Prøv avisen
Jubilæum

Rødding Højskole fejrer 175 års jubilæum

Et gammelt kirkerum i skolens østfløj (billedet øverst) bliver i dag brugt som undervisningslokale (billedet nederst). Lokalet blev oprindeligt benyttet af en dansk frimenighed, indtil Rødding Frimenig-hedskirke i 1909 blev bygget bag skolen og gjorde kirkerummet overflødigt. – Alle fotos: Iben Gad.

Danmarks ældste højskole har hjulpet unge mennesker videre i livet siden 1844. I år 2019 er fag og bygninger blevet tilpasset nyere tider, mens andre ting er, som de altid har været

Ved første øjekast ser de ikke ud til at have meget tilfælles. Han er en pensioneret skoleleder på 67 år, og hun er 19 år og lige blevet færdig med gymnasiet. De har dog begge minder fra Danmarks ældste folkehøjskole, Rødding Højskole i Sønderjylland – han fra sin tid som elev i starten af 1970’erne og hun fra de sidste to måneder, hvor hun har gået her som ny elev anno 2019.

Søren Tang Sørensen begyndte på højskolen i 1972 og er i færd med at vise Kristeligt Dagblad rundt i anledning af skolens 175-årsjubilæum. På vejen har han mødt Rebekka Berg, der går her i dag. Den 19-årige højskoleelev er oprindeligt fra Karlslunde syd for København, men er taget til Rødding Højskole for at møde andre mennesker, end hun er vant til hjemmefra. Hun kommer fra et kristent hjem og kunne sagtens have valgt en bibelskole, fortæller hun. Men hun valgte i stedet en højskole med en bred vifte af fag og mennesketyper.

”Når man møder mennesker med andre baggrunde, bliver man klogere på sig selv. Hvis jeg var hos et helt trygt kristent fællesskab, så var der jo ingen, der ville sætte spørgsmålstegn ved min tro. Her bliver jeg mere udfordret og tvunget til at tage aktivt stilling til, hvorfor jeg overhovedet tænker og tror, som jeg gør. Det giver ejerskabsfølelse over, hvem man er, så det ikke er tilfældigt,” siger hun.

Nogle ting ændrer sig ikke, i hvert fald ikke på 46 år, for Søren Tang Sørensen genkender Rebekka Bergs oplevelser fra sin egen tid på skolen. Da han gik på højskole i vinterhalvåret fra 1972 til 1973, var unge fra byerne begyndt at udforske højskolelivet. Før det og fra højskolens begyndelse i 1844 havde landbrugets unge været skolens primære fokus. Bøndernes næste generationer skulle gennem oplysning forberedes til at deltage i det blomstrende demokrati, og først i 1970’erne begyndte byernes børn at blande sig med dem fra landbruget. Med sig bragte de andre værdier, meninger og erfaringer, og Søren Tang Sørensen husker især en sød pige fra Albertslund, som han endte med at gå mange ture med.

”Hun var en rigtig storbypige, og jeg selv kom fra nord for Skjern. Vi var diametrale modsætninger både politisk, religiøst og kulturelt – man kunne ikke forestille sig større forskelle i Danmark end mellem Albertslund og Hanning, og vi havde meget at snakke om på de ture,” husker han.

Han træder helt ud i kanten af lokalet for at komme rundt om enorme trævæve, der fylder rummet ud. Rebekka Berg er midt i sin væveundervisning og i færd med at væve et tørklæde i blå farver. Vævning er blot et af skolens mange tilbud af kreative fag. Søren Tang Sørensen er imponeret og morer sig også lidt, for da han gik på skolen, var kreative fag lige knap blevet introduceret, og skolens ledelse havde allernådigst indrettet et lille keramikhjørne i kælderen for at imødekomme kravet.

