Aftenfalkens fest over mosen

Næsten hvert år i maj-juni kommer de små aftenfalke til Danmark fra øst for at holde ædegilde. De hurtige fugle flyver gerne langt omkring i flokke efter steder med mange store insekter

Bastemose 1. juni 2021.
Bastemose 1. juni 2021. Foto: Michael Stoltze).

Jeg har det store held at bo lige op og ned ad Bornholms kommende nationalpark.

En stor del af det 1150 hektar store område midt i Almindingen ligger allerede urørt hen, og i de kommende år får naturen lov til at råde her, så man kan opleve livet folde sig ud, som det vil.

Sådan har det ikke været før. Hele området har været totalt ryddet for skov og nedgræsset af husdyr frem til omkring år 1800. Den nuværende skov er først plantet eller indvandret i løbet af det 19. og 20. århundrede med den bornholmskfødte Hans Rømer som grundlægger.

På grund af mangel på træ gik man senere til højmosernes tørv. Der var mange af disse tørvemoser med mos, lyng og tranebær på Bornholm, men deres flere meter tykke tørvelag blev med tiden gravet væk, og i dag er der ikke én eneste højmose tilbage på klippeøen.

Moserne blev så forstyrret, at deres særprægede plante- og dyreliv med for eksempel tranebær og urfugl ikke er kommet igen. I stedet er der nu lavvandede, rene og planterige skovsøer, hvor højmoserne lå, og de har udviklet sig til forbavsende artsrige steder.

Aftenfalken her kom strygende lige hen over fugtetårnet ved Bastemose.
Aftenfalken her kom strygende lige hen over fugtetårnet ved Bastemose. Foto: Michael Stoltze

Et af stederne i den nyudnævnte nationalpark er Bastemose, som er blevet et sandt fugleparadis med trane, rørdrum, gæs, rørhøg, nattergal og mange andre arter.

Botanikken og insekterne har også taget stedet til sig og indvandret med forbavsende mange arter inklusive store internationale sjældenheder som for eksempel den enorme bille, der hedder bred vandkalv.

Og så er der guldsmedene. Hen i maj klatrer deres store nymfer i kolossale mængder op i sumpplanterne, hvor de forvandler sig til de voksne, flyvende guldsmede. Der er mange arter og individer, og de første dage er guldsmedene lidt bløde i kroppen og knap så manøvredygtige som senere. Det ved de grå aftenfalke!

Aftenfalken er en lille, elegant falk, der er en anelse mindre end en tårnfalk og i flugt minder noget om en stor mursejler eller svale. Hannen er let at kende, da den er næsten ensfarvet skifergrå med rustrøde ”bukser” og rødt omkring øjnene, mens hunnen minder om den nærtstående lærkefalk.

Den lille falkeart er selskabelig og yngler i små kolonien i Østeuropa og længere østpå, hvor den lever af store insekter og firben i sommerhalvåret, mens den trækker helt til ned til Sydvestafrikas savanner i vinterhalvåret.

Energirig mad skal der til, og det er tilsyneladende ingen sag for de hurtige falke at krydse den kvarte jordklode i jagten på store, fede og proteinrige insekter. Her er det så, Bastemose kommer ind i aftenfalkens verdensbillede.

Fuglene har opdaget, at der hvert forår rejser sig skyer af store, bløde guldsmede over området, og så flyver de gerne en omvej på 1000 kilometer eller mere for at holde ædegilde. De er mageligt anlagt, så de udnytter gerne medvind fra øst og sydøst, når de drager til Bornholm i flok og følge.

Aftenfalkene kan iagttages fra en sti og et fugletårn i kanten af mosen. På gode dage kan man se fuglene kredse over området og fange guldsmede i luften.

Det er en fest for falkene og en fest at se deres ballet over mosen.