Bakkehuset

Bakkehuset

I de første årtier af 1800-tallet summede Bakkehuset af liv og samtaler hos ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek. Parret åbnede ofte deres hjem for tidens forfattere, meningsdannere og videnskabsfolk, og der opstod et helt særligt rum for store tanker, dialog og kreativitet.

Et besøg i Bakkehuset er en sanselig oplevelse af en af de mest centrale perioder i den danske kulturhistorie – guldalderen. Stedets originale stemning, ånd og tradition holdes i dag i hævd gennem bl.a. udstillinger, workshops, foredrag og langbordsmiddage. 

Rabatkode: Som abonnent på Kristeligt Dagblad får du rabat på fællesbilletter til Frederiksbergmuseerne med rabatkoden KDFREDERIKSBERGMUS. Oplys blot koden, når du skal købe en fællesbillet til museet

Rabat på entré: 20 % på Frederiksbergmuseernes fællesbillet. Normalpris 175 kr. Abonnentpris 140 kr. Læs mere om fællesbilletten nedenfor.

Åbningstider
Tirsdag-fredag kl. 11-18
Lørdag-søndag kl. 11-17

Faste lukkedage
1. januar
24.-26. december
31. december

Adresse:
Rahbeks Allé 23
1801 Frederiksberg C
Tlf. 33 31 43 62

Website

Har du problemer med at indfri rabatten? Kontakt Kristeligt Dagblads kundeservice på 33480505. 

Eventyrakademiet

I familieafdelingen Eventyrakademiet er H.C. Andersens eventyr fortolket i en scenografisk totalinstallation med indbyggede værkstedsaktiviteter for børn.

Orangeri og romantisk haverum

Bakkehuset er omgivet af en smuk lille historisk have. Midt i den ligger museumscaféen Orangeriet.

Fællesbillet til Frederiksbergmuseerne

Fællesbilletten gælder til ét besøg på hvert af Frederiksbergmuseerne. Der fås desuden 10 % rabat i museumsbutikkerne den dag, du besøger museerne med fællesbilletten. 
Fællesbilletten er gyldig i ét år fra købsdato.
Frederiksbergmuseerne består af STORM, Cisternerne, Bakkehuset og Møstings. Alle fire museer ligger i indbyrdes gåafstand og er bundet sammen af de smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have. Museerne tilbyder unikke kulturelle oplevelser for alle aldre. Fra humoristisk og satirisk billed- og scenekunst over dansk guldalder til den nyeste internationale samtidskunst i en urban drypstenshule.