Prøv avisen
Forskning

Afsløring i 400 år gamle kirkebøger: Færre børn betød langt flere tipoldebørn

Forskerne har brugt en gigantisk canadisk database PRDH-IGD, hvor oplysninger fra gamle kirkebøger er blevet digitaliseret. Foto: Drouin genealogical Institute, Genealogy Quebec, Drouin Collection Records, 2019

Forskere har gennemgået kirkebøger fra to århundreder i Quebec i Canada

Ved hjælp af data fra gamle kirkebøger har forskere fra Københavns Universitet rekonstrueret stamtræer for knap en halv million mennesker i provinsen Quebec i det nuværende Canada fra år 1608-1800.

Dengang blev man gift tidligt for at få børn, og nogle fik flere end 20 børn.

Men tilsyneladende var total maksimering af børneflokken ikke nødvendigvis den bedste strategi til at sikre flest mulige efterkommere.

Det skriver Videnskab.dk.

Det nye studie viser nemlig et interessant mønster. De, som var mest frugtbare og fik flest børn, fik færre oldebørn og tipoldebørn end de, som var mindre frugtbare og fik færre børn.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology & Evolution.

"Den lavere frugtbarhed har altså i første omgang resulteret i færre, men til gengæld stærkere børn med bedre forudsætninger for at føre slægten videre," siger adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet Marc Klemp til Videnskab.dk.

Han har lavet det nye studie sammen med professor i økonomi Oded Galor fra Brown University i USA.

I de mindre børneflokke er der:

  • En større andel, der har lært at skrive
  • En større andel, som er blevet gift
  • Og en lavere gennemsnitlig giftealder

Om folk kunne læse eller ej, har forskerne afgjort ved at se, om de har underskrevet deres ægteskabspapirer, eller om de blot har sat et kryds.

Forskerne har selvfølgelig ikke kunnet måle fertiliteten ved at læse i kirkebøgerne, men fordi man den gang blev gift for at stifte familie og ikke brugte beskyttelse, når man dyrkede sex, går de ud fra, at når der gik længere tid til første barn, så skyldtes det lavere fertilitet.

De mindre fertile fik i gennemsnit lidt færre børn end dem me

d meget høj fertilitet (0,55 færre børn i gennemsnit), men lidt flere børnebørn (0,66 flere) og langt flere oldebørn og tipoldebørn.

Nemlig i gennemsnit 9-17 flere oldebørn og 16-32 flere tipoldebørn.

"Det ser ud til, at der er sket en naturlig udvælgelse af dem, som er genetisk disponeret for lavere frugtbarhed," siger Marc Klemp til Videnskab.dk.

I studiet har forskerne sammenlignet søskende. De har taget højde for socioøkonomiske forhold og alder ved indgåelse af ægteskab.

De finder samme mønster i byområder i Quebec som i landområderne og samme mønster nord og syd for Saint Lawrence-floden.

Derfor er forskerne ifølge Marc Klemp ret sikre på, at der er en årsagssammenhæng.

Professor i historie på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Anne Løkke har læst det nye studie og er begejstret:

"Det er vanvittigt spændende. Vi kan se, at lavere frugtbarhed i denne befolkningsgruppe faktisk endte med, at de fik flere tipoldebørn. Det er første gang, vi ser det vist for så stor en befolkning over så lang tid. Det er simpelthen flot," siger hun til Videnskab.dk.