Ældre og indvandrere fylder i voksende kø af langtidsledige

Mens antallet af ledige generelt falder, stiger andelen af langtidsledige. I maj havde næsten hver tredje af de ledige stået uden job i mindst 80 procent af det seneste år. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Antallet af langtidsledige er steget markant det seneste år, og det er især personer mellem 60 og 64 år samt ikkevestlige indvandrere, der har stået uden for arbejdsmarkedet i størstedelen af det seneste år.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Da coronakrisen brød ud sidste år, var der en masse nyledige, der kom ind i køen af ledige. Det betød, at andelen af nyledige faktisk faldt, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom ved AE.

- Men efterhånden som krisen trak ud, stod folk længere og længere tid i ledighedskøen, og derfor har vi set en ret markant stigning i andelen af langtidsledige.

I maj i år var der cirka 35.000 langtidsledige. Det er en stigning på omkring 12.400 siden marts 2020, hvor coronavirusset for alvor begyndte sit indtog.

Man indgår i statistikken over langtidsledige, hvis man har stået uden arbejde i mindst 80 procent af tiden det seneste år. Det svarer til knap ti måneder.

Når man i køen over alle ledige kigger på de 60-64-årige samt ikkevestlige indvandrere, er fire ud af ti af dem langtidsledige. Ser man på alle ledige, er knap en tredjedel i samme kategori.

- Det er set før under andre kriser, at ældre og ikkevestlige indvandrere har en vis sandsynlighed for at ende i langtidsledighed.

- Med hensyn til ikkevestlige indvandrere har stigningen ikke været voldsommere end blandt andre herkomstgrupper. Vi havde også før krisen ret mange ikkevestlige indvandrere, der var langtidsledige, så der er mere tale om, at et stort problem er blevet endnu større, siger cheføkonomen.

Erik Bjørsted mener, at langtidsledigheden er et problem, fordi det kan udvikle sig til en ond spiral, der holder de ledige væk fra arbejdsmarkedet.

- Langtidsledige er ikke dem, der står allerøverst på arbejdsgivernes ønskeliste.

- Det kan gøre, at langtidsledige ikke tror, de kan få et job, og til sidst helt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger han.

Generelt har ledigheden været faldende på det seneste, og fredag viste nye og sæsonkorrigede tal fra Danmarks Statistik, at ledigheden er den laveste siden coronakrisens begyndelse i marts 2020.

Der er samlet 108.600 ledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 3,8.

- Jeg håber da, at når der åbenbart er stor rift om arbejdskraften i øjeblikket, at det så også åbner døren for de langtidsledige, siger han.

Cheføkonomen mener, at jobcentrene er tilbøjelige til at give en "one size fits all"-indsats frem for at se på, hvad den enkelte har brug for for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der bør komme større fokus på mere individuelle indsatser, mener Erik Bjørsted. Det kan være at øge sprogkvalifikationer, mere uddannelse, få kontakt til arbejdsmarkedet gennem virksomhedspraktik eller lignende.

/ritzau/