Prøv avisen

Det siger præster til folk, der har haft oplevelser med døde

Det er ikke unormalt, at præster bliver spurgt til råds om kontakt med afdøde, viser rundspørge. Her fortæller præsterne, hvordan de typisk reagerer. Modelfoto Foto: Paw Gissel

Mange præster forsøger at lytte og gå i dialog om hændelsen, når folk spørger dem til råds om oplevelser med en afdød. Det viser en rundspørge, hvor 43 procent af de adspurgte præster bekræfter, at de har haft samtaler om emnet

"Jeg taler med mennesker om det, de oplever, og fortæller dem undervejs, hvordan man ser på det som kristen."

Sådan lyder et svar fra en af de præster, som i en rundspørge bekræfter, at de har haft samtaler med sognebørn, der mener at have været i kontakt med en afdød. 43 procent af de adspurgte præster bekræfter, at de har haft den slags samtaler.

Der findes ingen svar i teologien på, hvordan præster skal tale med folk, der har haft oplevelser med døde bekendte. Men et gennemgående svar fra mange af præsterne i undersøgelsen er, at de godt kan rumme at tale om oplevelserne.

"Der er vel ingen præster, der er afvisende, når folk kommer, men naturligvis handler kristendommen ikke om kontakt med døde. Men som præst kan man jo altid bede for folk og tale med dem om livet, døden og alt det midt imellem," svarer en præst, der ligesom alle andre optræder anonymt i rundspørgen.

"Jeg tror på, at de døde er hos Gud og ikke hos os. Men derfor kan jeg ikke afvise en erfaret kontakt hos et andet menneske. Men jeg kan forsøge at forklare hvad og hvor, jeg tror, afdøde er," skriver en anden.

Det bakkes op af en præst, som også fortæller, at vedkommende ofte oplever at skulle forholde sig til den slags spørgsmål fra en særlig gruppe i menigheden.

"Mange døende oplever faktisk at have kontakt med afdøde - og det kan jeg godt rumme uden at lave teologi på det", skriver præsten.

Flere af præsterne forklarer desuden, at henvendelserne ofte kommer fra mennesker, som er i dyb sorg over den, de har mistet.

"Jo mere de fortalte, jo mere beroligede de sig selv og fandt forklaringer på, hvad de havde oplevet. Tit er det et savnspørgsmål mere end et mystisk tilfælde."

I den situation har man mest af alt brug for trøst og støtte, og det er de fleste præster vant til at håndtere.

"Når det drejer sig om skræmmende oplevelser, beder jeg for og sammen med folk eventuelt i deres hjem. Hvis det handler om fornemmelser af afdødes nærvær, forsøger jeg at tale om psykologien i det," som en af præsterne skriver.

Enkelte af præsterne vil ikke afvise, at man rent faktisk kan tale med de døde, men "jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af det. Vi skal lade de døde være i fred," skriver en, for "det er mere kompliceret end som så," skriver en anden.