Prøv avisen
Debat

Babyluger er symbolpolitik, som sætter skam i system

Med en mulig indførelse af babyluger vælger Danmark at bruge penge på symbolpolitik. En symbolpolitik, som måske slet ikke redder liv, men som sætter skam i system, skriver formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, og formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen. Modelfoto Foto: Nima stock/ritzau

Det er ofte udsatte kvinder, der ender med at skaffe sig af med deres nyfødte barn. Kvinder, der heller ikke selv får livsvigtig hjælp, hvis Danmark åbner for, at man anonymt kan aflevere sit spædbarn, skriver formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, og formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen

En babyluge - hvad er det? Det findes i en række lande, og det består af en anordning til anonym aflevering af et barn - oftest et nyfødt.

Tanken med babylugen er, at en mor skal kunne skaffe sig af med sit nyfødte barn, uden at det lider overlast.

Umiddelbart en rigtig tanke... Eller?

I Danmark er der siden 2004 fundet 14 spædbørn - i snit ét barn om året. De er fundet med stor geografisk spredning. Otte spædbørn var i live, seks døde. Der foreligger endnu ingen beretning om opklaring af nogle af sagerne. Det er heldigvis et meget lille tal i forhold til andre steder i verden, selv andre steder i Europa.

Alt tyder på at dette tal er lille fordi vi har en god – og for de fleste med behov en gratis - svangreomsorg og endnu rimelige sociale muligheder for at støtte gravide kvinder og mødre. Men også vores systemer er under udfordring. Et stigende antal udsatte kvinder i form af handlede kvinder eller papirløse immigranter har ikke frihed til adgang til vores hjælp - og erfaringer fra udlandet viser – ikke overraskende – at det er udsatte kvinder, der ender med at skaffe sig af med deres nyfødte barn. Kvinder, der selvfølgelig heller ikke selv får livsvigtig hjælp.

Ville disse seks spæde børn være blevet reddet og de otte ikke have været så truet, hvis der havde været babyluger - én i hver af de to største landsdele? Fra Storvorde ved Aalborg, fra Odense, fra Maribo på Lolland, fra Ringkøbing og Horsens, Bagsværd, Gilleleje osv. Ville de kvinder, der havde født, have pakket sig sammen, og være rejst til en af de to luger?

En europæisk forskningsrapport fra årene 2008 til 2011 understreger, at der ikke er mulighed for at fastslå, at modtagesteder i form af babyluger beskytter børn mod vold eller overlast. Det forekommer stadig i de lande, der har babyluger, at man finder ombragte børn. Og måske medfører de en lille accept af aflevering af uønskede børn.

Hvad mister vi ved at åbne for anonym aflevering af et spædbarn?

Vi kan miste en smule af vores forpligtelse til at yde den nødvendige omsorg for den ugifte, enlige, handlede, papirløse eller psykisk syge gravide kvinde. Og i stedet får vi igen accept af skam og bortskaffelse.

Skam som i fortidens seksualmoral, der dømte den enlige seksuelt aktive (eller voldtagne) kvinde.

Bortskaffelse, fordi det var den eneste måde at overleve på før i tiden, hvis en kvinde ville undgå udstødelse af samfundet.

Så tidligt som i 1714 får Danmark en lov, der sikrer uddannet jordemoderhjælp til alle kvinder, fattig såvel som rig. Det handlede for Frederik den 4. om at øge overlevelsen. Sidst i 1700-tallet åbner enkedronning Juliane Marie for adgangen til anonym fødselshjælp (for de fleste ugifte kvinder inklusive aflevering til vajsenhus). Det var datidens bedste svangreomsorg, uden babyluge.

Så sent som i 1920’erne var adoptioner af ufødte børn stadig annoncestof i aviserne. Men siden 1924 med indførelse af et folkeregister, siden sociallovgivningen fra 1933, siden 1945 med svangreomsorg til alle gravide og siden FN’s konvention om barnets rettigheder i 1990 har vi sat beskyttelse af barn og kvinden før stigmatisering og undertrykkelse af rettigheder.

Hvad kan vi sætte i stedet for babyluger? Ja, et oplagt sted at starte er at øge oplysningen.

Vi skal sikre, at personale i undervisning, i kommunalt sundhedsvæsen, lægepraksis og socialpsykiatri samt opsøgende sundheds- og socialteam i arbejdet med prostituterede kvinder eller hjemløselejre bliver opmærksomme på tegn på graviditet og styrkes til at række en hånd ud og tilbyde sikker omsorg.

Vi skal udvikle mulighed for at tilbyde adgang til jordemoder og læge uden tvang til at oplyse cpr - så vi får en chance for at motivere kvinden til at modtage omsorg og vedkende sig forældreskab - eller sikre adgang til god og tryg bortadoption, uden fysisk risiko for den nyfødte eller kvinden.

Med en mulig indførelse af babyluger vælger Danmark at bruge penge på symbolpolitik. En symbolpolitik, som måske slet ikke redder liv, men som sætter skam i system.

Lillian Bondo, jordemoder, formand for Jordemoderforeningen og tidligere medlem af Det Etiske Råd og Gorm Greisen, overlæge, professor, formand for Det Etiske Råd.