Indførelsen af fri abort i dag for 40 år siden havde blandt andet til formål at afkriminalisere de mange aborter, der med fare for kvindens liv blev foretaget hos kvaksalvere og på udenlandske klinikker. Men lovgivningen kan aldrig blive en etisk blåstempling af fri abort.
Af samme grund skal der ikke føres kamp mod lovgivningen, men derimod mod den abortkultur og den abortpraksis, der hersker.
Godt 40 aborter hver dag på danske sygehuse, hvoraf langt de fleste finder sted på levedygtige fostre, er alt for mange. Det danske samfund bør arbejde på at nedbringe antallet af uønskede graviditeter og provokerede aborter, også selvom tallet i nogle målinger hører til blandt de laveste for sammenlignelige lande.
LÆS OGSÅ: I dag drejer det sig om at få et bestemt barn
I dag er modstanden mod fri abort skrumpet ind og omfatter kun nogle få procent af befolkningen. Derimod viste en måling, som Kristeligt Dagblad offentliggjorde i forsommeren, heldigvis, at antallet af danskere, der mener, at der knytter sig etiske problemer til den fri abort, er voksende.
Og problemerne bliver ikke mindre med den teknologiske udvikling. Det er i Danmark i dag fuldt lovligt at abortere inden fosterets 12. uge uanset begrundelse. Ny teknologi gør, at man kan bestemme fosterets køn inden 12. uge, hvilket har åbnet for abort på grund af fosterets køn. Vil man hellere have en dreng end den pige, der er på vej, aborteres pigefosteret, og man prøver igen. Ingen ved, hvor ofte dette sker, men risikoen er der, hvorfor danske sygehuse ikke oplyser køn på et barn før udløbet af tidsrammen for den fri abort. Testen kan så fås på anden måde.
Gentest og nye former for fosterdiagnostik er med til at give vordende forældre et indblik i, om det barn, de venter, er disponeret for særlige sygdomme.
LÆS OGSÅ: Skolerne kan være med til at sænke aborttallet
Den fri abort og de stadig mere avancerede fosterdiagnostiske landvindinger har skabt en forventning hos vordende forældre om, at deres børn skal være perfekte. Abortkulturen har været med til at forme et sorteringssamfund, hvor der fødes stadig færre med handicap, og hvor det antages, at de forældre, der får børn med handicap, i stigende grad selv er ude om det. At få et handicappet barn anses ikke længere for at være et livsvilkår, men et tilvalg.
Den fri abort løste ét problem, men den skabte mange nye. I dag bør målet være at problematisere abortkulturen. Den har i stigende grad tingsliggjort liv, og den har ført et indsnævret normalitetsbegreb med sig, som har gjort det sværere at være handicappet i det danske samfund.
Det er en både vigtig og værdig sag at kæmpe imod den udvikling.