Hvem er adoption egentlig godt for? Kan vi vide os sikre på, at en mor i nød ikke sælger sit barn til et bedre liv, uvidende om at de samme midler kan muliggøre, at hun kan beholde sit barn og samtidig komme ud af den krise, de befinder sig i, spørger læser

Rachel, der er voksen, overvejer at lade sig adoptere af den mand, hun voksede op hos. Men hvilken indflydelse vil det have på hendes biologiske familie, og hvordan vil farmor og farfar tage det, spekulerer hun

En datter til en handicappet mor skal bortadopteres med tvang. For moren og hendes familie betyder afgørelsen, at de nu må sige endegyldigt farvel til et barn, de i flere år har kæmpet for at få lov at beholde. Læs andet afsnit af deres historie her

En datter til en handicappet mor skal bortadopteres med tvang. For moren og hendes familie betyder afgørelsen, at de nu må sige endegyldigt farvel til et barn, de i flere år har kæmpet for at få lov at beholde. Læs andet afsnit af deres historie her

For første gang i nyere tid bliver et barn til en handicappet mor nu bortadopteret med tvang efter afgørelse i Landsretten. For moren og hendes familie betyder afgørelsen, at de må sige farvel til et barn, de i flere år har kæmpet for at få lov at beholde. Kristeligt Dagblad har fulgt familien forud for afgørelsen. Læs deres historie her

At tage udgangspunkt i barnet betyder i nogle få tilfælde, at man seriøst må overveje spørgsmålet om tvangsindgreb. Men vi har i Danmark ingen tradition for at forholde os aktivt og konstruktivt til for eksempel tvangsadoption, skriver John Aasted Halse, psykolog, forfatter og tidligere formand for Børns Vilkår