Lystfartøjsmuseet har til huse i et af de maleriske gamle kornpakhuse på Hobro Havn. Museet har fokus på lystsejlads i bredeste forstand, og udstillingerne viser alt fra gamle pramme, påhængsmotorer til kajakker og kommunikationsudstyr. Besøgende kan stige ombord på krydsjagten Silvana, fornemme duften af tjære og træ og få et glimt af dagliglivet ombord.
I museumsbutikken sælges et bredt udvalg af små og store modelskibe, messingskilte og andre produkter, der relaterer sig til sejlerlivet.
For flere praktiske informationer, om arrangementer, børneaktiviteter m.m.,
venligst se www.nordmus.dk