Kirke.dk: Hvordan forhindres den voksende ulighed mellem land og by i folkekirken?

Interview fra den 1. november med biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden, formand for Landsforeningen af Menighedsråd og medlem af Vesterbro Sogns menighedsråd i København Anton Pihl og redaktør for Kirke.dk Kåre Gade

Der var desværre nogle tekniske problemer undervejs i læsermødet, der medførte, at Anton Pihls billede forsvandt nogle gange.

Dette læsermøde er ekstraordinært tilgængeligt for alle interesserede.

Folkevandringen fra land til by har skævvredet folkekirken. I de affolkede landsogne taler menighedsråd om at rive kirker ned. I de voksende bysogne løber præster og personale så stærkt, at vigtige opgaver forsømmes.

Alle i folkekirken er enige om, at ressourcerne skal fordeles anderledes – men hvordan? Hvad skal prioriteres, og hvad kan undværes?

Biskop Marianne Gaarden har tidligere kortlagt løsninger, der vil kunne hjælpe de økonomisk trængte sogne og sikre kulturarven. En af disse løsninger er "differentieret vedligeholdelse", som hun blandt andet fortæller om.

Og Anton Pihl, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, uddyber, hvad han og medlemmerne mener, der er gået galt med folkekirkens økonomi.