Prøv avisen

Forsker: Ensomhed i alderdommen er en diskussion med flere facetter

"Vi skal være mere opmærksomme på ensomheden i et samfund, hvor over en million mennesker i dag bor alene. Derfor er det vigtigt, at få skabt nogle rum i byerne, hvor ældre kan mødes og dyrke fællesskabet," siger forsker Rikke Lund.

Selvom flere og flere i dag vælger at leve alene uden en partner, har de færreste af os lyst til at tænke over vores sociale liv i alderdommen. Det er stadig forbundet med et stort tabu at ende som gammel og ensom

”'Gammel og ensom' er jo næsten det værste, man kan være i vores samfund,” siger Leonora Christina Skov i en video lavet af center for sund aldring på Københavns Universitet.

Hun er næsten lige fyldt 40 år, har succes som forfatter og foredragsholder og er sammen med den kvinde, hun elsker. Umiddelbart virker Leonora Christina Skov ikke som en person, man vil forbinde med ensomhed.

Alligevel er det noget, hun tænker en del over. Hendes kæreste er 20 år ældre end hun, og de har ingen børn. Selv har Leonora Christina Skov heller ingen søskende. Derfor kan angsten for at få en ensom alderdom godt ramme. Men for det meste er hun afklaret med, at hun højst sandsynligt kommer til at blive alene.

"Jeg kan rigtig godt lide mit eget selskab," tilføjer hun dog i videoen.

Det er ifølge Rikke Lund de færreste, der som Leonora Christina Skov har lyst til at tale om de tanker.

Ældre ensomme er tabu

Hun forsker til dagligt i sammenhængen mellem sociale relationer og helbred ved afdelingen for social medicin på Københavns Universitet og oplever, at der er et stort tabu forbundet med det at blive alene i alderdommen.

Måske fordi det er noget, som mange frygter.

TV:Se Leonora Christina Skov fortælle om sine tanker omkring at blive gammel og ensom

"Der er et meget ensidigt fokus på, at det at være alene er enormt farligt og noget, vi dør tidligt af. Men vi må også anerkende, at det ikke nødvendigvis er et problem, som rammer alle, der bliver alene. Som Leonora Christina Skov siger i videoen, har hun det godt i sit eget selskab. Så diskussionen har flere facetter," siger Rikke Lund.

Hun fortæller om teorien om gerotranscendens, der handler om, at man i aldringsprocessen bevæger sig mod et andet niveau i livet, hvor behovet for at trække sig ind i sig selv og være alene bliver større.

Flere gange har hun også debatteret med mennesker som forfatteren Jens Andersen, der ofte fremhæver, hvordan den svenske forfatter Astrid Lindgren ligefrem priste ensomheden og brugte den til at lade sig inspirere i sit forfatterskab.

Selvom der altså er flere perspektiver på aldringen og vores sociale behov, mener Rikke Lund alligevel at den frygt, som mange har for at ende gamle og ensomme, er velbegrundet.

"Jeg er ikke i tvivl om, at man kan bruge ensomheden som en drivkraft til at komme videre eller blive inspireret, hvis det er noget, man vælger selv. Men jeg er bange for, at når man bliver rigtig gammel, er det ikke nødvendigvis lige der, man er," siger Rikke Lund.

Flere ensomme blandt de ældre

Hun peger på forskningen, som viser, at andelen af mennesker, der føler sig ensomme, stiger med alderen. Højest er den hos de ældste over 80 år, fortæller hun.

"Alderdommen er en periode, hvor der er større risiko for at opleve ensomhed. Hvis man har haft et vældig socialt liv, og ens ægtefælle og venner pludselig er væk, har jeg svært ved at forestille mig, at man vil trives i sit eget selskab," siger Rikke Lund.

En anden faktor, der kan blive afgørende for, om man nyder eller frygter sit eget selskab i alderdommen, er helbredet. For hvis de stive led begynder at drille, og man falder på trapperne og brækker hoften, er det pludselig knap så sjovt at være alene. Hvis man først føler sig ensom og isoleret, er der samtidig større risiko for at få et dårligt psykisk helbred, som kan betyde, at man bliver deprimeret eller dør tidligere.

"Vi bliver nødt til at indse, at når man bliver gammel, er man i en fase af livet, hvor man ofte har brug for andre mennesker. Mange vil lide af sygdom og i den situation kan man måske netop blive bange for at være alene," siger forskeren.

Derfor mener hun, at vi generelt i samfundet, skal til at forholde os lidt mere til, hvordan vi skaber nogle gode rammer, hvor ældre har lyst til og mulighed for at være sociale. Ikke mindst fordi vores livsmønstre peger på, at der kommer til at være flere ældre, der får en alenetilværelse i fremtiden.

Ældre og nye fællesskaber

"Vi skal være mere opmærksomme på ensomheden i et samfund, hvor over en million mennesker i dag bor alene. Derfor er det vigtigt at få skabt nogle rum i byerne, hvor ældre kan mødes og dyrke fællesskabet," siger Rikke Lund.

Det er der heldigvis allerede gode muligheder for at gøre i dag, for både de frivillige organisationer og kommunerne tilbyder sociale fællesskaber, hvor ældre kan mødes om alt fra strikning til it-lektioner og herreklubber. Hvis man vil sikre sig, at de ældre har lyst til at komme, er det vigtigt, at aktiviteterne giver mening og værdi, og at de ældre ikke bliver gjort til nogen, det er synd for, mener Rikke Lund.

"Hvis man kalder det en klub for ensomme, har det den konsekvens, at mange bliver væk. At være ensom er trods alt stadig så tabuiseret, at man ikke har lyst til at få det stempel. For der er ingen, der har lyst til at se sig selv som klienter eller patienter," siger hun.

I sidste ende har man også selv et ansvar, for ensomheden bliver svær at undgå, hvis man glemmer at passe sit netværk.

"Man skal nyde sine venskaber hele livet. Derfor er det vigtigt at pleje sine relationer, selvom man har en travl hverdag, for arbejdslivet slutter også på et tidspunkt. Men det er jo også muligt, at man går ud og opdyrker nye venskaber - det kan man gøre gennem hele livet," siger Rikke Lund.