Det var nærmest symbolsk vejr over landet, da sommerhimlen sendte både vand og lys ned over Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. Her blev tidligere overrabbiner Bent Melchior torsdag eftermiddag stedt til hvile under dyb sorg og samtidig en stor glæde over hans lange liv.
Bent Melchior betød nemlig meget for mange mennesker og gjorde, hvor end han kom, et stort indtryk med sin evige optimisme og glæde over livet og andre mennesker.
Et lys og et fyrtårn er nogle af de mange positive ord, der er blevet sagt om Bent Melchior, siden han gik bort onsdag nat, 92 år.
”Baruch dayan haemet” – æret være den sande dommer – er en jødisk hilsen ved dødsfald, som er blevet delt mange gange på sociale medier det seneste døgn og indgik i en jødisk bøn ved begravelsen. Bent Melchior formåede igennem hele sit liv at sætte aftryk både på samfundet og debatten i det helt store perspektiv – og i de mange mennesker, han nåede at møde på sin vej – både hos den jødiske menighed og hos mange andre både herhjemme og i udlandet.
Der var også mødt så mange mennesker frem til begravelsen for at sige farvel til deres kære far, farfar og oldefar, til rabbineren, den åndelige leder, brobyggeren, fredskæmperen, vennen og meget mere, at mange måtte stå uden for kapellet og lytte til taler og salmer.
Indenfor satte Bent Melchiors fire sønner og øvrige familie, venner, menighed og repræsentanter fra andre religioner samt den israelske ambassadør i Danmark sig omkring kisten, der var beklædt med sort stof.
Efter en kort salme på hebræisk indledte Michael Melchior, den ene af de afdødes sønner og overrabbiner i Norge, talerækken og fortalte om sin fars tro og livssyn:
”Han tog den jødiske arv og den historiske smerte og brugte den til at skabe håb og styrke. Hvor mange på 90 år kan holde en forsamling på flere hundrede mennesker fortryllet på den måde? Selv 25 år efter, han stoppede som overrabbiner, blev han stadig anset som en leder, en lærer.”
”Han gjorde Toraen (den jødiske skriftsamling, red.) større i sine mange prædikener, taler, ritualer, samtaler og indsats for større rummelighed og over for flygtninge,” sagde sønnen og nævnte en situation på Bispebjerg Hospital, hvor Bent Melchior var indlagt de sidste dage.
Her spurgte en sygeplejerske Bent Melchior, hvordan han selv i denne sværeste stund stadig kunne bevare sin varme og humor. Svaret var: Uden humor og optimisme lever jeg ikke.
Og der var plads til både tårer og grin. For Bent Melchior var – blandt meget andet – sjov, påpegede tidligere politiker Özlem Cekic, som også fik ordet og med bævende stemme hist og et smil pist kunne fortælle om sin ”fortrolige ven” og medskaber af foreningen Brobyggerne:
”Humor var hans stærke våben. Den brugte han generøst. Han kunne løsne enhver anspændt stemning og derefter levere den ene skarpe holdning efter den anden. Han havde et stærkt kompas, men aldrig en moralsk løftet pegefinger. Men man var aldrig i tvivl om, hvad han var dannet af, og hvad han mente,” sagde hun blandt andet i sin tale.
Barnebarnet og nuværende overrabbiner Jair Melchior og endnu et barnebarn fortalte efterfølgende om deres farfar, og især hvordan han evnede at skabe en personlig relation ikke bare til de mange børnebørn, men til alle mennesker, han mødte på sin vej, og huskede detaljer om dem og mødet.
Efter begravelsesceremonien blev kisten båret fra kapellet til gravstedet, mens solens stråler skubbede skyerne bort. Ved graven kastede familiemedlemmer jord på kisten og fremsagde ”kaddish”-bønnen, som er en lovprisning af Gud.
Læs hele talen af Özlem Cekic her.