stadig i Kuwait. Da jeg flygtede, kom jeg gennem Iran, Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Østrig, Tyskland, og til sidst kom jeg frem til Danmark.
Jeg er glad for at være her, og jeg har heldigvis fået en masse venner. Før jeg fik opholdstilladelse i maj 2016, nåede jeg at bo på to asylcentre. Nu har jeg mange venner i København, og det var dem, der foreslog mig at tage på højskole, så jeg blandt andet kunne blive bedre til at tale dansk. Det hjalp min kontaktperson mig så med, og nu går jeg på Brande Højskole. Jeg er meget glad for at være her, for lærerne er søde, og de andre elever er også søde. De hjælper mig med at tale dansk, og jeg kender efterhånden mange danske ord. Jeg tror, jeg lærer meget bedre, når jeg er her end før. Jeg føler mig egentlig ikke anderledes fra de danske elever, men når vi for eksempel har undervisning, kan jeg godt mærke, at jeg skiller mig lidt ud, fordi det ikke er alt, jeg forstår. Jeg er muslim, men det gør heller ikke, at jeg føler mig anderledes. Jeg er glad sam- men med danskere og glad sammenmed arabere. Jeg lærer en hel masse af at gå på højskole, og noget af det vigtigste, jeg har lært,er at komme til tiden. Hvis man siger ’Jeg kommer klokken 16’ i Kuwait, så kan det godt være, man først kommer klokken 20.”
Mød Mohammed Khayoun på 28 år, der er tidligere straffet, gik på Grundtvigs Højskole i 2017, og i dag bor i Hillerød.
”Jeg er oprindeligt fra Vollsmose, hvor jeg har været en del af bandemiljøet. Mit liv har stort set altid været kaotisk, og jeg har været inde og ude af fængslet mange gange. Sådan var det, indtil jeg fik en lille pige i 2013. Der sagde jeg til mig selv, at jeg måtte lægge alt bag mig og starte et nyt liv uden kriminalitet.
Derefter blev jeg en del af noget, der hedder Cafe Exit, og der blev jeg rådgivet, for jeg ville gerne helt ud af kriminaliteten, og de foreslog mig at tage på Grundtvigs Højskole. Det er to år siden, jeg gik der nu. Da jeg først blev præsenteret for idéen, var jeg lidt bekymret. Man kan godt se på mig, at jeg ikke er ’Guds bedste barn’. Jeg er tatoveret under øjet, og man kan måske blive skræmt af min attitude. Så de første dage, havde jeg det lidt svært på højskolen, men det gik hurtigt over.
Jeg havde aldrig drømt om, at skolen skulle have så positiv en indflydelse på mit liv. Det har givet mig ro til at finde mig selv, og jeg har fået et stort netværk gennem højskolen. I begyndelsen af mit ophold forsøgte jeg at holde min baggrund lidt for mig selv, men på et tidspunkt fik jeg en dom for en ældre sag, hvor jeg havde kørt uden kørekort. Og så blev jeg ringet op og fik at vide, at jeg ville blive hentet af politiet, fordi jeg skulle afsone en fængselsstraf på 20 dage. Da jeg kom tilbage, blev jeg jo nødt til at forklare min situation, så jeg holdt faktisk et foredrag for de andre elever, så de fik mulighed for at stille alle deres spørgsmål til mig. Selvom jeg var anderledes, var alle enormt venlige, og de kunne godt sætte sig ind i, at man kan begå fejl. Jeg følte, at de kunne mærke, jeg var mere end bare min kriminelle baggrund. Og de så på mig, som de så på alle andre. Nogle gange fortryder jeg, at jeg har spildt så meget af mit liv på kriminalitet. Hvis jeg havde vidst, hvad et højskoleophold kunne gøre, skulle jeg jo være taget af sted meget før.”
Mød Mathias Bavnild på 18 år, som ikke har en ungdomsuddannelse. Han er i øjeblikket elev på Vrå Højskole og bor ellers i Hjørring.
”Da jeg gik i 10. klasse, var jeg så deprimeret, at jeg fik lov til at have mere fravær end normalt. Men til sidst var jeg så meget væk, at jeg, min mor og skolederen blev enige om, at det var bedst for mig at finde på noget andet, så jeg kunne få det bedre. Men jeg gik bare derhjemme og arbejdede, og jeg havde det rigtig skidt og vidste ikke, hvad jeg ville. Så fik min mor øje på, at Vrå Højskole havde et intensivt læringsforløb i sommerferien, hvor man bliver klar til at gå på uddannelse.
Efter at have taget det kursus på højskolen begyndte jeg faktisk på en erhvervsuddannelse sidste år. Men efter at have gået der i en tre-fire uger, så gik det simpelthen ikke, da jeg havde så meget angst og var så introvert. Jeg kunne virkelig ikke lide at være der. Så jeg ringede til Pia Schnoor, der er forstander på Vrå Højskole, og talte med hende om, at jeg havde brug for længere tid på højskolen. Jeg startede der igen i starten af september sidste år og har gået der siden.
