Fra Lissabon til Algarve

Tag med Kristeligt Dagblad og Granada Kulturrejser på kulturrejse til Portugal til oktober

På denne læserrejse bliver der mulighed for at opleve den smukke og stemningsfyldte by Lissabon i selskab med rejseleder Rikke Johannesen, der er dansk og har boet i byen i mere end 25 år. Rejsen kombinerer fire dage i Lissabon med tre dage ved Algarvekysten.
På denne læserrejse bliver der mulighed for at opleve den smukke og stemningsfyldte by Lissabon i selskab med rejseleder Rikke Johannesen, der er dansk og har boet i byen i mere end 25 år. Rejsen kombinerer fire dage i Lissabon med tre dage ved Algarvekysten. Foto: Granada Kulturrejser.

Lissabon er en rejse værd. Byen har en helt særlig stemning, som mange har forsøgt at beskrive. Man mærker havets nærhed og bliver mindet om, at mange søfarende er sejlet ud fra dette sted. Det er sikkert grunden til, at flere beskriver byen som et stort skib, der har lagt til kaj. Vender man blikket ind mod land, kan man notere sig, at Lissabon ikke har nogen store skyskrabere. Det er en lille og intim hovedstad. De enkelte kvarterer er meget forskellige og har nærmest poetisk klingende navne: Alfama, Baixa, Chiado, Barrio Alto, Alcântara.

Dato: 20.-26. oktober 2024

Pris: 13.150 kroner. Tillæg for enkeltværelse 2.900 kroner.

Inkluderet i prisen: transport og halvpension med drikkevarer. De i programmet beskrevne udflugter og entréer. Bemærk, at man som deltager skal kunne gå en to-tre kilometer hver dag.

Yderligere oplysninger og tilmelding: Granada Kulturrejser på telefon 8689 3191 eller Granada.dk

 Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.

På denne læserrejse bliver der mulighed for at opleve denne smukke og stemningsfyldte by i selskab med rejseleder Rikke Johannesen, der er dansk og har boet i byen i mere end 25 år. Rejsen kombinerer fire dage i Lissabon med tre dage ved Algarvekysten. Mens store dele af Algarvekysten er fyldt med store hoteller, har Sagres længst ude mod vest fået lov til at ligge forholdsvist uberørt. Her er stadig god plads, høj himmel, Atlanterhavet, fugle, fisk og delfiner.

I Lissabon er der både god tid til at opleve de forskellige kvarterer i byen samt komme lidt uden for centrum. Den første dag udforskes den ældste del af byen, hvor blandt andet domkirken ligger. Denne dag bliver der også mulighed for at opleve den portugisisk fado-tradition på en traditionel restaurant. Den følgende dag handler om Portugal som søfartsnation med besøg på det storslåede maritime museum og udflugt til ét af de vestligste punkter i Europa, Capo do Roca. Den sidste hele dag i byen besøger vi det charmerende Chiado-kvarter med de mange caféer og mindre butikker. Her ligger også Carmo-klosteret, hvor kun ydervæggene står tilbage efter jordskælvet i 1755.

Foto: Granada Kulturrejser

Inden afskeden med Lissabon gør vi holdt i udkanten af byen, hvor man i 1998 afholdt den store Expo-udstilling. Her er spændende ny arkitektur og flot udsigt til Tejo-floden. Busturen fortsætter mod syd gennem et smukt landskab præget af korkege og stenege. Sidst på dagen ankommer vi til Sagres, hvor vi indkvarteres på et skønt hotel med udsigt til Atlanterhavet.

I Sagres er der rig lejlighed til at nyde den storslåede natur. På en sejltur bliver der mulighed for at se delfiner og havfugle. I land besøges det gamle fort ved klipperne. Henrik Søfareren brugte denne lokalitet som udgangspunkt for sine ekspeditioner. Rejsen afsluttes i den hvide kystby Faro, hvor der både bliver byrundtur og afslutningsmiddag efter en uge fyldt med mange indtryk fra både naturen og byen. Velkommen – bem vindo!

Program

Dag 1: Med direkte fly fra Kastrup til Lissabon. Intro og fælles aftensmad.

Dag 2: Den ældste del af byen med domkirken og de flotte pladser.

Dag 3: Capo do Roca og det maritime museum i Belém.

Dag 4: Det historiske Lissabon med blandt andet Carmo-klosteret.

Dag 5: Expo i udkanten af Lissabon og videre til Sagres.

Dag 6: Sagres med delfintur og det gamle fort.

Dag 7: Videre til Faro med byrundtur og afrejse med direkte fly til Kastrup.