Indenfor sidder et hold af elever på Den Rytmiske Højskole i Vig og spiller jazz i et øvelokale. Et par vinduer står på klem, så tonerne svæver ud i landskabet og gør en ellers kold og grå forårsdag fuld af farver. Forstander Lars Gjerlufsen lytter med, mens han bevæger sig over mod en af flere skulpturer, som troner op på højskolens grund.
”Ja, den her minder jo umiskendeligt meget om en syltekrukke. Det kan man så tænke lidt over,” siger han med et smil.
Skulpturen har som sådan ikke et navn, men i dagens anledning kalder 53-årige Lars Gjerlufsen den ”de små demokraters krukke”. Farven er en blanding mellem guld og brun, den består af cirka 150 små mennesker, formet i ler. Fundamentet er i trin, som symboliserer livets trappe, hvor man både kan klatre op og ned. På toppen står blandt andre Thomas Adelskov, Odsherred Kommunes socialdemokratiske borgmester, som Adelskov selv har haft mellem hænderne og efterfølgende støbt. Det samme har de 149 andre personer – hvor af de fleste er fra lokalområdet – som hver især har bidraget til krukken med en figur af sig selv.
Ud over at være et symbol på vigtigheden af demokrati er ”de små demokraters krukke” en eviggyldig påmindelse om, at den lokale befolkning har aktier i højskolen. Det er vigtigt, forklarer Lars Gjerlufsen:
”En højskole kan hurtigt blive en ø, hvor eleverne kun fordyber sig med hinanden. Men for os er det vigtigt at have den lokale befolkning for øje. De skal føle, at det også er deres højskole,” siger han.
Skulpturen blev til i 2017 under det såkaldte Folkemøde i Vig. 1500 besøgende kastede det af sig i en by, hvor indbyggertallet er 1539. Der var taler, mad, drikke og musik, som de næsten 100 musikkyndige elever på højskolen stod bag. Arrangementet var det første af sin slags på Den Rytmiske Højskole i Vig på Nordvestsjælland og et af flere tiltag, som højskolen har gjort sig de seneste år for at henvende sig til den lokale befolkning. De er værter for projektet ”Syng, spis og snak”, der skal få folk til at deltage i fællessang- og spisning, og de er begyndt at arrangere grundlovsmøder og politiske debatter.
Da Lars Gjerlufsen blev forstander for fem år siden, vidste han, at noget måtte gøres, hvis højskolen skulle fastholde sin opbakning fra de lokale. Flere i skolekredsen havde siddet med ved bordet siden højskolens begyndelse i 1991, fordi de havde en relation til den daværende forstander på højskolen, og tiden var nu inde til udskiftning og en kursændring, forklarer Lars Gjerlufsen:
”Antallet af personer, der havde en direkte relation til højskolen, blev mindre og mindre, og vi kunne se, at vi måtte gøre noget for at bibeholde den lokale forankring. Vi erfarede, at des mere lukket skolekredsen var, jo mindre var interessen fra de lokale. Det nytter jo ikke noget, når vi mener, at vi også skal spille en rolle i lokalsamfundet. Som institution har vi noget at byde på. Vi står for værdier som dialog, demokrati og en aktiv deltagelse i sit samfund, og det er værdier, vi som højskole skal være med til at sprede.”
Både skolens elever og lokalbefolkningen har gavn af det, som Lars Gjerlufsen kalder ”en åben højskole”:
”Mange af vores elever er ikke her fra egnen. Men uanset hvor de senere ender med at bo i landet, har de lært, hvad det vil sige at bidrage til et lokalsamfund. Vores elever har lært at tage del i en frivillighedskultur, og det er en egenskab, som vil sprede sig sammen med dem,” mener han.
”Jo mere vi rækker ud til de lokale, des bedre forståelse har de for os som institution, i og med at de lægger mærke til os. Vi giver dem en kulturindsprøjtning til vores arrangementer, og når vi er et samlingspunkt for egnens indbyggere, ved de, hvor de skal gå hen for at finde et lokalt fællesskab,” siger Lars Gjerlufsen og nævner, at de i samarbejde med en organisation eksempelvis forsøger at bekæmpe ensomhed.
I den lokale Vig Kirke ser man samspillet mellem højskolen og områdets lokale kræfter. ”Støt et godt formål – donér til Den Rytmiske Højskole, når vi løber for velgørenhed”, lyder overskriften på en flyer, der hænger på en opslagstavle i kirkens våbenhus. Et stenkast væk bor sognepræst Annette Berg. Hun svarer resolut på spørgsmålet om, hvorledes højskolen og kirken har et godt samarbejde:
”Det har vi! Vi har altid haft en god kontakt til hinanden, men særligt de seneste år er vores samarbejde vokset.”
Hun kalder kirken en ”legeplads” for de unge højskoleever, der flere gange om året bruger kirken til at afholde enten koncerter eller såkaldte musikmesser. En sådan blev holdt i februar, da kirken var fyldt med blåt lys og elektroniske toner orkestreret af et hold elever fra højskolen.
”Jeg tænkte, at det måtte være det samme som at ligge inde i en livmoder. Der var lyde alle vegne, men alligevel trygt. Det var en skøn aften,” siger Annette Berg og forklarer, at højskolens arrangementer tiltrækker unge som ældre samt mere og mindre vante kirkegængere.
”Højskolen formår at være indbydende over for de lokale i området. Den er en stemme, der lytter med på mangfoldig vis. I byen bor også mange ældre mennesker, som ikke nødvendigvis har meget med yngre at gøre. Her kan højskolen bidrage til at få skabt en dialog på kryds og tværs af generationer,” fortæller Annette Berg.
Nogle 100 meter fra kirken ligger SuperBrugsen. Også den nyder godt af at have en højskole med næsten 100 elever i nærheden, fortæller souschef Mads Jakobsen.
”Vi ser en del af eleverne her, og derudover har vi også en købsordning med højskolen, så når den afholder arrangementer, leverer vi mad, drikke og meget andet. Så der er ingen tvivl om, at højskolen er en økonomisk gevinst for os,” siger han.
På Den Rytmiske Højskole fortæller forstander Lars Gjerlufsen om de seneste tiltag, som højskolen og dens elever enten har eller vil føre ud i livet i år. I januar inviterede man for første gang til nytårskur for de lokale, der i timer diskuterede muligheden for at få lagt fibernet i byen. Om et par måneder har nogle af højskoleeleverne arrangeret en festival med fokus på klimaforandringer og bæredygtighed, forklarer han, før han begejstret slår fast:
”Vi skal være et ressourcecenter for egnens indbyggere!”.