Det har hjulpet mig rigtig meget, jeg er blevet langt mere sikker på mig selv, meget gladere og har fået mere overskud i dagligdagen. Det, der har gjort, at jeg er blevet klar, er, at her er alle åbne, og jeg kan snakke med alle. Jeg har fået meget nemmere ved at snakke med nye mennesker. Jeg har fået tætte venner, der har støttet mig, og lærerne er gode til at hjælpe mig og de andre elever, hvis vi går og bøvler med noget svært. Jeg har tvivlet på, om jeg var klar til at starte på en ungdomsuddannelse her til august. Men jeg har besluttet mig for at gøre det, da min tid på højskolen har givet mig troen på, at jeg kan.”
Mød senioren Ulla Gitte Pedersen på 71 år, hun er tilbagevendende elev på Seniorhøjskolen Nørre Nissum og bor i Vildbjerg.
”Jeg havde mit første møde med højskolelivet, da jeg var ung. Jeg gik på Rønshoved Højskole tæt på Flensburg, lige før jeg begyndte på seminariet og uddannede mig til lærer. Mange år senere tog min mand og jeg vores børnebørn med ned på den samme højskole, som jeg havde gået på dengang. Vi syntes, at vores børnebørn også skulle stifte bekendtskab med højskolelivet.
Da min mand gik på pension, startede han med at komme på Seniorhøjskolen Nørre Nissum. Og jeg begyndte også at komme der. Vi har efterhånden været der frygteligt mange gange, både sammen og hver for sig. Jeg tror, at jeg er blevet ved med at komme på grund af stemningen, de rigtig gode foredrag og de venskaber, som opstår med mennesker fra alle dele af Danmark. Jeg synes, at jeg får noget helt særligt ud af at være sammen med mennesker døgnet rundt, både til foredrag, i pauserne og til spisning. Vi får os nogle spændende samtaler og diskussioner. Noget af det, som er vigtigst for mig, er det, at vi synger rigtig meget. Særligt ’Du kom med alt det, der var dig’ og ’Du som har tændt millioner af stjerner’ betyder meget for mig. Jeg har det altid godt, når vi har sunget fællessang. Sidste år havde jeg fire kortere ophold på højskolen, så jeg kommer der meget, og det har jeg tænkt mig at blive ved med.”
Mød Camilla Marie Jakobsen på 39 år, lige nu er hun elev på Skærgården Højskole, og ellers bor hun i Roskilde.
”Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle på højskole, inden jeg tog orlov, og på den måde blev det en udløsende faktor. Jeg er uddannet pædagog, og de sidste 10 år har jeg arbejdet på en besøgsgård.
Selvom jeg er rigtig glad for mit arbejde, var jeg også kørt fast og trængte til en pause og lave noget helt andet. Jeg var heldig, at jeg kunne få orlov og tage på højskole. Jeg havde nogle mønstre og vaner, som jeg gerne ville bryde. Jeg kunne tænke meget negativt, og der kunne gå lang tid imellem, at jeg var rigtig glad. Jeg var meget i tvivl, om højskolen var det rigtige valg for mig, eller om det ville blive for tungt.
Jeg ved nu, at det var det helt rigtige valg for mig. På Skærgården er der ro og accept og altid nogen at snakke med. Der er faste rammer, og jeg skal ikke tænke på andet end bare at være her og følge den skemalagte undervisning. Jeg har det ofte ikke godt, når jeg vågner om morgenen, men her vender det, når jeg træder ind ad døren til morgenmaden og bliver mødt af et smilende ’godmorgen’. Endnu bedre bliver det til morgensamlingen. Jeg kan næsten ikke finde på noget mere livsbekræftende end at synge sammen. Her er elever fra 20 til 70 år, og vi kommer med forskellige historer, men det er stadig mange af de samme udfordringer, der går igen. Det har været en vigtig lære. Vi øver os for eksempel i at finde glæde ved at være taknemmelige, og jeg er blevet opmærksom på at lede efter de små ting. Jeg lærer at kigge indad, men også at give slip og give noget mere, og det er blevet positivt modtaget af andre. Med højskoleopholdet er jeg blevet bevidst om, hvor mange ting jeg kan. Jeg har opdaget glæden ved fællesskabet, sang, dans og er begyndt at male igen. Jeg er blevet klar over, hvad jeg gerne vil have mere af i mit liv. Tænk, hvis jeg havde været det foruden.”
Mød Stefan Thorvaldson på 21 år, lige nu er han elev på Krogerup Højskole, men kommer fra Island.
”Jeg går på kurset Crossing Borders her på højskolen, hvor der ud over mig er elever fra hele verden. Idéen er, at vi lærer om Danmark og danskerne, og de danske elever lærer om os. Der var flere grunde til, at jeg kom her. Jeg ville gerne prøve eventyret af, og jeg ville gerne ud af min ’comfort-zone’. Jeg tænkte, at jeg ville lære meget mere her, end jeg kunne have gjort derhjemme. Jeg lærer nemlig en masse ved bare at være her, som man gør, når man rejser og bliver udfordret.
En anden grund til, at jeg sendte en ansøgning til Krogerup Højskole, er, at kulturen alligevel er nogenlunde den samme. Island og Danmark har mange ting tilfælles. Det oplever jeg også nu, selvom den danske humor er lidt mærkelig. Derhjemme havde jeg mødt en, som havde gået på en anden højskole i Danmark, og som var meget begejstret, og det er jeg også. Det er sjovt, der sker meget, og der er mange søde mennesker. Efter mit højskoleforløb skal jeg måske ud at rejse igen – eller også skal jeg gå ind i politik, så du snakker faktisk måske med den kommende præsident. Haha!”