I dag er kreativiteten kommet op af kælderen, og skolens fysiske rammer fortæller en stor del af historien om Danmarks ældste højskole. I vestfløjen er en gammel lade fra 1900-tallet og en stald fra 1950’erne lavet om til moderne undervisningslokaler med sækkestole og designundervisning. Koskind på gulvene og knagerækker formet som kohoveder minder nutiden om bygningernes oprindelige funktioner.

På gårdspladsen står en lille klokkestabel med fire sorte bjælker som ben og stråtag. Under taget hænger en lille klokke, der for mere end 140 år siden ringede Sønderjyllands første frimenighed til samling i lånte lokaler på gården.

Da Søren Tang Sørensen ankom til skolen i 1972, havde frimenigheden for længst byttet skolens lokale ud med en kirke, og klokkestablen blev i stedet brugt af eleverne som et mødested, hvorfra man kunne ses lidt væk fra andre folks ører og gå sig en tur. I dag får den engang imellem lov til at være baggrund i elevers filmprojekter, fortæller Rebekka Berg.

Hun og veninden Elspa Susanna Liengård taler i vævelokalet om deres motivation for at gå på højskole. Det handler om at snævre det 21. århundredes mange muligheder ind og få afklaret, hvilken af de mange retninger man skal tage i livet.

”Håbet er, at jeg finder ud af, hvad jeg kan lide at lave. Hvad det overhovedet er, jeg står for,” siger Rebekka Berg.

Da Søren Tang Sørensen gik på skolen som 20-årig for 46 år siden, var det næsten modsat. Inden han kom på højskole, havde han hele livet kun set én vej for sig selv, landbrug, og han brød sig bestemt ikke om tanken, men hvad kunne han ellers tilbyde verden som en ung uuddannet mand, der kun havde gået i skole til det syvende klassetrin? Højskolen blev hans mulighed. Den introducerede ham for fag som litteratur og matematik, som han aldrig havde haft før, og også historie, folkestyre og demokrati var på skemaet. Senere tog han en videregående uddannelse som folkeskolelærer. Noget han som ung aldrig havde troet var muligt.

”Højskolen har betydet alt for mig,” siger han og taler om både erfaringen med, at han rent faktisk kunne finde ud af ting som matematik, og oplevelsen af at få åbnet sin verden gennem et mangfoldigt elevfællesskab og dannende fag.

I dag har skolens elever allerede lært matematik og dansk, inden de ankommer. Men grundtanken med oplysning, dannelse og ansvar for fælleskabet står stadig på skoleskemaet på Rødding Højskole efter 175 år, og eleverne bliver gjort opmærksomme på, hvilken kultur, historie og sammenhæng de er formet af. Både den sønderjyske og den danske, men også den europæiske og internationale. Det sker blandt andet ved at de kan komme på studieture til Sydslesvig, Jelling, Israel, USA og mange andre steder.

Søren Tang Sørensen nikker. Ting skal følge med udviklingen, siger han og viser rundt i skolens spisesal. I 1970’erne var her altid fest om lørdagen. Musikken kom fra en pladespiller eller et bånd, og alkohol købte man selv i form af en flaske Palanza–rødvin fra Brugsen til ni kroner, for det var det billigste. I dag spilles musikken fra en spotify-spilleliste på en telefon, men festerne holdes stadig om lørdagen, og den foretrukne alkohol er en Vestfyen-pilsner på flaske til 10 kroner i baren, for det er den billigste. Nogle ting ændrer sig aldrig.

Rebekka Berg (th.) og Elspa Susanna Liengård (tv.) på 19 år har vævning sammen.
I dag har Rødding Højskole introduceret kreative fag som musik og design. Her prøver eleverne kræfter med at designe en ølflaskeetiket. – Fotos: Iben Gad.
Hvordan følger verdens ældste højskole med ind i fremtiden? De fysiske rammer er senest renoveret i 2013, hvor den gamle lade og kostald blev til moderne undervisningslokaler. Siloer i midten af rummet oprindeligt brugt til foderopbevaring er i dag lavet om til tekøkken og kopirum.
Søren Tang Sørensen var elev på skolen i vinterhalvåret 1972-1973.