Studerende tager i stigende grad orlov for at komme på højskole

Interessen for at tage et semesters pause fra sin videregående uddannelse til fordel for et højskoleophold vokser, viser en rundringning. Flere højskoleforstandere peger på fremdriftsreformen som en del af forklaringen

Ry Højskole er en af de adspurgte højskoler, der både udbyder en pitstop-ordning og de seneste år, ligesom flere andre højskoler, har mærket øget interesse fra studerende på videregående uddannelser. Arkivfoto.
Ry Højskole er en af de adspurgte højskoler, der både udbyder en pitstop-ordning og de seneste år, ligesom flere andre højskoler, har mærket øget interesse fra studerende på videregående uddannelser. Arkivfoto. . Foto: Emil Kastrup Andersen.

Udkørt. Skoletræt. Behov for at slå fast, om man har valgt rigtigt.

Det er nogle af de grunde, højskolerne peger på, når de prøver at forklare, hvorfor flere studerende holder et semesters pause fra deres videregående uddannelse for at tage på højskole på et såkaldt ”pitstop”, hvor man får reduceret prisen på opholdet, fordi man er på orlov fra studiet.

Pausen var tiltrængt, da Laura Marie Ringo i 2015 tog orlov fra studiet for at komme på højskole. En beslutning, hun i dag er glad for, og som gav afklaring på, at hun var på vej ad det rette spor. – Privatfoto.
Pausen var tiltrængt, da Laura Marie Ringo i 2015 tog orlov fra studiet for at komme på højskole. En beslutning, hun i dag er glad for, og som gav afklaring på, at hun var på vej ad det rette spor. – Privatfoto.

Laura Marie Ringo er en af dem, der er taget på højskole for at få lidt luftforandring. I dag er hun 29 år, forfatter og underviser i litteratur på Krabbesholm Højskole, men i 2015 havde hun imellem sin bachelor og kandidat brug for noget andet end den gængse dagligdag på studiet.

”Jeg var ret træt af at gå på universitetet, hvor formen godt kan være distancerende, når man sidder i et auditorium konstant. Jeg ville gerne have undervisning, hvor det var praktisk orienteret frem for at læse en bog for at skrive en opgave om, hvordan man havde læst den,” siger hun.

Valget var derfor naturligt, idet hun så, at Testrup Højskole tilbød reduktion i pris til de såkaldte ”pitstoppere”, der har brug for en pause fra deres studie.

Missing media item.

”Jeg tror ikke, det var afgørende, men det gjorde det mindre besværligt økonomisk, så det blev en meget lettere beslutning,” siger hun og fortsætter:

”Jeg følte, jeg gik derfra (højskolen, red.) ret selvsikker og målrettet. Jeg tvivlede mindre på, hvilken vej jeg skulle.”

Laura Marie Ringo vendte efter højskoleopholdet tilbage til studiet med fornyet energi og færdiggjorde i sommeren 2018 sin kandidat i litteraturhistorie. Og selvom pres og stress på studiet ikke var den primære årsag til, at hun havde brug for en pause, kan det godt være en grund for mange andre studerende, lyder det fra flere højskoler.

I en rundringning til syv højskoler, svarende til cirka 10 procent af alle landets højskoler, svarer samtlige, at de i løbet af de sidste tre år har oplevet stigende interesse fra studerende, der henvender sig om pitstop.

Flere af de adspurgte højskoler mener, at øget pres på de studerende og deres faglige identitet kan være en forklaring.

”Det er mit indtryk, at der kom flere pistoppere, efter at man indførte fremdriftsreformen,” lyder det for eksempel fra Ole Toftdahl, der er forstander på Ry Højskole, som har 15 pitstoppere på forårsholdet.

Også Rasmus Meyer, der er forstander på Krogerup Højskole, kan se en mulig forklaring i pres udefra.

”Den øgede tilslutning til pitstop kan være en reaktion mod de reformer, der skulle speede tempoet i uddannelsessystemet op. Jeg tror, det er et kulturelt svar på en strukturel tvang,” siger han.

Både Ry og Krogerup Højskole tilbyder en pitstop-ordning med reduktion til studerende, der tager orlov, og reklamerer for tilbuddet på deres hjemmesider, ligesom et voksende antal af højskoler er begyndt på. Folkehøjskolernes Forening kunne i en rapport fra 2014 fortælle, at der dengang var i alt 16 højskoler, der reklamerede for pitstopordninger online. Det tal er i dag steget til 30, viser en ny gennemgang af højskolernes hjemmesider foretaget af Kristeligt Dagblad.

Missing media item.

Dog er den øgede interesse og det voksende udbud af pitstop-ordningen ikke noget, der forbavser Folkehøjskolernes Forening.

”Jeg er overhovedet ikke overrasket over, at der er flere studerende, der måske er kommet for hurtigt i gang eller føler sig pressede af systemet, som har behov for at komme ud og orientere sig og trække luft ind på en anden måde,” siger generalsekretær Niels Glahn, der samtidig understreger, at der altid vil være unge, der har behov for en pause, som ikke nødvendigvis skyldes noget stressrelateret.

Den betragtning er Jacob Kjærsgaard Mortensen, der er forstander på Hadsten Højskole, enig i. Her har man de seneste år mærket en stigende interesse og har lige nu seks pitstoppere.

”Jeg tror da, at reformer og ens velbefindende på studiet kan sige noget om tendensen, men der er formentlig flere grunde til den øgede tilslutning til pitstop. Nogle unge mennesker er vitterligt også bare i tvivl om, hvad de skal,” siger han og fortsætter:

”Men vi oplever typisk, at de fleste går tilbage på den uddannelse, de kom fra.”

Også Niels Glahn mener, at det er en væsentlig pointe, at højskolerne skal være et supplement til det øvrige uddannelsessystem, men samtidig glæder han sig over, at flere lader til at være interesserede i pitstop.

”Højskolerne ser jo på, hvor de unge er, og hvilket behov de har, så i forhold til netop at henvende sig til de unge, der i højere grad er pressede ude på uddannelser, er det rart at se, at der er flere højskoler, der er også orienterer sig mod disse unge,” siger han.

Rasmus Meyer understreger også, at højskoler og det etablerede uddannelsessystem skal understøtte hinanden. Han hæfter sig ved den velkendte højskolesang ”Linedanser”, hvor en strofe lyder, at verden tit spørger hvordan, men alt for lidt hvorfor. Hvad og hvordan er vigtigt at svare på for at blive en god samfundsborger, men hvorfor er et af de spørgsmål, et højskoleophold kan hjælpe med indsigten i.

”Jeg er ikke blind for nytten af, at folk får en kompetencegivende uddannelse. Jeg synes bare også, at der må være rum for at diskutere andet end nyttevirkning og produktivitet, og der spiller højskolerne en central rolle.”